Kommunikation

Hvad vil du med LinkedIn – og hvorfor?

Strategiske overvejelser før du går i gang

LinkedIn er en del af jeres brand, uanset om I vil det eller ej. Hvis I ikke har en side, vil det blive bemærket, og hvis I har en side, så vil det blive bemærket, hvordan I bruger den. Anvendes den rigtigt, kan en virksomheds-side på LinkedIn være et effektivt værktøj til at skabe netværk, dialog, vidensdeling, awareness, nye medarbejdere, et godt image og i sidste ende salg.

Kommunikation

Inden du går i gang med at oprette eller opdatere jeres side på LinkedIn, er der dog en vigtig process, som du skal være opmærksom på. Ifølge Morten Gade, Head of Digital i Kontrapunkt, skal du nemlig starte med at lægge en strategi for jeres indsats på LinkedIn – og sociale medier generelt (læs Morten Gades manual til at udarbejde en digital strategi her).

Hvorfor er I på LinkedIn?

Først og fremmest skal I tænke grundigt over, hvad formålet med jeres LinkedIn indsats egentlig skal være. Det nytter nemlig ikke noget, hvis I bare laver en tro kopi af firmahjemmesiden eller jeres brochure. Der skal være en specifik grund til, at folk har lyst til at følge lige netop jeres virksomhed på LinkedIn.

Så hvad kan I tilbyde dem, som er interessant? Og hvad er det, I vil opnå ved deres opmærksomhed? Er det eksponering af produkter, nye kontaktflader til potentielle kunder, fagligt netværk, vidensdeling, et digitalt mødested for medarbejdere, eller noget helt andet? Og skal kommunikationen foregå på dansk eller på engelsk, hvem taler I til?

Sørg for at opstille nogle mål og kriterier eller KPI’er, så I har noget at måle jeres succes ud fra. Og så er det enormt vigtigt at følge op på disse mål og jeres strategi for mediet. Er udbyttet overhovedet jeres anstrengelser værd? Eller er gevinsten måske ligefrem en helt anden, end I havede regnet med? Mål på de resultater, LinkedIn giver jer i forhold til jeres strategi og jeres resourcer (LinkedIn kræver tid og opmærksomhed).

Hav derfor også en klar idé om, hvordan I måler disse successer. For nogle er mængden af ”synes godt om” og delt indhold et vigtigt succeskriterie, da det eksponerer virksomheden. For andre er det muligheden for at komme i kontakt med de helt rigtige mennesker med hensyn til eks. salg eller ansættelser. Andre leder efter et digitalt netværk, hvor inputs og viden kan deles hurtigt, effektivt og præcist. Hvad er jeres mål, og hvordan måler I det?

Det bedste er at udpege en administrator for jeres LinkedIn-side, som kan have ansvaret for at dele indhold, kommunikere med følgere og overvåge/evaluere aktiviteten. Det er nemt at udpege en administrator, da det kan gøres under ’settings’ for den pågældende virksomhedsside. Administratoren får nu ansvaret for driften af mediet, men vedkommende skal selvfølgelig have nogle strategiske retningslinjer at arbejde ud fra.

Forberedelse, forberedelse, forberedelse…

Under jeres strategiske forberedelser bør I derfor lave en plan for hvilket indhold I publicerer og på hvilke tidspunkter. F.eks. for et halvt eller et helt år ad gangen. Det kan være værdifuldt at udarbejde denne plan som en kalender eller et årshjul, som inddrager alle organisationens aktiviteter. På den måde kan I time jeres digitale indsats med resten af jeres forretning (og mærkedage, særlige perioder, lanceringer osv.)

Sørg derudover for at have noget indhold liggende på lager, som I kan dele, hvis det pludselig står lidt sløvt til med ideerne. I skal fra start af være bevidste om, hvordan I deler og reagerer på interaktion fra jeres følgere. Og I bør beslutte, hvilken tone I vil bruge i jeres sprog, hvordan I vil anvende grafik og billeder, links, artikler osv., osv.

Hvad med organisationskulturen, og hvad med ansvaret?

Hele organisationen skal være bevidst om den kultur og det mindset, I går ind til opgaven med. Det er en vigtig kommunikationskanal, så sørg for, at jeres digitale kommunikation spiller sammen med resten af jeres kommunikation.

