Vi ved alle, hvor vigtigt det er at være i stand til at nå de mål, vi sætter for os selv. Men i alt for mange tilfælde lykkes det ikke. Vi opgiver halvvejs eller inden vi for alvor er kommet i gang.
Og det er ikke så mærkeligt, at vi ofte fejler. Vores hjerne er nemlig ikke altid lige samarbejdsvillig. Her får du 11 hacks fra PsyBlog, du kan bruge til at få din hjerne, instinkter og vilje til at samarbejde.
Ethvert måls største fjende er overdrevne positive fantasier. Forskning i “goal-setting” viser nemlig, at positive fantasier associeres med nederlag i forhold til at finde et job eller en partner, bestå en eksamen og klare en operation. De personer hvis fantasier var mindre positive, klarede sig bedre.
Mental contrasting er en teknik i tre trin:
Det er en svær øvelse, men samtidig én der betyder en større forpligtelse til de mål, der overlever øvelsen.
Du kan bruge Zeigarnik effekten, til at trække dig mod dit mål. En russisk psykolog, Bluma Zeigarnik, opdagede at tjenere huskede ufærdige ordrer bedre end færdiggjorte.
Det man kan lære af Zeigarnik effekten, er at man kan bekæmpe smøleri ved at begynde – hvor som helst. Bare det at tage det første skridt kan betyde forskellen på nederlag og succes. Når først du er startet, så vil målet ‘sidde fast’ i din hjerne.
Vi begår alle simulerings-fejl fordi vi forventer, at alt forløber uden fejl, selvom det ikke er tilfældet. Når du visualiserer processen, der skal til for at nå et mål, skal du fokusere på de dele af processen, der skal fuldføres, før du kan nå dit mål.
Når vi ikke når vores mål, kan vi komme til at lide under “what-the-hell” effekten. Den er bedst kendt i forbindelse med personer på slankekur, der udviser så-kan-det-også-være-lige-meget adfærd. Og spiser et stykke kage mere. Evnen til målopnåelse er også sårbar overfor denne effekt, men det kan du bekæmpe, ved at du sætter mål med lang tidshorisont, som samtidig handler om tilegnelse (i modsætning til at stoppe med at gøre noget).
Når dine mål bliver svære at nå og du begynder et overveje, om det i virkeligheden er det hele værd, er der stor risiko for, at du begynder at smøle og udsætte dine opgaver til senere. Dette kan du overvinde ved at lade være med at tænke på målet og i stedet fokusere på detaljerne. Desuden kan du sætte nogle deadlines for dig selv.
Du kan ikke være 100% fokuseret hele tiden, derfor er det vigtigt, at du ind imellem skifter fokus, mellem dit mål og den opgave du er ved at løse. Forskning viser, at når du evaluerer din fremgang, især på svære opgaver, så er det bedst at være opgave-fokuseret. Men når opgaver er lette eller målet er tæt på, så er det bedre at fokusere på det endelige mål.
Ofte er vores handlinger automatiske. Vi gør ting, ikke fordi vi har tænkt over dem, men fordi det er en vane eller fordi vi ubevidst kopierer, det andre gør. Denne type adfærd kan hindre, at du når dit mål. Spørg derfor dig selv, om det du gør, virkelig vil bringe dig tættere på dit mål.
Der er flere fælder, det er let at falde i, når du opstiller mål. Når dine mål er for specifikke, er det let at “sidde fast”. Når der er for mange mål, har vi en tendens til at prioritere de lette, uvigtige først. Når tidshorisonten er for kort, forstærkes din kortids-tænkning.
Vær derfor bevidst om, hvad der i første omgang var formålet med dit mål.
Nogle gange er det ikke det at komme i gang, der er problemet. Ofte handler det om at vide, hvornår man skal stoppe. Psykologer har fundet ud af, at såkaldte “sunk costs” kan få os til at gøre mærkelige ting. “Sunk costs” henviser til, at vi forsøger at “beskytte” de penge eller den indsats, vi allerede har brugt, ved at kæmpe videre selv om vores plan er ved at slå fejl.
Forskning viser, at desto mere en person investerer i et mål, desto mere tror hun, det bliver en succes. Uanset om det er sandsynligt eller ej.
Det al denne forskning understreger, er hvor vigtigt det er at have selvkontrol, når du vil nå et mål. Men vi ved alle hvor svært det kan være at kontrollere sig selv.
En strategi, der er støttet at megen forskning, er at lægge ‘hvis-så’-planer. Du overvejer simpelthen på forhånd, hvad du vil gøre i en given situation: “Hvis dette sker … Så gør jeg sådan …” Selv om det lyder simpelt, så foretrækker vi typisk at improvisere fremfor at planlægge. Med lidt opfindsomhed, kan ‘hvis-så’-planer bruges til at overvinde de hindringer beskrevet herover.
Udfyld formularen for at booke en 30-60 minutters session.
Vi vil svarer inden for 24 timer
Kontakt os i dag og hør om dine muligheder
