Ledelse og organisation

Hvad du kan lære om netværk og mennesker af en bog fra 1936

Som leder kan du uddanne dig nok så meget med MBA, kurser og seminarer og hele tiden sørge for at din viden om ledelse er opdateret. Men ved du ikke, hvordan du interagerer med dine ansatte, kolleger, kunder og samarbejdspartnere, gør al denne viden ikke den store forskel.

De fleste ved godt dette, men alligevel, fokuserer ledere på at lære de seneste metoder, værktøjer, trends og buzz words. Men måske burde vi i virkeligheden bruge langt mere tid på at studere mennesker. På at finde ud af, hvad det er, der driver folk, hvorfor de handler, mener og tænker som de gør.

Ét sted du kan starte er ved at læse en snart 80 år gammel klassiker. Dale Carnegies “How to Win Friends and Influence People” fra 1963. Selv om materialet er gammelt, dukker titlen op igen og igen, når der tales om personlig udvikling og sociale interaktioner. Og det giver mening, for Carnegie beskæftiger sig i bogen, med nogle af de fundamentale, uforanderlige principper der styrer alle menneskelige interaktioner.

Nogle af rådene vil de fleste nok smile lidt af i dag, men andre indeholder stadig en vis visdom. Dynamikken mellem mennesker har ikke ændret sig så meget siden 1936.

Sådan bliver du ifølge Dale Carnegie en venligere person:

  • Lad være med at kritisere, fordømme eller klage.
    Det eneste kritik fører med sig, er nemlig at personen, du kritiserer, bliver din modstander.

  • Giv udtryk for ærlig og oprigtig taknemmelighed.
    Et af vores mest dybtliggende behov er behovet for at føle, at vi er vigtige. En måde at vække denne følelse i folk på, er at vise, du sætter pris, på det de gør.

  • Væk et brændende ønske i den anden.
    Dette gør du ved at fokusere på, hvad de vil have, i stedet for på hvad du gerne vil.

  • Vær oprigtigt interesseret i andre.
    Du får flere venner ved at være oprigtigt interesseret i andre, end ved at forsøge at få andre til at blive interesserede i dig.

  • Smil.
    Sørg for at dit smil er ægte. Et falsk smil gennemskues hurtigt.

  • Husk andres navne.
    Som Carnegie skriver: “ […] a person’s name is to that person the sweetest and most important sound in any language”

  • Lyt ordentligt. Opfordr andre til at tale om sig selv.
    Hemmeligheden ved god konversation, er at få den anden til at tale om sig selv. Stil spørgsmål udfra ægte interesse.

  • Tal ud fra den anden persons interesser.
    Og de vil til gengæld blive interesserede i dig.

  • Få den anden til at føle sig vigtig - og gør det oprigtigt.

Kombiner evt. med familiaritetsprincippet for at sætte ekstra skub i dine evner til at netværke.