Smartwatches, smarte køleskabe, fitbits og “Nest” termostaten er nok nogle af de ting, den almindelige forbruger først kommer i tanke om, når snakken falder på Internet of Things, eller IoT som det ofte forkortes.
Af Luise Urth Krog
I Nordjylland var der i 90’erne en stor mobiltelefoni-klynge, også omtalt som det Danske Silicon Valley, med udgangspunkt i b.la. Aalborg Universitet. Det meste af denne klynge forsvandt dog i starten af 00’erne efter IT boblen, og arbejdspladser blev rykket til Kina. Xtel Wireless er et spinn-off af det Nordjyske mobileventyr og bringer deres viden og ekspertise på dette område ind i IoT verdenen, som i dag er deres primære forretning.
LederIndsigt har snakket med Martin Jørgensen, innovationsdirektør i Xtel Wireless i Aalborg, om Internet of Things, muligheder og begrænsningerne ved denne teknologi, og hvad han vurderer, der kommer til at ske i fremtiden.
Xtel har specialiseret sig i Industriel IoT, men vores snak bevægede sig også forbi de muligheder, der er for private forbrugere og hvordan udviklingen af konsumentvarer har skubbet på udviklingen af IoT i industrien.
Man har i mange år snakket om smart home, smarte køleskabe, ovne og så videre uden at det rigtig er blevet til virkelighed endnu. Faktisk snakkede virksomheden Eriksson allerede om det for 20 år siden.
– Den første jobsamtale jeg var til, var hos Eriksson, hvor de snakkede om, – vi snakker om næsten 20 år siden -, at de skulle have køleskabe osv. på nettet, så man selv kunne sætte ovnen til inden man kørte hjem fra arbejde, så kyllingen var klar. Det var det helt store den gang… men vi har knap nok set det endnu”.
En stor del af grunden til, at der ikke er sket så meget inden for ‘smart home’, vurderer han, skyldes, at der ikke er nogle fælles standarder. Som det er nu, så bruges der mange forskellige teknologier, som ikke snakker sammen.
– Men det er ikke noget værd at købe en pære, der ikke snakker sammen med de andre ting i huset. Så bliver det nogle fragmenterede systemer … Det er alt for teknisk i øjeblikket, tror jeg.
Apple og Google er begge store spillere på smart home-markedet, og de håber begge at kunne komme først med en standard, så de kan “eje” data i hjemmet. Men det er ikke sket endnu.
– IoT- termen har eksisteret siden slutningen af 90’erne, så hvorfor er det nu, det er interessant? Spørger Martin Jørgensen og svarer selv,
– Min påstand er, at der er teknologimodenhed der primært er trukket af smartphonemarkedet.
Denne udvikling nyder industrien godt af i dag, hvor IoT vinder større og større udbredelse, både i produktionen og i virksomheders fysiske produkter.
– Der ligger faktisk rigtig mange sensorer i en smartphone, som er prisbillige og højt optimerede i forhold til eks. low power. Og så er der en masse trådløs teknologi til rådighed. Men smartphonen har også trukket en masse infrastruktur med sig, back end og cloud server, alt det du ser i dag. Bare på de sidste 5-6 år er det modnet ekstremt meget. Så det du kan i dag, det kunne du altså ikke i samme grad for 5-6 år siden.
En af de virksomheder, der har udviklet en god forretning på IoT, er den Nordjyske virksomhed Trackunit, der er et softwarehus, der laver flådestyringsenheder til entreprenører. De har udviklet en sporingsenhed, som placeres på entreprenørmaskiner. Enheden sender data op i skyen, og ejeren kan herefter holde øje med, hvor maskinerne er hjemme fra sin egen computer eller smartphone. Enheden kan også indstilles til at sende maskindata fra motoren, hydrauliksystemer og så videre.
