Hvornår har du sidst truffet en beslutning på baggrund af din mavefornemmelse, erfaring eller slet og ret din intuition? Det sker ret ofte, ikke? Og det er sikkert også ofte sådan, du leder din virksomhed. Men hvad nu, hvis du havde konkrete data at træffe dine beslutninger ud fra? Data, der fortæller dig, i hvilken retning markedet, konkurrenterne og kunderne bevæger sig? Ville du så kunne lægge intuitionen på hylden? Ifølge en undersøgelse er det for rigtig mange ledere en svær øvelse.
Men med fremmarchen af big data, kommer intuitionen til at spille en mindre rolle i din daglige ledelse, lyder det fra Professor Andrew McAfee i Harvard Business Review.
Big data har det sidste år været det helt store buzzword indenfor især IT-branchen, men det breder sig nu også til forretningsområder som produktion, detailhandel og service. For det er ved at gå op for virksomhedsejere, at der er endog meget stort potentiale i big data. Og McAfees undersøgelse viser da også, at virksomheder, der anvender big data , får 5-6 % større indtjening end konkurrenter, der ikke gør.
Basalt set er big data, det navnet siger: En stor mængde data. Men det, der gør det interessant, er, hvad man kan bruge de enormt store mængder data til. F.eks. bruges big data i dag til at forudsige trafikpropper og til at identificere influenzaudbrud blandt nyfødte babyer, allerede inden babyen får symptomer.
Struktureret | Ustruktureret | |
Eksterne | Mobiltelefon-data / GPS Rejsehistorik Boligdata Befolkningsdata Virksomhedsdata Landkortdata | Google+ Eksterne sensor-data |
Interne | Kundedata Webprofiler Salgsoplysninger HR-fortegnelser Lagerdata | Online forummer RSS-feeds SharePointdata Sensor data Tekstdokumenter |
Big data består af alle typer af data. Både dem I genererer internt i din virksomhed, dokumenter, HR-papirer, e-mails, etc. og data genereret eksternt, f.eks. i sociale medier (facebook, twitter etc.) eller gennem forskellige sensorer (som i tilfældet med de nyfødte babyer, hvor puls, åndedræt, temperatur og blodtryk måltes). Tidligere har det været en udfordring at behandle disse data, men sådan er det ikke længere. Mange vælger at benytte sig af de muligheder, der ligger i ”skyen”, dvs. at computerkraften ikke behøver at være tilstede i din virksomhed, for at I kan analysere big data. Man ”lejer” i stedet computerkraft, hvilket selvfølgelig er smart, fordi det gør arbejdet med big data langt billigere.
Selvom Danmark ikke er helt fremme i front med big data, er flere virksomheder herhjemme godt i gang. Øresundsbroen bruger f.eks. dataanalyse til at få flere biler til at køre over broen, ved at sende Brobizzkunderne individualiserede tilbud fra forskellige turistattraktioner, og Vestas bruger deres supercomputer Firestorm til at forudsige kommende elforbrug.
FAKTA
(Kilde: MandagMorgens publikation Navigation11)
Ud over at det er et nyt område, der kræver nye systemer, strategier og forretningsmodeller er ledelse også en stor del af udfordringen i forhold til anvendelsen af big data. McAfee identificerer fem områder:
Ledelse. Selv om din virksomhed overgår til at være datadreven, betyder det ikke, at du skal stoppe med at træffe beslutninger. Der er stadig behov for dine klare mål og visioner, definitioner af hvordan en succes ser ud, og at du stiller de rigtige spørgsmål.
Talent management. Til at behandle, tolke og visualisere de store datamængder får du brug for talentfulde specialister. Denne type medarbejdere er allerede meget efterspurgte.
Teknologi. Der findes heldigvis flere programmer, der kan håndtere big data også til en overkommelig pris. Flere af dem er open source og derfor gratis. Men evnerne til at anvende dem er sjældent tilstede i en typisk IT afdeling.
Beslutningsprocessen. En effektiv organisation placerer information og retten til at træffe beslutninger det samme sted. I big data-æraen skabes og overføres viden, og eksperterne er typisk ikke, hvor de plejede at være. Den kreative leder skaber en organisation, der er fleksibel nok til at minimere ”ikke opfundet her”-syndromet og maksimere tvær-funktionelt samarbejde.
Organisationskulturen. Det første spørgsmål en datadreven virksomhed spørger sig selv, er ikke ”Hvad tror vi?” men ”Hvad ved vi?” Du leder ikke længere udelukkende ud fra antagelser og intuition.
Big data er, ifølge McAffe, noget du er nødt til at forholde dig til. Hvis din virksomhed skal være med i første række, kan du følge disse fire tips, til hvordan du, for små midler og med en relativt lille indsats, kan komme i gang i din virksomhed:
TIP: Se, hvordan Twitter bruger deres big data som et produkt, de kan videresælge til tv-annoncører:
Udfyld formularen for at booke en 30-60 minutters session.
Vi vil svarer inden for 24 timer
Kontakt os i dag og hør om dine muligheder