En Bias er en tendens, fordom eller tilbøjelighed for eller imod nogen eller noget. Nogen bias er gode og hjælpsomme, som kun at spise mad, der er sund for én. Andre er mindre gode. Dette skyldes at bias ofte tager udgangspunkt i stereotyper fremfor viden eller individueller omstændigheder.
Bias er mentale “smutveje” vores hjerne helt automatisk tager. Hver dag skal din hjerne træffe tusindvis af beslutninger. Og det har den slet ikke kapacitet til, hvis den skal træffe dem rationelt og baseret på fakta hver gang. Det går langt hurtigere at tage udgangspunkt i stereotyper. Men det betyder så til gengæld mere upræcise og ufornuftige beslutninger.
Et eksempel er confirmation bias (eller bekræftelses bias), der handler om de hjernes tendens til at lede efter og fokusere på information, der understøtter holdninger, du allerede har, samtidig med du ignorerer fakta, der modsiger disse holdninger.
Vi har alle en lang række af disse bias. På wikipedia finder du f.eks. en liste med over 100 bias, der påvirker vores handlinger og den måde vi træffer beslutninger på.
Din hjerne er altså langt fra rationel.
Der er delte meninger, om hvorvidt vi kan gøre noget ved dette. Daniel Khanemann og Amos Tversky, der kan siges at være grundlæggerne til forskningen inden for bias, mener ikke, det er noget at gøre. Som de skriver i deres bog fra 2011 Thinking, Fast and Slow:
“The question that is most often asked about cognitive illusions is whether they can be overcome. The message … is not encouraging.”
Andre mener dog, der er håb forude. I denne Atlantic-artikel beskriver forfatteren, hvordan andre forskere forsøger at “bekæmpe” bias. Bl.a. gennem online kurser og videospil.
Uanset om du er pessimist som Khaneman og Tversky eller mere håbefuld, er første skridt at kende dine egne bias.
Udfyld formularen for at booke en 30-60 minutters session.
Vi vil svarer inden for 24 timer
Kontakt os i dag og hør om dine muligheder
