1. Når din hjerne hører en historie, reagerer den sig på samme måde, som hvis det var virkelighed.
2. Forskning  peger på, at historier gør dig mere empatisk.
3. En god historie får os til at at overse usammenhængende elementer.

Lad os dykke lidt dybere ned i hjerneforskningen og se, hvad historier gør ved din hjerne og hvorfor de bl.a. kan få dig til at ændre adfærd og tankemønstre.

Din hjerne oplever historier som virkelighed

Forskere udsatte nogle forsøgspersoner for hjernescanninger, mens de læste sætninger som ”John samlede genstanden op” og ”Pablo sparkede til bolden”. Og det har vist sig, at det ikke kun er de dele af hjernen, der beskæftiger sig med sprog og logik, der lyser op, når vi læser sådanne mini-fortællinger. I ovenstående eksempel tændte bevægelsesreceptorer, selvom forsøgspersonen ikke bevægede sig. Den samme tendens ses, når man scanner hjerner, der læser ord associeret med lugte, bevægelse, hørelse og social interaktion. Det lader til, at hjernen ikke skelner mellem, om den læser om en oplevelse eller oplever den i virkeligheden. Du er det samme der sker, når vi bliver bange for en gyserfilm. Selv om vi udmærket er klar over, at det vi ser på lærredet, ikke er virkelighed, bliver vi stadig skræmte.

Denne mekanisme kan du bruge, når du f.eks. har brug for at få dit team med på din seneste strategi. For at motivere dem, så fortæl en historie om, hvordan det ser ud, når strategien er blevet en succes. Inkluder helst en beskrivelse af, hvordan I modstår modgang og modstand inden I sammen når målet. Vent med tal og fakta til senere.

Historier gør dig mere empatisk

Den gode fortælling udløser nemlig et hormon i din hjerne, der hedder oxytocin. Dette hormon kædes af neuroøkonomen Paul Zak sammen med empati og moral. Zak har ved flere forsøg vist, at jo mere oxytocin du har i blodet, desto mere gavmild og empatisk bliver du.

Paul Zak har testet dette på mange forskellige måder. I et af hans forsøg lod han f.eks. testdeltagere se en følelsesladet film om en far og hans kræftsyge dreng. Jo mere oxytocin reaktionen på denne film udløste, desto mere var forsøgsdeltagerene villige til at donere (af deres deltagerbetaling) til en velgørende organisation.

Det er altså ikke kun følelsesmæssigt, at vi påvirkes af fortællingen, også håndgribelig adfærd (at give penge væk) kan påvirkes af fortællings-våbnet.

Andre forskere, Dr. Oatley and Dr. Mar, har vist, at personer der læser meget fiktion, er mere empatiske end gennemsnittet. Teorien er, at vi simpelthen øver sig på at forstå andres følelser og intentioner ved at læse om det. Man kan se fortællingen som en simulation af sociale interaktioner. Ligesom piloten bliver bedre af at øve sig i en flysimulator, så bliver vi også bedre til empati, af at øve os på sociale interaktioner.

En god historie får dig til at at overse usammenhængende elementer

Forsøg viser, at du ser færre usammenhængende elementer, hvis du er meget optaget af en historie. Forskerne kalder denne tilstand ”transportation”, som beskriver den fordybelse du oplever, når du læser en god historie. Psykologerne Melanie C. Green og Timothy C. Brock fra Ohio State Universitet bad forsøgspersoner læse en historie og efterfølgende markere fejl og elementer, der ikke virkede rigtige. Eksperimentet viste, at de personer der var mest fordybet så færrest fejl.

Som forfatteren af ”The Storytelling Animal: How Stories Make Us Human”, Jonathan Gottschall siger:

Storytelling er et effektivt våben til at overbevise andre med og “[…] in a world full of black belt storytellers, we had all better start training our defenses. Master storytellers want us drunk on emotion so we will lose track of rational considerations, relax our skepticism, and yield to their agenda. Yes, we need to tell to win, but it’s just as important to learn to see the tell coming–and to steel ourselves against.”