
Er du ikke helt klar til en bestyrelse, kan et advisory board være en god måde at afprøve det. Du er f.eks. ikke på samme måde forpligtet til at følge de råd, dit advisory board giver dig. På den anden side er dine rådgivere heller ikke ansvarlige for virksomheden.


Et advisory board er altså en langt mere uformel konstellation, som du kan sammensætte og styre, som det nu passer i din virksomhed. Bruger du den aktivt, kan den endda kan give lige så stor værdi som en bestyrelse. Dit advisory board kan styrke din virksomhed, ved f.eks. at bidrage med netværk og kompetencer, som du ikke selv er i besiddelse af.
Nogle virksomheder vælger endda at have både en bestyrelse og et advisory board.
Lyder et advisory board som en god idé, men ved du ikke helt, hvor du skal begynde, kan du starte her.
De 4 gode råd herunder er fra Kerrie MacPherson, der anbefaler, at du overvejer disse fire ting, når du sammensætter dit advisory board.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at dit advisory board ikke skal udgøres af venner og fans. I stedet skal du lede efter personer, der kan udfordre dig og dine ideer. Som kan skabe forretninger, styrke dit netværk og som har kompetencer, netværk og holdninger, der er anderledes end dine.
Da de færreste advisory board-medlemmer modtager en egentlig betaling, er det vigtigt, at du sørger for at de ved, hvor vigtig deres indsats er for dig.
Inkluder hvor ofte I mødes og hvor. Typisk, siger MacPherson, mødes et advisory board 2 til 4 gange om året. Hun understreger dog, at du måske skal sørge for, at du har mulighed for at kontakte medlemmerne udenfor møderne, når et behov opstår. Når I mødes, så sørg for at have en agenda med specifikke mål. Dine medlemmer er travle folk, så spild ikke deres tid. Desuden anbefaler hun, at I én gang om året foretager en evaluering af jeres indsats.
Hvis du er ambitiøs nok til at ønske et advisory board, er der også stor sandsynlighed for, at din virksomheds behov med tiden vil ændre sig. Det betyder, at du får brug for rådgivere med forskellige kompetencer, efterhånden som forandringen sker. Vær derfor tydelig om, at dette sandsynligvis vil ske, og opstil tidligt nogle klare forventinger til, hvor længe man sidder i dit advisory board.
Udfyld formularen for at booke en 30-60 minutters session.
Vi vil svarer inden for 24 timer
Kontakt os i dag og hør om dine muligheder