Kommunikation

Storytelling: Lederens stærkeste våben

Da jeg var barn, fortalte min far altid historier, når vi inviterede min klasse til fødselsdag. Jeg gik i en klasse, hvor der var gang i den, uro og måske lidt for meget ballade, men når min far fortalte historier, var der ro.

Hvad det er ved historier, der kan få 16 livlige unger til at sidde stille 15 min., høje på sodavand og lagkage? Svaret er ikke så meget min fars fortælleteknik og uovertrufne evne til at lave sjove stemmer til indianeren, elefanten og den lille dreng med de store støvler. Det kan derimod findes, hvis man kigger på videnskaben bag, hvad det er, der fanger, fascinerer og påvirker os ved historiefortælling. Og historier kan mere end at få en flok 10-årige til at sidde stille. Storytelling er et af de stærkeste våben, du kan have i dit arsenal, når det kommer til at motivere og engagere dine medarbejdere.

Vi har gravet i eksperimenter og forskning, der befinder sig i krydsfeltet mellem storytelling, psykologi og hjerneforskning

Kommunikation

Tre forskningsresultater, som er interessante for ledere.

  1. Når din hjerne hører en historie, reagerer den sig på samme måde, som hvis det var virkelighed.
  2. Forskning  peger på, at historier gør dig mere empatisk.
  3. En god historie får os til at at overse usammenhængende elementer.

Lad os dykke lidt dybere ned i hjerneforskningen og se, hvad historier gør ved din hjerne og hvorfor de bl.a. kan få dig til at ændre adfærd og tankemønstre.

Din hjerne oplever historier som virkelighed

Forskere udsatte nogle forsøgspersoner for hjernescanninger, mens de læste sætninger som ”John samlede genstanden op” og ”Pablo sparkede til bolden”. Og det har vist sig, at det ikke kun er de dele af hjernen, der beskæftiger sig med sprog og logik, der lyser op, når vi læser sådanne mini-fortællinger. I ovenstående eksempel tændte bevægelsesreceptorer, selvom forsøgspersonen ikke bevægede sig. Den samme tendens ses, når man scanner hjerner, der læser ord associeret med lugte, bevægelse, hørelse og social interaktion. Det lader til, at hjernen ikke skelner mellem, om den læser om en oplevelse eller oplever den i virkeligheden. Du er det samme der sker, når vi bliver bange for en gyserfilm. Selv om vi udmærket er klar over, at det vi ser på lærredet, ikke er virkelighed, bliver vi stadig skræmte.

Denne mekanisme kan du bruge, når du f.eks. har brug for at få dit team med på din seneste strategi. For at motivere dem, så fortæl en historie om, hvordan det ser ud, når strategien er blevet en succes. Inkluder helst en beskrivelse af, hvordan I modstår modgang og modstand inden I sammen når målet. Vent med tal og fakta til senere.

Historier gør dig mere empatisk

Den gode fortælling udløser nemlig et hormon i din hjerne, der hedder oxytocin. Dette hormon kædes af neuroøkonomen Paul Zak sammen med empati og moral. Zak har ved flere forsøg vist, at jo mere oxytocin du har i blodet, desto mere gavmild og empatisk bliver du.

Paul Zak har testet dette på mange forskellige måder. I et af hans forsøg lod han f.eks. testdeltagere se en følelsesladet film om en far og hans kræftsyge dreng. Jo mere oxytocin reaktionen på denne film udløste, desto mere var forsøgsdeltagerene villige til at donere (af deres deltagerbetaling) til en velgørende organisation.

Det er altså ikke kun følelsesmæssigt, at vi påvirkes af fortællingen, også håndgribelig adfærd (at give penge væk) kan påvirkes af fortællings-våbnet.

Andre forskere, Dr. Oatley and Dr. Mar, har vist, at personer der læser meget fiktion, er mere empatiske end gennemsnittet. Teorien er, at vi simpelthen øver sig på at forstå andres følelser og intentioner ved at læse om det. Man kan se fortællingen som en simulation af sociale interaktioner. Ligesom piloten bliver bedre af at øve sig i en flysimulator, så bliver vi også bedre til empati, af at øve os på sociale interaktioner.

En god historie får dig til at at overse usammenhængende elementer

Forsøg viser, at du ser færre usammenhængende elementer, hvis du er meget optaget af en historie. Forskerne kalder denne tilstand ”transportation”, som beskriver den fordybelse du oplever, når du læser en god historie. Psykologerne Melanie C. Green og Timothy C. Brock fra Ohio State Universitet bad forsøgspersoner læse en historie og efterfølgende markere fejl og elementer, der ikke virkede rigtige. Eksperimentet viste, at de personer der var mest fordybet så færrest fejl.

Som forfatteren af ”The Storytelling Animal: How Stories Make Us Human”, Jonathan Gottschall siger:

Storytelling er et effektivt våben til at overbevise andre med og “[…] in a world full of black belt storytellers, we had all better start training our defenses. Master storytellers want us drunk on emotion so we will lose track of rational considerations, relax our skepticism, and yield to their agenda. Yes, we need to tell to win, but it’s just as important to learn to see the tell coming–and to steel ourselves against.”

Relaterede emner

aida_cover
AIDA – Skab opmærksomhed hos din modtager!
10-grunde-til-at-i-skal-have-en-digital-marketingstrategi_cover
10 grunde til, at I skal have en digital marketingstrategi
8-tips-til-din-virksomheds-linkedin-kultur_cover
8 tips til din virksomheds LinkedIn-kultur
kellers-brand-equity-model_cover
Kellers Brand Equity model 

Få et gratis tjek

Udfyld formularen for at booke en 30-60 minutters session. 

Vi vil svarer inden for 24 timer

book et foredrag

Kontakt os i dag og hør om dine muligheder

Tusind Tak

Vi har modtaget din henvendelse og vender tilbage hurtigst muligt