Innovation og trends

Hvad er Business Mobility?

Begrebet ”mobility” eller ”business mobility” bruges til at beskrive de forskellige strategier og teknologier, som virksomheder bruger til at drive en virksomhed, der er uafhængig af, hvor hovedkvarteret ligger.

Der findes flere forskellige typer af business mobility. Nogle typer støtter virksomhedens salgspersonale og andre, der rejser i forbindelse med deres arbejde. Andre fokuserer på at få virksomheden til at fungere på det virtuelle niveau. I begge tilfælde er virksomheder meget afhængige af at netværke og bruger en lang række af elektroniske hjælpemidler til at holde møder, dele dokumenter og andre data samt færdiggøre opgaver uden at være på det samme kontor.

På sin vis har business mobility eksisteret siden opfindelsen af telefonen. Den gjorde det muligt for dørsælgeren at ringe ind til hovedkvarteret og lægge de ordrer, han havde samlet i marken, eller at kontakte sin chef for at modtage mundtlige informationer. Med tiden gør opfindelsen af fax-maskinen det muligt at modtage dokumenter, mens man er ude af kontoret. I de seneste år har bærbare computere gjort det muligt at forbinde sig med virksomhedens netværk for at sende og modtage mails, deltage i møder online samt dele og samarbejde om dokumenter.

I dag indebærer business mobility ofte brugen af håndholdte enheder som mobiltelefoner og tablets, der giver dig alt det, din bærbare computer kan, uden du behøver bære rundt på alt udstyret. Og takket være det trådløse netværk, er det (næsten altid) muligt at arbejde, også mens man rejser eller befinder sig i et udkantsområde.

For nogen virksomheder betyder det, at de ikke behøver at samle alle medarbejdere i ét hovedkvarter, og at medarbejderne kan være spredt over et større geografisk område, kun forbundet af elektroniske kommunikationsmidler. Den fleksibilitet gør det muligt at sænke de administrative udgifter, samtidig med at talentfulde medarbejdere kan knyttes til virksomheden, uden at de behøver at flytte.

I tillæg til de fordele virksomheder oplever, giver business mobility også dine kunder nogle fordele. Sænkede udgifter betyder ofte lavere priser. Og firmaets spredte struktur betyder, at det bliver lettere for dine kunder at få personlig kontakt med en medarbejder.

Men denne udvikling fører også ganske store udfordringer med sig. For dine kunder kan det betyde, at kundeservice og teknisk support er outsourced til udlandet, hvilket kan medføre store frustrationer, hvis personen man kommunikerer med ikke taler samme sprog som en selv.  

Få styr på jeres hardware

Internt i virksomheden giver udviklingen også nogle udfordringer. Bl.a. mødes virksomheder med udfordringer i forhold til datasikkerheden, og valg af den rette teknologi kan være en svær øvelse.

Blandt andet skal I tage stilling til, hvordan I vil håndtere hardwaren. Det bliver mere og mere almindeligt, at medarbejdere bruger deres egen smartphones og tablet til arbejdsrelaterede opgaver. Det kaldes BYOD eller Bring Your Own Device. Andre virksomheder vælger at udlevere en standardtelefon eller –tablet som giver din virksomhed den kontrol over jeres hardware, som I er vant til. Men koster noget på fleksibilitets-fronten.

Begge løsninger indeholder fordele og ulemper. BYOD-modellen giver i mange tilfælde tilfredse medarbejdere, som endda bliver mere produktive. Tilgengæld giver modellen en del udfordringer i forhold til datasikkerhed, både i forhold til hvor sikker selve enheden er (kan den hackes?), og hvad skal der ske, hvis den bliver stjålet eller bliver væk. BYOD-modellen betyder også, virksomheden skal overveje i hvor høj grad, den vil yde support til disse, måske rigtig mange forskellige, enheder.

For nogle virksomheder er BYOD en god løsning. F.eks. hvis virksomheden har brugere, der har specifikke behov eller er i gang med nogle eksperimenter.  For andre betyder den diffuse natur af BYOD, hvor der kan være flere forskellige styresystemer i brug (f.eks. Android, iOS, WebOS og Windows Phone), at det kræver alt for mange IT-ressourcer at styre. Eller også betyder det, at virksomhedens mulighed for at udvikle skræddersyede apps bliver forringet, fordi de skal kunne fungere med alle typer af enheder. Det kan også være sikkerhedsspørgsmål, der gør, at et mere begrænset udvalg bør være muligt.

Som et alternativ vælger nogle virksomheder en mellemløsning, der kaldes CYOD – Choose Your Own Devise, hvor virksomheden udvælger nogle modeller, som medarbejderne kan vælge imellem. Det begrænser behovet for service, men giver samtidig medarbejderen en mulighed for at vælge den telefon eller tablet, hun foretrækker.

Læs mere: 
7 tips til sikker BYOD