HR og personlig udvikling

Decision fatigue: Derfor træffer du dårligere beslutninger sidst på dagen

Har du også truffet en beslutning en sen eftermiddag, som du egentlig godt vidste, var dum (f.eks. at spise et stykke kage mere, selv om du gerne ville tabe dig), men som du valgte at gennemføre alligevel? Den næste dag, står det lysende klart for dig, hvor dumt det var. ”I dag”, tænker du, ” der holder jeg mig på måtten: Kun gulerødder.” Men da klokken bliver 16, sidder du og spiser kage igen? Lyder det bekendt?

Det viser sig, at det ikke er dig, den er gal med. Det er os alle. Psykologen Roy F. Baumeisters forskning afslører nemlig, at  der er grænser for, hvor mange gode beslutninger vi kan træffe i løbet af en dag. Jo flere beslutninger, store som små, vi skal træffe, desto dårligere bliver de. Og sidst på dagen har vi alle typisk truffet en uendelig mængde af beslutninger, som alle dræner vores viljestyrke. 

Din viljestyrke-muskel bliver træt

Ifølge forskningen stammer vores viljestyrke og selvkontrol fra et begrænset resservoir. Og jo mere du bruger den, desto mere svækkes den. Det er ifølge Baumeister, derfor du lægger chokolade i indkøbskurven ved slutningen af en lang indkøbstur, derfor dommere bevilger færre prøveløsladelser sent på dagen og derfor forsøgspersoner kan holde en hånd i isvand i kortere tid, hvis de lige inden har skullet modstå en småkage frem for en radise. Og ikke mindst er det derfor, at din frekvens af besøg på Facebook, YouTube, Twitter eller [indsæt din yndlings-overspringshandling] bliver hyppigere om eftermiddagen. Din viljestyrke-muskel er simpelthen blevet træt.

Det er endda ikke kun det at træffe beslutninger, der dræner din selvkontrol og viljestyrke. F.eks. tapper regulering af opmærksomhed, regulering af følelsesreaktioner, at overveje et valg, at overvinde muskeltræthed, at modstå fristelser (f.eks. den tidligere omtalte kage), at acceptere risiko og at bryde en vane energi fra det samme reservoir.

Baumeister, der pionerede forskningen inden for dette område, har navngivet fænomenet, ”decision fatigue”, som vel kan oversættes med noget i retning af beslutningstræthed. Hans test af fænomenent indebar f.eks. at bede forsøgsdeltagere undlade at vise følelser, mens de så en tåreperser af en film. Forsøgspersoner der havde undertrykt deres følelser, gav hurtigere op i viljestyrketests, hvor de f.eks. skulle løse geometriske puslespil, end personer der havde givet deres følelser frit løb.

Sådan bekæmper du decision fatigue

Som leder er dette fænomen måske ekstra frustrende, fordi du i dit job er afhængig af, at de beslutninger du træffer, er af den højeste kvalitet. Heldigvis er der ting, du selv kan gøre for at mindske din desicion fatigue og træffe flere af den gode, fornuftige slags beslutninger.

Tip til at undgå decision fatigue:

  1. Undgå fristelser. Hvis du ikke udsættes for fristelser, bruger du mindre af dit viljestyrke-resservoir. Et klassiske eksempel på et eksperiment, der illustrer det, bliv foretaget med børn. De blev placeret for an en skumfidus og fik at vide, at hvis de lod den ligge, så ville de senere få to skumfiduser. Her klarede de børn, der så væk fra skumfidusen eller lukkede øjnene sig bedre, end de børn der stirrede direkte på den. Samme mekanisme gælder for voksne.

  2. Vær forberedt. Sørg for at have en løsning klar, til når du kommer i situationer, hvor du ved du bliver fristet og din viljestyrke sat på en prøve. F.eks. hvis du forsøger at drikke mindre alkohol, så læg en plan a la: ”Næste gang jeg bliver tilbudt en drink, så beder jeg om en danskvand”.

  3. Høj motivation kan styrke din viljestyrke. Hvis du virkelig ønsker noget eller kan se, at det du gør (eller ikke gør), hjælper en sag du brænder for, så lader det til, at din viljestyrke bliver større.

  4. Træn din viljestyrke. Nogle eksperter sammenligner din viljestyrke, med en muskel der bliver træt ved brug. Sammenligningen holder også, når man ser på, hvordan du reagerer på træning. Lige som dine muskler, så bliver din viljestyrke stærkere af at blive trænet. Som sidegevinst er der forskning, der tyder på, at hvis du træner din viljestyrke inden for ét område, så styrkes den inden for andre, urelaterede, områder. Hvis du f.eks. går i motionscenter tre gange om ugen (en handling der kræver viljestyrke, indtil det bliver en vane), så viser forskning, at man f.eks. samtidig træffer bedre madvalg.

  5. Et jævnt blodsukkerniveau. Din viljestyrke påvirkes afdin hjernesblodsukkerniveau. Når niveauet er lavt, hvilket det bl.a. bliver af at træffe beslutninger, svækkes din viljestyrke. For at give din viljestyrke de optimale forhold, bør du derfor hyppigt spise små, sunde og mættende måltider.

  6. Fokuser på ét område ad gangen. Hvis der er flere områder, hvor du f.eks. vil ændre vaner, er det bedst at fokusere på ét område ad gange, frem for på en hel liste. Det betyder nemlig, et lavere forbrug af viljestyrke og dermed en større chance for succes.

Kilde: American Psychological Association: What You Need to Know About Willpower, The Psychological Science of Self-Control