Ledelse og organisation

Positiv psykologi

Af: Thomas Gedde Højland

Følelser smitter – og lederens følelser smitter mest

Når det forholder sig sådan, som overskriften siger, er det et must at kende baggrunden for hvorfor det er vigtigt, at bruge positiv psykologi aktivt i din arbejdsdag.

Lidt baggrundsinformation

En ny gren af psykologien blev født, da den amerikanske psykolog Martin Seligman i 1998 erklærede at psykologi skulle være andet og mere end en videnskab, der primært handlede om, hvorfor vi bliver syge, og hvordan vi kan helbrede sygdom. Positiv psykologi forsøger derfor at gøre op med psykologiens negative fokus på sygdom. For hver 100. artikel i fagblade om tristhed, depression og lidelse var der kun én om glæde, positive emotioner og (gen)opbyggende menneskelige faktorer. Denne skævhed vil positiv psykologi rette op på, og det handler om at være positiv i sin tilgang til omverdenen.

Psykologi skal være for alle, og vi skal lære at bruge den aktivt i vores arbejde. Psykologien må også tage fat på formål, der handler om at gøre almindelige mennesker stærkere og mere produktive, og om at identificere og fremme stort potentiale. Positiv psykologi handler derfor om emner som:

  • Arbejde
  • Uddannelse
  • Kærlighed
  • Udvikling
  • Det gode samfund
  • Kreativitet og leg.

Positiv psykologi skal give os indsigt i, hvordan vi bedst udfolder os og håndterer udfordringer på de forskellige niveauer. Niveaudelingen har også ført til en ny måde at lede på, og til en anden måde at tænke på, når udfordringer melder sig.

Positiv psykologi for virksomheder

Positiv psykologi har et særlig skarpt fokus på menneskelige styrker, optimaltilstande, positive følelser og modstandskraft. Ét af de vigtigste aspekter i positiv psykologi er, at positive følelser gør os mere handlekraftige, giver os et bredere handlerepertoire og medvirker til at skabe øget tilhørsforhold til virksomheden, større arbejdsglæde og ikke mindst bedre performance. De negative følelser har den modsatte effekt.

Hvad husker du fx bedst?

Da du mistede en vigtig kunde? Da du fik en ny spændende kunde?
Da produktionen lå under målet? Da produktionen lå over målet?
Da 10 % var utilfredse i trivselsundersøgelsen? Da 40 % var tilfredse i trivselsundersøgelsen?
En konflikt i afdelingen? En periode med arbejdsglæde og produktivitet?
Da tingene var problematiske? Da tingene var velfungerende?

 

Du vil med al sandsynlighed huske de røde kasser bedst. Det dårlige eller problematiske bliver dog ikke altid husket bedre på bekostning af det gode og positive. Så ville det se temmelig trist ud. Men det kræver flere gode oplevelser at opveje den psykologiske effekt, som de dårlige oplevelser skaber. Så hvis du huskede tabet af en vigtig kunde lige så godt, som ankomsten af den nye kunde, vil den psykologiske effekt af tabet af en kunde stadig veje tungere end ankomsten af den nye kunde.

Med den erkendelse giver det god mening, at forskningen i positive og negative følelser finder frem til, at det tager tre positive følelser at løfte os ud af en negativ følelse. Forskningen peger således på, at det dårlige fylder mere end det gode, og at vi derfor må kompensere for denne erkendelse i vores omgang med hinanden.

Hvad er så målet?

Top

Det handler om at komme nogle spade-stik dybere end bare ros ...

Bottom

Målet er ikke, at alle i organisationen nødvendigvis er positive og glade. Ros er godt, og det fylder dig momentant med en positiv følelse, men du lærer nødvendigvis ikke så meget af at få ros. Det handler om at komme nogle spadestik dybere end bare ros og give os selv tid til at være lige så systematiske i forhold til at finde årsagerne til, vi lykkedes, som vi er, når vi skal finde årsagerne til at mislykkedes. Vigtigst er det, at medarbejdere og ledelse får en oplevelse af at opnå nogle konkrete mål hurtigere, mere effektivt, på en sjovere måde og med et bedre resultat ved at benytte elementer fra positiv psykologi og styrkebaserede tilgange.

Se mere

Video om positiv psykologi >

Øvelser til positiv psykologi >