HR og personlig udvikling

4 paradoksale grunde til at du gør alt i sidste øjeblik

Føler du også nogle gange afmagt, når du nu igen udsætter dén der vigtige opgave, du ved, du skal have løst?

Så er du langt fra den eneste.

For selv om man nogle gang godt kan føle, at man er den eneste, der ikke kan ”tage sig sammen” og få ”det” (indsæt selv vigtig opgave) gjort, er det faktisk noget, vi alle sammen gør.

Det er et alment menneskelig træk og en del af det at være menneske, men det betyder heldigvis ikke, det behøver at blive ved med at være sådan. For du kan blive bedre til at håndtere det. Men det kræver en indsigt i, hvorfor du udsætter dine vigtige opgaver.

Ifølge Psychology Today er der fire årsager til, at vi udsætter opgaver til senere (dvs. sidste øjeblik).

Første skridt er dog at blive bevidst om, hvad der er grunden til, at du udsætter dine opgaver. I denne artikel identificerer vi først de fire ting, der får dig til at udsætte dine opgaver, og bagefter beskriver vi, hvad du kan gøre for at få dine opgaver løst til tiden.

Disse fire ting får dig til at udsætte vigtige opgaver

Opgaveudsætning er en mærkelig ting. For selv opgaver som vi finder spændende og som vi intellektuelt ved, vil være gode for os, udsætter vi til senere. Og grundene til vi gør det, er paradoksale.

For det viser sig, at de foranstaltninger (dvs. de psykologiske mekanismer eller den adfærd) vi sætter i værk for at undgå et bestemt ubehageligt resultat, i virkeligheden forstærker det uønskede resultat.

  1. Angst for succes
    Det lyder nok mærkeligt, hvis du ikke har oplevet det. Men angst for at få succes, er faktisk en ret almindelig årsag til at vi udsætter opgaver. Denne tager form af selvsabotage og skyldes, at man ubevidst har en angst for, at ens succes får dem tættest på én til at fremstå dumme. For at undgå den smerte det ville medføre, saboterer vi underbevidst vores egne præstationer, ved at udsætte arbejdet til sidste øjeblik. Hvilket betyder, at du præsterer dårligere, og altså undgår at stille dine nærmeste i et dårligt lys.

    Desværre betyder dine dårlige resultater sjældent mindre smerte for dem tættest på dig. Ved at sabotere vores egne præstationer, berøver vi faktisk vores nærmeste for glæden ved at være stolte af os.  Intellektuelt ved vi godt dette, men alligevel handler vi ikke derefter.

  2. Manglende tro på egen formåen.
    En anden udbredt årsag til opgaveudsætning er, at vi ikke tror på, at vi kan klare opgaven. Vi tvivler simpelthen, på, at vi kan gøre det godt nok og udsætter derfor opgave til sidste øjeblik. Så kan vi nemlig give manglende tid skylden for et dårligt resultat – og ikke på at vi simpelthen ikke var dygtige nok.

    Igen er dette en adfærd, der forstærker, det vi frygter.

  3. Nyder spændingen
    En tredje grund til at nogen udsætter opgaver, er at de nyder spændingen ved at aflevere i sidste øjeblik. Arbejder du under pres, føler du uundgåeligt et adrenalin-sus, der for nogle mennesker er spændende.  Nogle føler endda, at de har brug for dette adrenalinsus for at yde deres bedste. Men al forskning peger på, at dette ikke er tilfældet. Løser du opgaver sidste øjeblik, afleverer du dårligere resultater.

  4. Perfektionisme
    Perfektionisme er måske den mest paradoksale årsag til at udsætte opgaver til sidste øjeblik. Perfektionisme fødes nemlig af en angst for at begå fejl. En angst, der kan få perfektionister til at udsætte opgaver til sidste øjeblik. Hvilke fører til, at de opnår dårligere resultater.

    Forskere har undersøgt det de kalder ”regulatory mode theory”, hvor de identificerer to orienteringer mod handling. DE forskerne kalder ”assessment” (bedømmelse) og ”locomotion” (bevægelse). Individer der scorer højt på assensment vil være sikre på, at de gør den rigtige ting (typiske for perfektionisten), mens personer der scorer højt på ”locomotion” bare gerne vil i gang med opgaven. Resultaterne viste, at personer der scorede højt på ”assessment” havde større sandsynlighed for opgaveudsættelse, fordi de var bange for at træffe en forkert beslutning.

    Det er i sandhed en ond cirkel: Perfektionisme fører til opgaveudsættelse, hvilket fører til flere fejl, hvilket fører til dårligere resultater, hvilket forstærker angsten for at begå fejl.

Opgaveudsættelse er, som sagt, noget vi alle gør, og det er ikke noget, du kan slippe helt af med. Men føler du, opgaveudsættelse hæmmer dine præstationer, er der en række tiltag, du kan prøve.

Først identificerer du hvilke(n) årsag(er) der er, til at du udsætter dine opgaver. Er du bange for at få succes, tvivler du på dine egne evner, handler det om spændingen eller er du perfektionist? Måske er der mere end en årsag?

Når du har en idé om, hvad det er der får dig til at udsætte dine vigtige opgaver, kan du forsøge dig med en eller flere af disse tatikker.

Løs dine opgaver til tiden med disse fire taktikker

  1. Sådan bekæmper du din angst for succes: Det er ikke let at slippe af med sin angst for succes, men ifølge Psychology Today er det vigtigt, at du indser, hvor usandsynligt det er, at dine forestillinger er sande.

    Folk der holder af dig, ønsker at du får succes. Din succes vil faktisk afspejle sig positivt tilbage på dem.

  2. Sådan opbygger du troen på dit eget værd. Er du overbevist om, at du ikke kan aflevere opgaver til tiden eller tvivler du på dine egne evner til at styre dine kalender, så øv dig på små opgaver du véd du kan klare, hvor deadline ligger relativt tæt på. Når først du ser, du kan klare dette, kan du gradvist forlænge deadlines og på den måde opbygge din tro på, at du kan klare opgaverne og styre din egen tid effektivt.

  3. Lær at præstere uden adrenalin-suset. Find spænding et andet sted, lyder rådet fra Psychology Today. Vær særligt opmærksom på de gange, hvor du ikke nåede at aflevere til tiden. Hvor din performance led under, at de udsatte opgaver til sidste øjeblik. Har du brug for spændingen, så opstil dine egen private deadlines. Med tiden bør du kunne gøre intervallerne længere og længere.

  4. Bekæmp perfektionisme ved at fokusere på action. Udsætter du dine opgaver, fordi du er bange for at begå fejl, opfordres der på Psychology Today, til at du finder en samarbejdspartner, der scorer højt på ”locomotion”.