Strategi og forretningsudvikling

Henry Mintzbergs 10 strategiskoler

Når man tænker på områdets store omfang, er det ikke underligt, at strategiområdet har affødt en omfangsrig litteratur. Problemet er dog, at ledelsesstrateger har en tendens til at se strategi, som de seks blinde mænd så elefanten. Én følte stødtænderne og mente at elefanten var som et spyd, en anden tog fat i snablen og troede, at den var som en slange, en tredje rørte øret og mente, at dyret var som en vifte og så videre.

Forfatterne til Strategy Safari: The Complete Guide Through The Wilds Of Strategic Management, Henry Mintzberg, Bruce Ahlstrand og Joseph Lampel påpeger, at strategieksperter på samme måde ser emnet gennem deres egen begrænsede erfaring. Der er derfor brug for, at disse forskelligeartede erfaringer samles, så vi bedre kan forstå emnet i sin helhed.

Kategoriseringen i de 10 skoler er skabt på baggrund af en omfattende undersøgelse af ledelseslitteraturen. I bogen sættes hver af skolerne i kontekst og kritiseres.

De 10 strategiskoler

  1. Designskolen

    Ser strategiudvikling som en erkendelsesproces, hvor det handler om at opnå et “fit” mellem organisationens interne evner og eksterne muligheder. SWOT-analysen ses meget anvendt her.

  2. Planlægningsskolen

    Priser i høj grad fordelene ved formel strategisk planlægning og bevæbner sig med formelle procedurer, træning, analyse og en masse tal. Bl.a. inspireret af Igor Ansoff.

  3. Positioneringsskolen

    Denne skole er kraftigt påvirket af Michael Porters ideer, der understreger, at strategi er afhængig af den måde. virksomheden er positioneret i markedet og i branchen. Ser strategiudvikling som en analytisk proces, hvor det handler om at vælge den rigtige strategi blandt en begrænset mængde generiske typer.

  4. Iværksætterskolen

    Understreger lederens centrale rolle, som den der skaber strategien og har visionen. Det betyder, at strategien er fleksibel og kan tilpasses lederens oplevelser.

  5. Den kognitive skole

    Undersøger, hvad der sker i hovedet på strategen og ser strategi som en mental proces, hvor der er plads til kreative fortolkninger. Strateger har selvfølgelig forskellige kognitive stile. F.eks. ekstrovert eller introvert, tænkende eller følende.

  6. Læringsskolen

    Ser strategi som en emergent proces. Dvs. at strategier opstår, efterhånden som folk bliver klogere på en situation og på organisationens evne til at håndtere den. På den måde bliver formulering og implementering sammenflettet.

  7. Magtskolen

    Betragter strategi som et resultat af forskelige magtspil både indenfor og udenfor organisationen. Forhandling er et centralt element i magtskolen.

  8. Kulturskolen

    Strategiskabelse ses som en proces, der har rod i kulturens sociale magt. Fokuserer på fællesinteresser og integration.

  9. Omgivelsesskolen

    Fokuserer på de krafter, der omgiver organisationen. Et firmas strategi afhænger derfor af begivenheder i omgivelserne og organisationens reaktion på dem.

  10. Konfigurationsskolen

    Ser strategi som en proces, der transformerer organisationen. Skolen beskriver strategiens relative stabilitet, som afbrydes af lejlighedsvise dramatiske spring til nye stadier.

Der findes altså et utal af definitioner indenfor strategi, hvorfor man som strateg må foretage sine egne strategidefinitioner. Det gælder om, at vælge den type strategi der passer bedst i en given situation i en given virksomhed.

Kilde: Strategy Safari, A guided tour through the Wilds of strategic management. (1998) Af: Henry Mintzberg, Bruce Ahlstrand og Joseph Lampel.