HR og personlig udvikling

Få mere energi

Ni aktiviteter der giver mere energi f.eks. til seminarer, kurser eller længere møder. Kan også bruges i en gruppe, der skal lære hinanden bedre at kende.

1. Katten og musen

Deltagere: 12-20
Materialer: Ingen
Varighed: 5-10 min.

Vælg en kat og en mus. Resten af gruppen står i tre eller fire rækker, med strakte arme og ansigtet i den samme retning. Kattens opgave er at fange musen ved at løbe frem og tilbage mellem rækkerne (de må ikke gå forbi armene). Når katten klapper, skal de stående dreje 90 grader, stadig i rækker, med ansigterne i den samme retning, så katten kan få fat på musen. Musen kan sige ”piv, piv” for at få de stående til at dreje.

Giver masser af energi.

2. Elektrochok

Deltagere: 8-50
Materialer: Et tørklæde eller lignende.
Varighed: 5-10 min.

Gruppen opgeles i to (eller flere) hold. Deltagerne på de to holder hinandens hænder. I skal stå i to rækker ved siden af hinanden. Fem meter foran deltagerne ligger et tørklæde eller en anden genstand, der kan samles op. En person klemmer på samme tid, hånden på den bagerste person i række på hver af de to hold. De trykker så hånden på den næste i rækken og så videre, lige som en elektrisk bølge. Når den forreste person mærker det elektriske stød, løber han/hun frem til tørklædet. Holdet der kommer først, vinder.

Giver energi og træner samarbejde.

3. Kluddermor

Deltagere: 6-20
Materialer: Ingen
Varighed: 10-15 min.

Dette er en klassiker, men ikke desto mindre meget underholdende: en person sendes uden for døren. Imens stiller resten af gruppen sig i en rundkreds, mens de holder hinanden i hånden. Uden at slippe hinandens hænder forsøger alle at ”vikle sig ind i hinanden”. Når alle er tilfredse med ”knuden” lukkes personen uden for døren ind for at vikle kluddermor ud igen.

Variation: Alle lukker deres øjne, bevæger sig rundt mellem hinanden og tager fat i to tilfældige hænder. Når alle har fast i to hænder, åbner I øjnene og gruppen forsøger at vikle kludderet ud. På den måde behøver ingen forlade lokalet.

God øvelse til teambuilding.

4. Fang bolden

Deltagere: 15-20
Materialer: To små bolde eller risposer
Varighed: 10-15 min.

Alle sidder i en cirkel. De to bolde sendes rundt i cirklen startende så langt fra hinanden som muligt. Målet er at den ene bold skal overhale den anden.

Variation: Hver anden person i cirklen er på det samme hold. Gør nu som ovenfor, men giv kun bolden videre til én på dit eget hold. Vinderen er det hold der fanger det andet holds bold.

God, når I har brug for lidt sjov, men stadig skal være koncentrerede og arbejde sammen.

5. Kålormen

Deltagere: 10-30
Materialer: Ingen, men en del plads er nødvendig
Varighed: 5 min.

Deltagerne opdeles i to hold som står i to rækker, med hænderne på hinandens skuldre. Nu gælder det om, at fange den anden kålorms hale, Når man fanger den, får holdet der fangede ”halen” en person fra det andet hold. Legen er slut, når alle er den del af den samme kålorm.

God, når I trænger til noget energi efter at have siddet ned længe.

6. Pingviner og flamingoer

Deltagere: 10-100
Materialer: Ingen
Varighed: 10 min.

Vælg en til at være pingvin. Pingvinen tøffer hurtigt rundt som en pingvin, armene inde langs siden. Alle andre er flamingoer og kan kun bevæge sig langsomt og graciøst med armene flagrende som vinger. Det er pingvinens opgave at fange alle flamingoerne. Nå en flamingo fanges forvandles den til en pingvin og suser hurtigt rundt, for at fange flamingoerne indtil alle er forvandlet til flamingoer.

Giver ny energi.

7. Evolution

Deltagere: 10-100
Materialer: Ingen
Varighed: 15 min.

Alle går rundt mellem hinanden og lader som om, de er et æg med en lille kylling inden i, der gerne vil ud. Alle siger ”dik, dik” og lader som om de prikker til skallen foran dem. Når du møder et andet æg spiller I sten, saks, papir og vinderen fortsætter til niveau to.

Niveau to: Kyllingen - det samme som ovenfor, man skal bare sige som en kylling og flagre med sine vinger.

Niveau tre: Lammet – sig ”mæææh”

Niveau fire: Aben – hopper og kradser dig selv, mens du siger som en abe.

Niveau fem: Superman – Flyv omkring med en arm over dit hoved.

Når man har udviklet sig gennem alle fem niveauer, flyver man rundt og kigger på alle de andre, der ser dumme ud. Spillet slutter, når der er fire personer tilbage. Disse fire deltagere har tabt.  

8. Frugtsalat

Deltagere: 10-40
Materialer: Stole til alle minus én
Varighed: 20 min.

Alle deltagere sidder på stole i en cirkel, undtagen én der står i midten. Alle tildeles et frugtnavn (f.eks. æble, pære, banan, ananas). Det er vigtigt at der er mere end én person tilknyttet hver frugt. Når din frugt nævnes af personen i midten, skal du rejse dig og finde en ny stol. Personen i midten nævner frugter ind til han/hun selv har fundet en stol. Nu er der en ny der ingen stol har, det er nu han/hendes tur til at stå i midten. Hvis personen i midten siger ”frugtsalat”, skal alle finde en ny stol. Du må ikke sætte dig på den stol, du lige har forladt.

Variation:
1. Alle står i en cirkel, bortset fra den der starter spillet. Han/hun står i midten. Nu siger personen i midten ”alle med ...( lyst hår, store fødder, brune øje, blå bukser osv.) bytter plads”

2. Som ovenfor. Personen i midten siger f.eks.: ”Jeg har aldrig været i Afrika” eller ”Jeg har været chef”. Alle der er enige i udtalelsen, skal bytte plads.

9. Behold din kæreste

Deltagere: 17-51 (Det skal være en ulige antal)
Materialer: Ingen. Der er dog brug for fri gulvplads.
Varighed: 10-15 min.

Halvdelen af deltagerne står i en cirkel. Bag hver af dem står en anden person. Personen i cirklen og den bag ham/hende er et ”kærestepar”. Den bageste person, skal holde sine hænder på ryggen.

Én deltager er single og har ingen stående foran sig. Det er hans/hendes opgave at stjæle en andens kæreste, ved at blinke til dem. Når du modtager et blink, skal du forsøge at løbe over til din nye partner. Personen bag dig skal forsøge at fange dig, inden du løber væk. Når din kæreste har forladt dig, skal du finde en ny ved at blinke til en anden. Og sådan fortsætter man. Efter nogen tid bytter man plads, så den anden nu står forrest.