Strategi og forretningsudvikling

De skubber også til dig: Nudgings store potentiale

Du har måske hørt om det i medierne i løbet af de seneste år. Nudging er blevet det helt store og anvendes både af offentlige og private virksomheder. Noget du måske ikke har lagt mærke til, er at du også bliver nudget.

F.eks. fortæller adfærdsforsker på Roskilde Universitet Pelle Guldborg Hansen, at de udførte et nudging eksperiment til VL-døgnet i 2013. Her nudgede de med enkelte værktøjer virksomhedsledere til at spise flere æbler, ved blot at ændre på hvordan de var opstillet på bufetten.

Du bliver også nudget, når du bevæger dig rundt på f.eks. Facebook og klikker på ”synes godt om”, lige som de andre 52 letpåvirkelige brugere.

Men hvad er nudging og hvad kan du bruge det til i din virksomhed?

Hvad er nudging?

Nudging er en effektiv og kærlig måde at ændre handlinger og adfærd på. Metoden tager udgangspunkt i adfærdspsykologien og udnytter vores iboende adfædsmønstre, til at hjælpe os til at træffe ”bedre” beslutninger – eller beslutninger, som vil egentlig gerne ville træffe, hvis vi ikke var så dovne, lette at distrahere eller glemsomme. Begrebet blev “opfundet” af Richard H. Thaler og Cass R. Sunstein i bogen ”Nudge: Improving Decisions About Health, Wealth, and Happiness” fra 2008.

På dansk kan man oversætte et nudge til at kærligt skub. Og metoden går ud på at man ved hjælp af små ændringer, påvirker folks adfærd og handlinger, uden at fratage dem deres frie valg. I det ovenstående eksempel fra VL døgnet, havde alle ledere stadig valget om at vælge brownies frem for æbler, men på grund af placeringen valgte flere æblerne.

Sådan designer du et nudge

Som sagt tager nudging udgangspunkt i adfærdspsykologien og identificerer seks forskellige værktøjer, som en choice architect (so Taler og Sunstein kalder personen, der designer et nudge) har til rådighed. Så for at udarbejde et nudge kan du overveje, hvilke af værktøjer du kan anvende til at hjælpe kunder, medarbejdere eller dig selv med at træffe bedre beslutninger eller ændre adfærd til det bedre. Et nudge kan godt kombinere flere forskellige.

De seks nudging værktøjer er:

Defaults
Hvor ofte ændrer du på default-indstillingerne, eller gør noget andet end det abefalede, når du downloader et nyt program til din computer? Mit gæt er: ikke ret ofte, om nogensinde. Og du er langt fra den eneste. Årsagen til dette skyldes i mange tilfælde, enten at vi er for dovne til at finde ud af om andre indstillinger, er bedre, at vi et bange for, hvad der sker, hvis vi ændrer på noget eller at vi simpelthen ikke kan koncentrere os, om at læse det der står og derfor vælger den letteste løsning: Ikke at ændre på noget.

Vores hang til at vælge den letteste udvej, kan anvendes til at designe et nugde, ganske enkelt ved at gøre default – eller standardløsningerne til den løsning der er bedst for os.

Et eksempel forfatterne nævner er organdonation. I Danmark skal man aktivt tage stilling til, om man ønsker at være organdonor. En måde at få flere organdonorere kunne være at gøre det til default, at det er man bare – indtil man gør noget aktivit for at framelde sig.

Forvent fejl
Det andet element til design af nudges er vores fejlbarlighed. Vi er alle menensker og som sådan begår vi (ofte) fejl. Nå man designer en løsning, kan man tage højde for dette ved f.eks. at sikre, at det ikke er muligt at begå fejlen. Et eksempel: Har du nogen sinde trykket send, og øjeblikket efter opdaget, at du har glemt at vedhæfte en fil? Det er vi åbenbart mange der gør. Gmail har derfor indført, at du får en notifikation, hvis du i din mail har skrevet, at du vedhæfter en fil, men ikke har gjort det.

Forstå ”mapping”
Mapping er thaler og Sunsteins begreb, for det forhold der er mellem en beslutning og dens betydning for dig, en ting som det ofte er svært for os mennesker at gennemskue. Alt for ofte er det svært at forstå specifikationer på f.eks. digitalkameraer, som fokuserer på sære forkortelser og megapixel. Men hvor mange ved egentlig, om de har brug for 2 eller 4 mio. Megapixel? Derimod er det meget tydeligere for os, hvis beskrivelsen af kameraet fokuserer på, hvor store print opløsningen kan klare. Der er nemlig en tydelig sammenhæng mellem valgmulighderne og hvad det betyder for os.

Giv feedback
Feedback vigtigt i mange forskellige sammenhænge. Også når du designer nudges giver det god mening at overveje, om du kan give brugeren en form for øjeblikkelig feedback. Hvis du f.eks. ønsker, at folk skal bruge mindre strøm, kan du gøre det tydeliget, hvor meget strøm de bruger, f.ek.s med en lampe hvis lysintensitet skifter, alt efter hvor meget strøm der bruges. Eller som i flere svømmehaller, hvor der kan være meget støj. Her anvendes der flere steder et ”øre”, der skifter farve fra grøn over gul til rød, jo mere støj der er. På den måde bliver det tydeligt for alle i svømmehallen, at lydniveauet skal sænkes.

Strukturer komplicerede valg
Det kan være kompliceret at træffe valg og ikke mindst i situationer hvor der er mange ting at vælge i mellem. Derfor er det choice arkitektens opgave at strukturere valgmulighederne, på en måde der giver mening for kunden eller brugeren. Tænk f.eks. hvis din lokale farvehandler organiserede sine forskellige farver alfabetisk eller hvis biblioteket ordnede bøgerne efter størrelse.

Opmuntr til de rigtige valg
Ofte er det ikke fordi, vi ikke vil træffe de rigtige valg, vi kan bare ikke altid gennemskude, hvad der er det bedste for os. Dette kan du som choice architect gøre noget ved, hvis du sørger for at vise, hvad et valg kommer til at betyde for mig. Ikke bare her og nu, men også på længere sigt.

F.eks. ligesom man ser det med køleskabe, frysere og vaskemaskiner, der er udstyret med et energimærke. Det gør det lettere for os at vælge den løsninger, der er billigst på langt sigt. Et valg der er godt både for kundens pengepung og for miljøet.