Ledelse og organisation

Hvad er forandringsledelse?

Forandringsledelse er brugen af den nødvendige viden, kompetencer, evner, metode, processer og værktøjer til at føre et individ eller en gruppe af medarbejdere fra den nuværende til den fremtidige, ønskede situation, for at sikre at forretningsmæssige mål i forbindelse med en forandring opnås.

Der findes en række anerkendte og velafprøvede metoder på markedet, såsom Prosci, LaMarsh, BeingFirst og Kotter. Derudover anvender en række organisationer egenudviklede metoder til forandringsledelse.

En forandringsledelsesmetode vil typisk indeholde væsentlige elementer som:

  • Sponsorinvolvering
  • Træning
  • Kommunikation
  • Håndtering af modstand

Forandringsledelse er en selvstændig disciplin, der komplimenterer eksempelvis projektledelse i forbindelse med implementeringer af forandringer i organisationer.

Hvad får man ud af at arbejde med forandringsledelse?

Via en række studier fra bl.a. McKinsey og Prosci er der skabt dokumentation for en klar sammenhæng mellem kvaliteten af forandringsledelse og sandsynligheden for at opnå de forretningsmæssige mål i et forandringsprojekt.

Målopfyldelse -forandringsledelse

 

Det vil sige at organisationen hurtigere får realiseret de gevinster, der har været forudsætningen for at starte det konkrete forandringsprojekt.

Hvis en organisation ønsker at flytte sig fra DÅRLIG Forandringsledelse til RIGTIG GOD Forandringsledelse, vil det typisk tage lang tid (år) og kræve mange ressourcer (både internt og eksternt).

Hvordan kommer man i gang med forandringsledelse?

Når en organisation ønsker at forbedre måden at arbejde med forandringsledelse på, vil følgende elementer være kritiske:

  • Vurder organisationens parathed og lyst til at forbedre måden at arbejde med forandringer på

  • Skabe en grobund i organisationen, så kernespillere støtter op omkring initiativet

  • Vælg hvilken metode man ønsker at anvende
  • Klæd organisationen på i den ønskede tilgang/metode via træning, støtte, organisering mm.

  • Integrer forandringsledelsesmetoden med øvrige leverancemodeller (eks. Projektledelse, LEAN, Six Sigma etc.)

  • Sikre effektmåling af ovenstående