HR og personlig udvikling

Hjemmearbejdsplads: 6 tip til at opnå balance mellem arbejde og fritid

En af de største fordele ved at arbejde hjemme er fleksibilitet. Du kan arbejde hvor og hvornår du vil, og samtidig nå at ordne personlige ærinder.

Men er du ikke opmærksom, risikerer du ar arbejde og fritid smelter sammen. Udfordringen er at undgå, at arbejde og fritid smelter sammen. Nærheden er problemet. Nogle hjemmearbejdere bruger langt mere tid ”på arbejde”, end folk der tager ind på kontoret. Derfor er der brug for klare grænser mellem arbejde og fritid.

Derfor er det vigtigt at have balance mellem arbejde og fritid

Dårlig balance mellem arbejde og fritid påvirker vores sundhed og tilfredshed negativt. Vi bliver mere stressede og føler vi mister kontrollen over arbejde såvel som privatliv. Medarbejdere med en god balance mellem arbejde og privatliv er som regel gladere og mindre stressede. Og når du er glad, er der større chance for at du er motiveret og engageret.

Har du problemer med at ”lukke ned for arbejdsdagen” og slippe teknologien, der holder dig på arbejde, er her seks vaner, du kan overveje at indføre.

 

  1. Hold kontortid

Du skal løse de samme arbejdsopgaver, bare et andet sted. Mange af os har en tendens til at arbejde flere timer, når vi arbejder hjemmefra, fordi arbejde og fritid lettere flyder sammen. Lav derfor et skema og hold dig til det. For mange er det en fordel at holde sig til de normale arbejdstider.

 

  1. Fortæl hvornår du arbejder (og hvornår du holder fri)

Brug kommunikationsværktøjer som en delt kalender, Slack eller det værktøj I nu bruger til at kommunikere samme i dit team, til at vise, hvornår du er på arbejde. Har du svært ved at ”logge af” ved arbejdsdagens ophør, så læg planer for, hvad du skal lave, når du har fri. F.eks. træne eller mødes med en ven.

 

  1. Hold styr på teknologien

Som hjemmearbejder har du brug for en større grad af selvkontrol, end hvis du sidder inde på kontoret. Det gælder især i forhold til e-mail og andre digitale kommunikationsmidler. Beslut hvornår på dagen du tjekker din mail og andre kommunikationskanaler. To til fire gange er som regel nok.

 

  1. Hold orden på dit skrivebord og prioriter opgaver

Det er let at blive overvældet af rod, og sidder du derhjemme er der langt mere der kan forstyrre din koncentration. Sørg derfor for at rydde op på din arbejdsplads og fjerne alt der kan ødelægge dit fokus. For at styrke fokus kan du slukke internettet og bruge dagens første ti minutter på at prioritere dine opgaver. Prioriter efter vigtighed og efter hvor meget det haster. Brug f.eks. denne model

 

  1. Planlæg efter hvornår du er mest effektiv

Det er forskelligt, hvornår vi er mest effektive. Nogle er mest effektive tidligt om morgenen, mens andre får mest udført om aftenen eller midt på dagen. Find ud af hvornår du er mest produktiv og planlæg de svære opgaver i de tidsrum.

 

  1. Hold pauser og dyrk motion

Dette er en af de største fordele ved at arbejde hjemmefra: du kan lægge din egen tidsplan. Det er let at komme til bare at arbejde derudaf hele dagen. Sidder du alene hjemme er der få afbrydelser. Men sørg for også at prioritere pauser og motion, så du ikke brænder ud. Så sørg for at holde en pauser hver halvanden til to timer. Brug f.eks. pausen til at gå en tur, træne lidt eller bare til at strække ud.