Kommunikation

Tal dine medarbejderes sprog

Virker dine medarbejdere umotiverede? Er stemningen trykket og anspændt på kontoret? Måske skyldes det, at du ikke anerkender dine medarbejdere på den rigtige måde, så du får det bedste ud af dem.

Kommunikation

Selv om du sætter pris på dine medarbejdere og synes,  at du er god til at huske at rose dem, og at du trofast deler julegaver ud hvert år, så er det ikke sikkert, at dine medarbejdere føler, du anerkender dem.

Ifølge Gary Chapman er det nemlig sådan, at der er forskel på, hvad der får mennesker til at føle sig  anerkendte. For nogle er dine rosende ord det helt rigtige, mens ros for andre, rammer helt ved siden af. De vil måske meget hellere have, at du snakker med dem, eller at I spiser frokost sammen.

Gary Chapman kalder disse præferencer for ”sprog”, og det antyder samtidig, at man kan tale forbi hinanden og tale forskellige sprog. Hvis du kender dine medarbejderes foretrukne anerkendelsessprog, kan du på en meget mere effektiv måde vise din anerkendelse.

Herunder gennemgår vi de fem sprog og giver en guide til, hvordan du kan finde ud af, hvilke sprog dine medarbejdere taler.

1. Bekræftende ord

Medarbejdere, der motiveres af  bekræftende ord sætter pris på verbal ros og anerkendelse for deres indsats. Når du taler dette sprog, bekræfter du  en positiv egenskab ved personen.

For at bekræftende ord skal være effektive, skal du være specifik. Jo mere du kan ”fange” en person i at løse en opgave, som du gerne vil have den løst, og du retter opmærksomheden mod denne opgave, desto større er chancen for at han gentager handlingen, fordi han føler sig anerkendt.

Måder at bruge bekræftende ord (forskellige dialekter)

  • Ros en bedrift eller færdighed
  • Ros et karaktertræk. F.eks. udholdenhed, mod, ydmyghed, selvdisciplin, medfølelse, ærlighed osv.
  • Ros personligheden. F.eks. optimistisk, aggressiv, ordentlig, spontan, planlæggende, logisk, intuitiv.

Hvor og hvornår?

Hvor og hvornår du skal rose dine medarbejdere afhænger helt af deres individueller præferencer. Nogle foretrækker rosen en-til-en, mens andre gerne vil roses foran andre. En håndskreven besked er også en mulighed.

2. Kvalitetstid

Tilbring tid med dine medarbejdere – enten på eller uden for jobbet, alt efter hvad dine medarbejdere foretrækker. Nogle medarbejdere har nemlig brug for  tid og opmærksomhed fra deres chef. Giv disse medarbejdere fokuseret opmærksomed. Det er ikke nok blot at være i nærhden,  f.eks. ved at sidde i samme rum. Det disse medarbejdere efterspørger, er ikke fysisk nærhed men opmærksomhed.

Måder at give kvalitetstid (forskellige dialekter)

  • Kvalitetssamtale
  • Dele oplevelser
  • Samtale i små grupper
  • Arbejde i nærheden af kolleger, der sammen løser et projekt

Hvor og hvornår?

Vær opmærksom på, at mange medarbejdere oplever, at der er forskel på, hvad de vil foretage sig sammen med deres kolleger og sammen med deres chef.

3. Tjenester

Når andre giver en hånd med, bliver medarbejdere, der taler denne dialekt motiverede. Disse medarbejdere lever ofte efter devisen: ”Du skal ikke fortælle mig, at det betyder noget   – vis mig det!”

Sådan gør du bedst en tjeneste

  • Sørg for at dine egne ansvarsområder er klarede, inden du hjælper andre
  • Spørg før du hjælper – har vedkommende brug for hjælp?
  • Gør det frivilligt
  • Hjælp med en positiv indstilling
  • Gør det på deres måde.  – Det er dig, der hjælper. De ved, hvordan de vil have det gjort.
  • Gør opgaven færdig. Du kan dog gøre modtageren opmærksom på, at du f.eks. har begrænset tid.

4. Materielle gaver

For medarbejdere, der føler sig bekræftede ved at  modtage gaver, kan den rigtige gave virkelig være et tydeligt budskab om taknemmlighed, anerkendelse og opmuntring. Det kan dog være svært at give de rigtige gaver, hvorfor mange virksomheder er tilbageholdende med det.

Det handler i denne sammenhæng ikke om lønforhøjelser eller bonusser (som vi alle vel sætter pris på) men om ikke-monetære gaver.