Det er en god idé at fastlægge en politik for sociale medier: Skal I have et kodeks? Hvordan begår medarbejderne sig digitalt på jeres organisations sider på eks. Facebook og LinkedIn? Hvem tager sig af at interagere med jeres følgere? Hvordan håndterer I f.eks. en krise eller en såkaldt ”shitstorm”, hvor folk bliver vrede på jer?

Organisationen skal vide hvem, der har ansvaret, hvad der skal ske, hvordan og hvornår. Det er desuden vigtigt, at alle kan se relevansen i jeres arbejde med LinkedIn. Både kunder og eksterne interessenter, men i høj grad også jeres medarbejdere. Hos dem og deres brug af mediet ligger der nemlig en enorm værdi.

Inddrag og aktiver jeres medarbejdere på LinkedIn

Med employer branding kan I fremme jeres HR og virksomhedens image som en god arbejdsplads. Hele mit netværk kan se, når jeg ”synes godt om” eller deler indhold fra min arbejdsplads’ LinkedIn-side. På den måde installeres virksomhedens positive image blandt de mennesker, jeg kender. Og hvis de så ligefrem også ”synes godt om” eller deler noget fra min virksomhed, så breder eksponeringen sig igen som ringe i vandet.

Dette kan være meget mere end blot information om ledige stillinger. For eksempel kan I fortælle om de gode regnskaber, CSR, deltagelse ved events, interne begivenheder og fortællinger om medarbejdere.

Effekten er ekstra stor, hvis I får medarbejderne til selv at dele indhold, der involverer jeres virksomhed positivt. Det skaber større troværdighed, end hvis afsenderen er virksomheden og det signalerer, at hele virksomheden står sammen om dens projekter.

Der er ofte mere trafik på personlige profiler end på virksomhedsprofiler, så der er en stor gevinst i form af eksponering at hente i at inddrage medarbejderne. Sikr jer derfor, at jeres medarbejdere har opdateret deres profiler, så det fremgår, at de arbejder i jeres organisation.

Endelig er der den bonus-effekt, at medarbejdere typisk besidder et bredt netværk inden for deres ekspertise og felt. En sælger har ofte mange salgs-forbindelser, en IT-teknikker har mange forbindelser inden for IT. Dette gør LinkedIn til en utrolig effektiv kanal, hvis I eksempelvis ønsker at dele et specifikt stillingsopslag blandt relevante ansøgningskandidater.

Selvfølgelig er der imidlertid grænser for hvad, vi kan forlange, at vores medarbejdere foretager sig på deres personlige LinkedIn-profiler. Det er derfor mest hensigtsmæssigt at etablere en personalepolitik omkring sociale medier. Denne kan fungere som retningslinje, uden at man behøver at ty til formaninger og forbud, men i stedet specificerer hvad, der er i hele organisationens bedste interesse. Jo flere fælles træk i virksomhedens og medarbejdernes brug af LinkedIn, des bedre.

 

Se vores videoer med Morten Vium fra ViumMedia, hvor han forklarer, hvordan du skaber og vedligeholder forretning på LinkedIn, og hvordan værdifuld dialog kan føre til salg.

Morten Vium (1/3) – De 3 vigtigste ting på en LinkedIn-profil, der skaber forretning

Se også vores videoer med Ole Bach Andersen fra Newsperience, hvor han forklarer LinkedIn som et effektivt værktøj til social selling, indirekte og opsøgende salg.

Salg med LinkedIn (1/3) – Opsøgende salg med LinkedIn

 

Relaterede emner

8-tips-til-din-virksomheds-linkedin-kultur_cover
8 tips til din virksomheds LinkedIn-kultur
saadan-skriver-du-en-overbevisende-email_cover (1)
Sådan skriver du en overbevisende e-mail
aida_cover
AIDA – Skab opmærksomhed hos din modtager!
hvordan-du-driver-din-virksomheds-side-paa-linkedin_cover
Hvordan du driver din virksomheds side på LinkedIn

Få et gratis tjek

Udfyld formularen for at booke en 30-60 minutters session. 

Vi vil svarer inden for 24 timer

book et foredrag

Kontakt os i dag og hør om dine muligheder

Tusind Tak

Vi har modtaget din henvendelse og vender tilbage hurtigst muligt