Virtual Reality (VR) er blevet big business. Underholdnings- og funktionspotentialet for VR og dens lillebror AR (Augmented Reality) er tydeligt og bliver mere og mere polulært. Men den næste store ting er sandsynligvis Mixed Reality, hvor det bedste fra AR og VR samles for at give en total oplevelse af virkelighed blandet med den digitale verden.
Måske er det dog bedst, hvis vi lige starter med at træde et skridt tilbage, inden vi dykker dybere ned i Mixed Reality (MR). Er der forskel på VR og AR, og hvad vil de to ting overhovedet sige? Og ja, der er absolut forskel på de to ting, omend det er en lettere teknisk forskel:
Læs mere om AR’s rolle for vores forretninger her
Spatial Augmented Reality (SAR)
Som om det ikke var nok med MR, så er SAR også på trapperne. Denne teknologi anvender projektorer, som kan forandre fysiske objekters fremtoning omkring os. På den måde kan en sofas materiale eller farven på en stol ændres, helt uden at vi har briller eller andre ’wearables’ på. Dermed kan vi færdes ”frit” i en verden, der ændrer sig om os, uden at vi selv skal styre det. En fysisk verden, der ændrer sig virtuelt
Men VR og AR er ved at udvikle sig til noget nyt og mere avanceret: MR. Her bliver vores forhold til teknologien ændret fra at være personlig til at være samskabende. Teknologiske enheder går fra at lagre vores personlige indhold (som vores smartphones gør) til at være kreative rum formidlet til os gennem teknologi.
Mixed Reality-oplevelsen sker gennem et display, der monteres på brugerens hoved. Oplevelsen kombinerer det bedste fra den fysiske og den digitale verden, hvor brugeren modtager et real-time billede af rigtige omgivelser pålagt et lag af intelligente virtuelle objekter. Denne symbiose gør det muligt at foretage helt nye interaktioner gennem bevægelser og stemmeføring med en realisme, som er epokegørende.
Softwaren bag MR er baseret på især to kernefunktioner:
Hvis vi tager en produktionsvirksomhed som eksempel, så vil de kunne anvende AR som et par briller, der tilbyder en konstant tilgængelig manual for personalet, når de betjener maskinerne. Vildt smart! MR går imidlertid skridtet videre. Her vil samme brille (eller display) selv kunne genkende omgivelserne og situationen og automatisk foreslå relevante eksperter, systemer eller handlinger, som er nødvendige for at fuldføre en opgave.
Digitaliserings- og teknologieksperterne hos Accenture Lab forudser, at det bliver forbruger-produkter, energi- og velfærdssektoren, som i første omgang kommer til at implementere Mixed Reality. De har identificeret følgende tre områder på arbejdspladsen, som er væsentlige at holde øje med i den nærmeste fremtid:
MR vil efter alt at dømme ændre vores daglidag i virksomhederne betragteligt. Både store og små opgaver vil blive nemmere, hurtigere og smartere. Men hvad siger tidshorisonten, hvornår kan vi forvente at skulle indstille vores forretning på Mixed Reality i dagligdagen?
Alex Kipman, som gennem de sidste 16 år har været den primære udvikler af mere end 100 af Microsofts patenter, fortæller i et interview med FastCompany, at Microsoft ser MR som nøglen til fremtiden.
Kipman fremhæver, at VR- og AR-teknologi længe har befundet sig i et prisleje, som har gjort det vanskeligt at overbevise privatforbrugere om teknologien. Smart glasses har f.eks. mere været et imponerende bevis på, hvad vi kan udvikle fremfor et produkt, som ændrer vores liv.
Det samme vil nok gøre sig gældende med MR; det kan blive en lang proces at integrere teknologien i vores dagligdag, med mindre hardwaren og softwaren gøres tilstrækkeligt billig.
Derfor vil Microsoft i løbet af 2018 lancere nye Windows Mixed Reality Headsets, som forener AR- og VR-oplevelsen inden for en prisramme af 300-500 dollars. Med dem kan brugerne skabe et 3D rum, som de kan gøre personligt ved hjælp af medier, apps, internetbrowser osv. Deres egen digitale univers, hvor de kan interagere direkte med deres egne ideer.
Magasinet The Next Web spår, at når MR bliver tilgængeligt i små enheder til en overkommelig pris, som f.eks. Microsofts Reality Headset, så vil det hurtigt erstatte vores nuværende platforme. Det gælder TV, laptop, tablets osv., hvis indhold vil blive tilgængeligt på MR-enheder. Denne udvikling vil især blive fremskyndet af 5G netværket, som er lige på trapperne.
Teknologien vil omvælte vores kommunikationsvilkår, da MR gør det muligt at sidde hvert sit sted i verden og samtidig opleve, at man sidder ved siden af hinanden i det samme rum på samme tid. Undervisning og læring bliver også langt mere effektiv og avanceret, da utrolige mængder information kan præsenteres ”i levende live”, og underholdningsindustrien kan accellerere nærmest uhæmmet i udviklingen af realistiske brugeroplevelser til f.eks. spil, film og sport