Sådan giver du bedst gaver

  • Giv dem til de personer, der sætter pris på dem.
  • Giv en gave, der har værdi for personen. – Hvilke interesser har personen f.eks.

5. Fysisk berøring

Ifølge Gary Chapman er fysisk berøring meget sjældent det foretrukne sprog på en arbejdsplads. En high-five eller et klap på skulderen kan være fint nok, men for langt de fleste er fysisk berøring den mindst vigtigste måde at vise anerkendelse på.

Sådan finder du ud af, dine medarbejderes primære anerkendelsessprog

Ved at lægge mærke til, hvordan dine medarbejdere opfører sig, kan du komme med et kvalificeret bud på, hvilket sprog de taler. Størstedelen af os bruger nemlig det samme sprog til at give anerkendelse, som vi ønsker at blive anerkendt på.

  1. Observer deres adfærd
    Læg mærke til hvordan dine medarbejdere viser andre anerkendelse. Vi har nemlig en tendes til at behandle / anerkende andre, på det sprog vi ville ønske, vi selv blev anerkendt på. Så hvis din medarbejder ofte deler ros ud, er hendes anerkendelsessprog sandsynligvis bekræftende ord. Har du en medarbejder, der giver hånd, klap på ryggen eller rører ved andres arme, er fysisk berøring nok hans primære sprog.
  2. Læg mærke til, hvad de beder andre om
    En anden indikator på, hvilket sprog dine medarbejdere taler, kan du få, hvis du er opmærksom på, hvad de beder andre om. Hvis en kollega ofte beder om hjælp med et projekt, er det kvalitetstid, der er anerkendelsessproget. Kollegaen, der beder dig om at tage ”freebies” med hjem fra konferencen, sætter pris på materielle gaver. Hvis du har en kollega, der ofte spørger: ”Ser dette rigtig ud? Har jeg løst opgaven godt nok?” kan du anerkende ham med bekræftende ord.
  3. Hvad brokker de sig over
    En sidste indikator på dine medarbejderes anerkendelsessprog finder du ved at lægge mærke til, hvad de brokker sig over. I vores klager afslører vi vores dybeste følelsesmæssige smerter. Det modsatte af det, der sårer os, er sandsynligvis vores anerkendelsessprog. Når en medarbejder brokker sig over, at kollegerne aldrig har tid til ham, så er kvalitetstid nok hans sprog. Mens klagen over, at kun én ven gav en fødselsdagsgave indikerer, at denne kollegas anerkendelsessprog er materielle gaver.

De 10 letteste måder at vise dine medarbejdere anerkendelse

  1. Giv et kompliment ( Sig: ”tak for …”, fortæl at ”Jeg er glad for, du er en del af teamet”)
  2. Skriv en e-mail (”Jeg ville bare lige fortælle dig at …” eller ” Det hjalp mig virkelig da du …”)
  3. Smut forbi en medarbejder, for at se hvordan det går. Brug et par minutter på small talk
  4. Gør noget sammen med dine medarbejdere. (Spis f.eks. frokost sammen)
  5. Hold døren eller hjælp med at bære noget.
  6. Kig forbi en medarbejders kontor og spørg, om der er noget, du kan hjælpe med
  7. Giv kaffe eller kage
  8. Tag et magasin med til en medarbejder, der handler om noget, han interesser sig for. (hobbyer, et feriemål)
  9. Giv en high five eller et klap på ryggen, når nogen har færdiggjort en opgave (Især hvis den har være vanskelig eller langtrukken)
  10. Giv dine medarbejdere en varm velkomst med et smil og et håndtryk (og sig f.eks. ”Dejligt at se dig!” eller ”Hvordan går det?”)

Kilde: Baseret på The Five Languages of Appreciation in the Workplace af Gary Chapman og Paul White

Relaterede emner

hvordan-du-driver-din-virksomheds-side-paa-linkedin_cover
Hvordan du driver din virksomheds side på LinkedIn
8-tips-til-din-virksomheds-linkedin-kultur_cover
8 tips til din virksomheds LinkedIn-kultur
saadan-skriver-du-en-overbevisende-email_cover (1)
Sådan skriver du en overbevisende e-mail
aida_cover
AIDA – Skab opmærksomhed hos din modtager!

Få et gratis tjek

Udfyld formularen for at booke en 30-60 minutters session. 

Vi vil svarer inden for 24 timer

book et foredrag

Kontakt os i dag og hør om dine muligheder

Tusind Tak

Vi har modtaget din henvendelse og vender tilbage hurtigst muligt