
Strategisk tænkning står for mange som en nærmest uopnåelig disciplin, der i høj grad er forbeholdt de få. En disciplin som på en eller anden måde anses for at være medfødt. Eller magisk.
Denne antagelse forsøger Julia Sloan i bogen “Learning How to Think Strategically”, at skyde en hvid pil efter. Ifølge Sloan er strategisk tænkning nemlig noget, vi alle kan lære.
Gennem en række interviews med dygtige strategiske tænkere, viser Julia Sloan, at det ikke er den traditionelle undervisning, (selv om alle de interviewede var i besiddelse af lange uddannelser) der er grunde til, at de er dygtige til at tænke strategisk. Derimod angiver de en række langt mere uformelle kilder. F.eks. nævner de alle, at kunstneriske og kreative udfoldelser som at lave skulpturer, male, spille musik, fotografere og køre racerløb har lært dem at tænke strategisk.
I denne artikel skal vi se nærmere på, hvad strategisk tænkning er, hvilke egenskaber du skal have for at kunne tænke strategisk og på, hvordan man kan udvikle dem.
(Billede: “A Ship in a bottle” af Roni G fra flickr.com)


Der er mange, der tror, at den strategi de lige har vedtaget, er skabt med strategisk tænkning. Der er i virkeligheden gode chancer for, at det du har foretaget dig, er strategisk planlæging. Og det er der som sådan, ikke noget i vejen med. Strategisk tænkning indebærer bare nogle andre ting.
Strategisk tænkning adskiller sig fra strategisk planlægning, ved at det er en langt mere holistisk, konceptuel og kompleks øvelse end den sekventielle og linære planlægningsmanøvre du har lært på din MBA. Fremfor at være lineær er strategisk tænkning en kontinuerlig læringsproces, som ikke ender med et færdigt “strategi-produkt”. Desuden er strategisk tænkning langt fra en nem eller enkel proces. De interviewede giver alle udtryk for at det er en følelsesmæssigt opslidende proces, der samtidig er intellektuelt udfordrende, svær og risikabel
Men selv om strategisk tænkning er en ustruktureret opslidende proces, er det Sloans påstand, at det er noget, vi alle kan lære. Det kræver dog, at vi forstår, hvilke egenskaber der støtter, den læringsproces der er en del af den strategiske tænkning. Først da kan vi begynde at forestille os måder, hvorpå vi kan udvikle vores evne til at tænke strategisk.
På baggrund af interviewene med strategerne identificerer Sloan fem egenskaber eller “attributter”, som er afgørende at have, hvis du vil lære at tænke strategisk. De fem kritiske attributter du skal have for at kunne lære at tænke strategisk, er:
For at styrke disse skal vi væk fra den formelle undervisning og se på, hvordan vi kan bruge uformel læring til at lære at tænke strategisk.
Uformel læring finder du sjældent i et typisk læringsmiljø, på kurser eller i et undervisningslokale. Uformel læring kan f.eks. være selvstyret læring, social læring, mentorering, coaching, networking, lærer af egne fejl eller når man prøver sig frem. Eller når du fordyber dig i mysterierne bag et smukt flaskeskib.
Uformel læring kan altså både være planlagt, som samme måde som coaching eller selvstyret læring er det, eller finde sted tilfældigt og uplanlagt, som når man prøver sig frem eller lærer af sine fejl.
Det til som Sloan slår højest på tromme for, at du skal kaste dig over, hvis du vil lære at tænke strategisk, er at du skal i gang med noget kunstnerisk eller kreativt. Ligegyldigt om du kaster dig over billedkunst, fotografering, dans eller flaskeskibe, så betyder din fordybning i det kreative, at du samler nogle af de evner op, som strategisk tænkning kræver.
Ud over at begynde at lave flaskeskibe kan du også:
Udfyld formularen for at booke en 30-60 minutters session.
Vi vil svarer inden for 24 timer
Kontakt os i dag og hør om dine muligheder