En anden anvendelsesmulighed, som mange industrivirksomheder er interesserede i lige nu, er ‘predicted maintenance’. Med den rette anvendelse af IoT kan virksomheder optimere deres vedligeholdelsesudgifter. Det kan f.eks. give mening, hvis din virksomhed har et produkt med en kritisk komponent, som normalvis kræver serviceeftersyn. Xtel har flere kunder der har produkter placeret forskellige steder rundt om i verden. I samarbejde med disse kunder har virksomheden udviklet specialsensorer der overvåger disse kritiske komponenter, og videresende sensorer data til en Cloud server. Hermed har kunden adgang til serverdata og får alarmer og advarsler hvis komponenterne er ved at fejle og kan på den måde forudsige nedbrud.
En anden interessant teknologi som Xtel tilbyder deres kunder, er Energy Harvesting, som kan være med til at styrke et IoT-produkt fordi produktet er selvforsynende på energi-. Dermed skal man hverken tænke på vedligehold af batteri eller om man fysisk kan få adgang til en given sensor.
Mange virksomheder har allerede indset vigtigheden af digitalisering og ser derfor store muligheder i IoT. Men hvordan kommer man i gang? Ifølge Martin Jørgensen handler det om meget andet en blot at finde den rigtige teknologi. At implementere IoT stiller nemlig mange krav til en virksomhed. Der skal b.la. være en parathed i hele organisationen, både på toplederniveau og helt ud i produktionen.
– Det handler meget om at forstå de mennesker, der er omkring det: Slutbrugeren, produktionsansatte, dem der installerer det, konfigurerer det. De processer der er i dag, de skal tænkes ind. Fra udvikling, produktion til distribution, salg osv. Det hele skal tænkes ind. Og så er der selvfølgelig noget teknologi, der skal tænkes ind.
Xtel behandler derfor ethvert IoT-projekt som en innovationsproces. Tidligere kom kunder ofte med en ny feature opgradering og en kravspecifikation til deres produkt, så virksomheden kunne relativt hurtigt gå i gang med at udvikle, teste og producere løsningen.
Sådan fungerer det ikke med IoT, fortæller Martin Jørgensen. IoT er typisk det samme som ny forretning for de virksomheder de snakker med og det kræver derfor en form for innovation at drive det i starten.
– Man skal tænke ligesom Google: Hvordan kan man få en forretning på data om ti år og hvilke data kan man i fremtiden komme til at ”eje”.
Det er bl.a. lykkedes for Trackunit, der for et år siden blev opkøbt af Goldman Sachs.
– De har i de sidste ti år eller lignende haft en forretning på at levere tracking-enheder til entreprenørmaskiner. Og det er IoT. Du sætter simpelthen en entreprenørmaskine på nettet, fortæller Martin Jørgensen.
En af de store udfordringer ved IoT er selvfølgelig sikkerhedsspørgsmålet. For hvordan sikrer man sig, at data ikke lækkes, når det lægges op på en server på internettet? Martin Jørgensen medgiver, at sikkerhedsspørgsmålet er en af de helt store udfordringer med IoT, og han råder virksomheder til at tænke sig godt om.
– Man er nødt til at tænke sikkerhed på mange planer. Man er nødt til at tænke rationelt og logisk. Hvor stor sikkerhedsrisiko er der i det her? Det er svært at sige: “Hvis vi gør sådan her, så er vi dækket ind for det hele.” Man er nødt til at tage hvert enkelt produkt og sige: “Hvad er det, vi skal beskytte os i mod? Hvad er det for nogle use cases, det kommer ud i? Hvad er det for et miljø, det kommer ud i, og hvad er det vi skal beskytte os imod?” Og så kan man designe det ind fra starten. Sikkerhed er et kæmpe stort område, for hvis vi snakker atomkraftværker eller militærindustri, og det er en helt anden kategori af sikkerhed. Og så kommer vi ned til nogle andre ting, som ikke har ret meget betydning, og det skal selvfølgelig behandles og designes forskelligt.
Udfyld formularen for at booke en 30-60 minutters session.
Vi vil svarer inden for 24 timer
Kontakt os i dag og hør om dine muligheder