
Sådan bliver du afslappet inden en præsentation
Mange af os kender det. Vi skal til at præsentere noget for vores kollegaer, eller vi er blevet inviteret til at holde et foredrag til et arrangement. Vi er nervøse. Vi føler os usikre. Vores hjerte slår hurtigere, maven opfører sig mærkeligt, vi sveder, vi bliver stakåndede og svage i benene. Munden bliver tør, stemmen usikker, ansigtet rødt og musklerne anspændte. Måske får vi også ligefrem hovedpine eller svimmelhed. Hvis det er helt slemt, kan vi sågar besvime.
Heldigvis er der flere ting, vi kan gøre for, at det ikke kommer så vidt! Med relativt simple virkemidler kan vi opbygge vores selvsikkerhed og lære at slappe mere af under pres.


AJ Harbinger fra Art of Charm, der underviser folk i selvsikkerhed, hævder, at øget selvsikkerhed i høj grad er et spørgsmål om tillærte redskaber og overbevisninger. Og jo mere du praktiserer disse udadtil, des mere vil det smitte af på dit selvværd.
Men hvordan bliver vi så mere sikre på os selv?
Forskning peger på, at en god nattesøvn spiller en væsentlig rolle – både for vores energi og vores selvbillede. Motion, meditation, læsning og sågar at tage sig godt ud/føle sig tilpas fysisk er ligeledes små ting, der alle stimulerer vores selvtillid og selvværd. Endelig kan det være nyttigt at strukturere sin hverdag med en agenda, så vi kan opnå tilfredshed ved at fuldføre små mål i det daglige.
Men når vi skal tale eller give en præsentation foran andre, så er det bare ikke nødvendigvis nok at være selvsikker i hverdagen, og frygt for at tale offentligt topper sågar listen over de ting, vi mennesker er mest bange for. Især frygten for at lave fejl, modtage negativ kritik, blive dømt, blive flove eller blive afvist gør sig gældende.
Darlene Price, som er kommunikationscoach, forfatter og præsident for virksomheden Well Said Inc., der træner folk i at tale foran andre, hævder, at det at præsentere ”ikke handler om at slippe af med nerverne, det handler om at kontrollere dem” (kilde).
Man behøver altså ikke være i besiddelse af et skyhøjt selvværd for at kunne agere selvsikkert foran andre. Der er intet farligt ved at føle sig nervøs, det handler blot om at skjule det. Derfor er det nyttigt at lære, hvordan vi går afslappede til en præsentation, selvom vi er nervøse.
(Kilde)
Udfyld formularen for at booke en 30-60 minutters session.
Vi vil svarer inden for 24 timer
Kontakt os i dag og hør om dine muligheder