Innovation og trends

Kan du se ind ind i fremtiden?

Bodyhacking, meaning mining og collaborative consumption er nogle af de trends, som fremtidsforskere spår, kommer til at præge vores nærmeste fremtid.

En af de store udfordringer er ressourcemangel og her kommer bl.a. meaning mining og collaborative consumption til at spille en central rolle.

Meaning mining handler om at skabe bedre for mindre, f.eks. ved at udvikle et lille spil til MR-scanneren, som hjælper børn til at ligge stille eller ved at finde en måde, hvor 20m2 kan have 24 forskellige funktioner.

Bodyhacking har, selv om det godt kunne lyde sådan, ikke noget med rumvæsner, der overtager din krop at gøre. Det er derimod en metode, som ved måling af din krops signaler eller dine handlinger, kan hjælpe dig med at opnå personlige mål.

Liselotte Lyngsø giver et bud på hvilke trends og tendenser, som du skal være opmærksom på, hvis du vil være med i front i de kommende år.

Den vigtigste faktor for succes

Liselotte Lyngsø starter med en lille quiz, som jeg ikke skal røbe svaret på her. Men hvad  tror du, er den vigtigste faktor for succes?

A: Høj IQ og EQ

B: Selvkontrol

C: Positivt livssyn

Se videoen her og få svaret >

At skabe bedre for mindre

Vi står utvivlsomt overfor et stort ressourceproblem på planeten, og en af løsningerne, kommer i følge Liselotte Lyngsø til at være at man ikke overudvikler. En løsning er den såkaldte meaning mining som beskriver, hvordan man skaber bedre varer, services, tilbud og så videre uden at bruge flere ressourcer.

Find bl.a ud af, hvordan man undgik at udvikle en helt ny MR-scanner ved hjælp af et lille spil og hvordan 20m2 blev til 20 forskellige værelser.

At lytte højere

Verden præges af hurtige forandringer, derfor er det vigtigt at lytte til de rigtige, altså dem der skal bruge dit produkt eller service. Borgerne, kunderne eller dem der kender kulturen.

Fra ejerskab til adgang

Introducerer begrebet collaborative consumption som henviser til at man i fremtiden i mindre grad vil eje produkter, så længe man har mulighed for at have adgang til dem. Er det f.eks. nødvendigt, at vi alle ejer en boremaskine? Hvor tit bruger du i virkeligheden din?

Fra ord til handling

Hør hvilke tre begreber, som Liselotte Lyngsø spår, vi i fremtiden vil se anvendt til at ændre adfærd, både andres og vores egen. I mindre grad via ord – som vi gør nu – og i højere grad ved hjælp af handling.

Se mere om trends og tendenser og få dem uddybet her >