ABC er et alternativ til traditionel budgettering, hvor en virksomheds indirekte omkostninger såsom el, varme og marketing fordeles proportionelt i forhold til aktivitetens direkte omkostninger. Dette er utilfredsstillende fordi to aktiviteter, der forbruger den samme mængde direkte omkostninger, sagtens kan forbruge vidt forskellige mængder af indirekte omkostninger.

En masseproduceret vare kan forbruge den samme mængde mandetimer og materialer som en specialefremstillet vare. Men den specialfremstillede vare forbruger langt mere af f.eks. virksomhedens ingeniørers tid (en indirekte omkostning) end en vare masseproduceret gør.

Denne forskel er ikke tydelig med traditionelle budgetteringssystemer. Hvorfor en virksomhed, der fremstiller flere og flere specialfremstillede produkter (og baserer sin prissætning på historiske omkostninger) vil hurtigt opdage store tab. Efterhånden som teknologen gør det lettere for virksomheder at specialfremstille produkter, bliver vigtigheden af at fordele de indirekte udgifter korrekt, vigtigere.

Det er ikke en enkel opgave at indføre ABC. For det første skal alle aktiviteter nedbrydes til særskilte komponenter. Indkøbsaktiviteter kan f.eks. opdeles i forhandlinger med leverandører, opdatering af databasen, udsendelse af købsordrer og behandling af klager. Hvilke aktiviteter, der identificeres afhænger af den enkelte organisation.

Ifølge Per Nikolaj Bukh og Lars G. Dietrichson kan det f.eks. se således ud for en personaleafdeling i en forsyningsvirksomhed, der både beskæftiger sig med fjernvarme og renovation.:

ABC blev populært i 1980’erne især på grund af en voksende utilfredshed med den traditionelle måde at fordele omkostninger på. Efter en stærk start faldt metoden dog lidt i unåde. Selv Robert Kaplan, der af nogle anses som metodens fader, har indrømmet af ABC haltede igennem 1990’erne. En stor del af grunden til problemerne lå i at overføre teorien til praksis. Desuden var der mange virksomheder, der ikke var klar til at sige farvel til deres traditionelle system til fordel for ABC.

Dette var også grunden til at Kaplan i 2007 offentliggjorde en ny bog, der forsøger at gøre ABC lettere. TDABC (Time-driven Activity-based Costing), som han kalder den nye metode, gør dette, ved at relatere omkostningsmålingen til forbrugt tid. Som Kaplan sagde, så er der kun to spørgsmål, der skal besvares med TDABC:

• Hvad koster det per time-enhed at levere ressourcer til hver forretningsproces?
• Hvor lang tid tager det at udføre det arbejde, som virksomhedens produkter, transaktioner og kunder kræver?

På trods af vanskelighederne med at implementere ABC har metoden mange tilhængere. Ifølge The Economist, hævder Chrysler, den amerikanske bilfabrikant, at de har sparet hundredevis af millioner på at indføre systemet.

ABC består af følgende trin

For at implementere ABC er der en række trin virksomheden skal gennem. Accountingexplained.com nævner disse syv:

• Identifikation af de aktiviteter, der er involveret i produktionsprocessen.
• Klassifikation af hver aktivitet i forhold til omkostningshierarkiet (dvs. i enheds-niveau, batch-niveau, produkt-niveau og steds-niveau).
• Identifikation og indsamling af totale omkostninger for hver aktivitet.
• Identifikation af den mest retvisende cost driver for hver aktivitet.
• Beregning af det totale antal af enheder for den cost driver, der er relevant for hver aktivitet.
• Beregning af aktivitetsraten. Dvs. omkostningen for hver aktivitet pr. enhed for dens relevante cost driver.
• Påføring af hver omkostning for hver aktivitet til produkter baseret på aktivitetens brug af produktet.