Samfund og eksport

Tillid er en god forretning

”Det er sjældent, at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd, uden at der er en gaffel i den anden”.

Sådan indleder Gert Tinggaard Svendsen bogen Tillid (2012), og udtalelsen er tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussens. At vi danskere er mere optaget af at spise god mad end at skulle tænke på at forsvare os mod farer, er meget sigende, og citatet rammer på mange måder plet.

I dette tema giver vi en kort indføring i tillid – den særlige danske tillid ud fra Tinggaard Svendsens bog, som netop beskriver, hvorfor danskerne er så tillidsfulde, og hvordan vi kan bruge det til vores fordel ”ude i verden”.

Tillid er grunden til, at vi klarer os så godt

Når man taler om kulturforskelle mellem Danmark og de lande, som danske virksomheder eksporterer til eller samarbejder med, er der, næsten lige meget hvilket land, vi kigger på, markante forskelle i måden man driver forretning på. Tillid er et særligt kendetegn ved dansk kultur, og måden danske forretningsfolk tilgår nye forbindelser i fremmede lande på, er netop baseret på denne tillid.

Set ude fra klarer Danmark og de øvrige skandinaviske lande sig rigtig godt både økonomisk og socialt. På et studieophold i USA i midten af 90’erne blev Tinggaard Svendsen ofte spurgt om, hvordan det kunne være, og ifølge ham skal svaret på den skandinaviske gåde findes i forholdet mellem mennesker. Ikke i jorden i form af råstoffer, og heller ikke i hovedet på folk i form af uddannelse. Nøgleordet er tilliden. Vores velfærdssystem beror på tillid, og vi stoler på, at de offentlige institutioner fungerer, og at skatteindtægterne investeres og omfordeles som lovet. Vores sociale tillid til andre mennesker er med andre ord enestående.

Tillid er en forretningsmæssig fordel for Danmark

Danmark er som følge af tilliden det mindst korrupte land i verden, og det er en stor fordel, fordi flere udenlandske virksomheder får lyst til at investere i Danmark og lave forretning med os. Ifølge Tinggaard Svendsen er ”Venlighed og imødekommenhed overfor andre” og ”åbenhed overfor nye idéer og muligheder” to parametre, hvor danskerne scorer højest, og begge områder styrker erhvervsklimaet.   

Danskernes tillid kan derfor ses som en enestående ressource for virksomhederne, da danske virksomheder har ry for at kunne samarbejde uden lange formelle og dyre kontrakter. Ofte kan vi nå til enighed via mundtlige aftaler, og den mundtlige og tillidsfulde kommunikation forebygger eventuelle misforståelser, da tingene bliver talt igennem undervejs. Tillid er med andre ord en rigtig god forretning.

Danskerne er verdens mest tillidsfulde folk

En sammenligning af tilliden i Danmark og i sydamerikanske og afrikanske lande viser en markant forskel, som giver genlyd i hele samfundsopbygningen, og som også smitter af på forretnings- og handelsmulighederne. Danskerne er ifølge Tinggaard Svendsen verdens mest tillidsfulde folk, da mere end tre ud af fire (78 %) stoler på de fleste andre mennesker, og placerer sig i den absolutte top sammen med Sverige, Norge og Finland. Brasilien, Filippinerne, Costa Rica og Uganda ligger lavest med en score på under 10 %. Til sammenligning stoler kun én ud af 20 brasilianere på de fleste andre mennesker. Lande med lav tillid til andre mennesker er ofte præget af korruption, og det giver ingen mening at stole på andre, hvis de generelt er kendt for at bestikke, true eller snyde uden af ordensmagten griber ind. Sydamerikanske og afrikanske lande med lav tillid er ifølge Tinggaard Svendsen således præget af høj korruption og dårligt fungerende myndigheder og samfund generelt1 .

Tillid er billigere end kontrol

Kigger vi ind i de danske virksomheder igen, ses der en høj grad af tillid i måden, de ledes på. Lenin sagde engang, at tillid er godt, men kontrol er bedre. De danske ledere vender den om, og siger, at kontrol er godt, men tillid er bedst. Det kan bedre betale sig for virksomhederne at have tillid til medarbejderne frem for at kontrollere. Ifølge Tinggaard Svendsen er det som oftest dyrere at kontrollere end at stole på folk. Selvfølgelig er tillid og kontrol ikke hinandens modsætninger, men et mix mellem de to er at foretrække. Unødige kontrolforanstaltninger dræber tilliden, og I Danmark er der en tradition for selvorganisering på arbejdet. Man stoler som leder på, at folk gør deres arbejde. Denne disciplin er tæt forbundet med tilliden, for når lederen viser medarbejderne tillid, giver dem anerkendelse og ros, yder de mere. Lenins ord kan derfor også vendes til at hedde; kontrol er godt, men tillid er billigere.

Tillid øger konkurrenceevnen

Tillid er en solid, økonomisk motor i en organisation. For med øget tillid stiger hastigheden, mens omkostningerne falder. Det er det enkle budskab i den amerikanske management bestseller Speed of Trust – den afgørende forskel (2012). I bogen beskriver forfatteren Stephen M.R. Covey, på baggrund af egne ledererfaringer og mange års erfaring som rådgiver af nogle af USAs største virksomheder, hvordan personer og organisationer forbedrer performance og konkurrenceevne gennem tillid.

Ifølge Covey kommer ledere og organisationer, der arbejder metodisk med tillid, lettere til bedre resultater. Organisationer med en høj grad af tillid, har et afkast, der er tre gange bedre end virksomheder med en lav grad, og bogen lægger op til, at alle kan lære at udvikle tillid. Hvis en leder og medarbejder ikke har tillid til hinanden, vil det kræve et hav af møder og mails i forsøget på at kontrollere. Al den energi kan bruges mere hensigtsmæssigt, og tillid skaber en afgørende forskel på bundlinjen gennem øget produktivitet, innovation og arbejdsglæde. Coveys budskab er derfor, at tillid skal vægtes højt i virksomhederne, og ikke opfattes som en blød og mindreværdig værdi.


[1] Resultaterne stammer fra forskningsprojektet SoCap (2005) og fra internationale værdiundersøgelser (World Value Surveys). Tinggaard Svendsen, s. 17.