Ledelse

Distanceledelse: Sådan holder du dine medarbejdere glade

Flere og flere medarbejdere arbejder på distancen, og det er der mange gode grunde til. En af de vigtigste er ønsket om en bedre balance mellem arbejde og fritid. Og undersøgelser viser da også, at distancemedarbejdere generelt er mere tilfredse med deres work/life balance.

Men, paradoksalt nok, kan denne balance være en særlig udfordring, for dig der ikke arbejder på kontoret hver dag. For selv om hjemmearbejde ofte ses som løsningen på udbrændthed for traditionelle medarbejdere, kan distancemedarbejdere udvikle udbrændthed af helt andre årsager.

Her spiller flere forskellige faktorer ind:

  • Isolationsfølelse, som skyldes bl.a. manglende tilfældige og personlige samtaler.
  • Følelse af manglende eller langsommelige forfremmelser i forhold til medarbejdere, der sidder på hovedkontoret. Ude af øje ude af sind problematikken.
  • Udfordringer med at adskille privatliv og arbejde.

Så hvordan holder du bedst distancemedarbejdere tilfredse og motiverede, samtidig med at de ikke bliver udbrændte? Det ser vi nærmere på i denne artikel, der tager udgangspunkt i en rapport, der opsummerer en række forskningsresultater inden for området.

Ledelse

Første gode råd lyder: Ansæt de rette medarbejdere.

Ansæt medarbejdere der fungerer godt virtuelt/med distancearbejde. Nogle medarbejdere er bedre egnede til at arbejde virtuelt/på distancen end andre. Ifølge undersøgelsen, er velegnede medarbejdere i besiddelse af både stærke tekniske evner (så de er i stand til at kommunikere virtuelt) og stærke sociale evner (så de på trods af distancen kan holde en social tilknytning til kolleger og leder). Desuden er de organiserede og fleksible, har lave niveauer af neurotisk adfærd. De er robuste, ekstroverte og selvsikre.

 

Andet råd: Kommuniker, kommuniker, kommuniker.

Som leder af et almindeligt team er det vigtigt at kommunikere meget. Leder du et spredt team er det endnu vigtigere. Kort hyppig kommunikation er med til at formidle virksomhedens kultur og erstatter de uformelle møder, der så ofte opstår på en almindelig arbejdsplads. Sørg også for at give uformel feedback, når du kommunikerer med dine distancemedarbejdere. Det er vigtigt at de ved, at der bliver lagt mærke til deres arbejde og føler at det har en værdi. Dette er samtidig med til at skabe en tæt forbindelse mellem leder og medarbejder og mindsker medarbejderens følelse af isolation.

Kommunikation med distancemedarbejdere foregår i høj grad på forskellige interne sociale netværk, disse fungere både som fællesskabsopbyggende og kan samtidig bruges til videndeling.

Ulempen ved virtuel kommunikation er, at det let kan misforstås, hvorfor telefonen da også er det hyppigst anvendte kommunikationsværktøj.

 

Tredje gode råd: Opbyg tillid.

Dette er for mange ledere, ifølge undersøgelsen, et af de sværeste elementer ved distanceledelse. For hvordan sikrer man, at ens medarbejdere rent faktisk arbejder, når man ikke har den daglige fysiske kontakt? Som leder skal du finde den gode balance mellem ikke at detaljestyre og holde for stor afstand eller være fraværende.

Tillid er ikke kun godt for lederen. Flere forskningsresultater viser nemlig, at medarbejdere der har medindflydelse udviser størst engagement, er mere motiverede og produktive.

Ovenstående råd er gode at være opmærksom på og arbejder du bevidst med dette, er der mindre risiko for at dine distance medarbejdere bliver udbrændte.

Relateret materiale

cover_motivation-og-virtuelt-arbejde
Motivation og virtuelt arbejde: Sådan holder du dine virtuelle medarbejdere motiverede
de-bedste-ledere-er-kedelige_cover
De bedste ledere er kedelige
de-fire-ledelsesfelter_cover
De fire ledelsesfelter
activity-based-costing_cover
Activity-based Costing (ABC) 

Få et gratis tjek

Udfyld formularen for at booke en 30-60 minutters session. 

Vi vil svarer inden for 24 timer

book et foredrag

Kontakt os i dag og hør om dine muligheder

Tusind Tak

Vi har modtaget din henvendelse og vender tilbage hurtigst muligt