Strategi og forretningsudvikling

Din kreative hobby gør dig til en bedre strategisk tænker

(Billede: "A Ship in a bottle" af Roni G fra flickr.com)

Strategisk tænkning står for mange som en nærmest uopnåelig disciplin, der i høj grad er forbeholdt de få. En disciplin som på en eller anden måde anses for at være medfødt. Eller magisk.

Denne antagelse forsøger Julia Sloan i bogen “Learning How to Think Strategically”, at skyde en hvid pil efter. Ifølge Sloan er strategisk tænkning nemlig noget, vi alle kan lære.

Gennem en række interviews med dygtige strategiske tænkere, viser Julia Sloan, at det ikke er den traditionelle undervisning, (selv om alle de interviewede var i besiddelse af lange uddannelser) der er grunde til, at de er dygtige til at tænke strategisk. Derimod angiver de en række langt mere uformelle kilder. F.eks. nævner de alle, at kunstneriske og kreative udfoldelser som at lave skulpturer, male, spille musik, fotografere og køre racerløb har lært dem at tænke strategisk.

I denne artikel skal vi se nærmere på, hvad strategisk tænkning er, hvilke egenskaber du skal have for at kunne tænke strategisk og på, hvordan man kan udvikle dem.

Hvad er strategisk tænkning?

Der er mange, der tror, at den strategi de lige har vedtaget, er skabt med strategisk tænkning. Der er i virkeligheden gode chancer for, at det du har foretaget dig, er strategisk planlæging. Og det er der som sådan, ikke noget i vejen med. Strategisk tænkning indebærer bare nogle andre ting.

Strategisk tænkning adskiller sig fra strategisk planlægning, ved at det er en langt mere holistisk, konceptuel og kompleks øvelse end den sekventielle og linære planlægningsmanøvre du har lært på din MBA. Fremfor at være lineær er strategisk tænkning en kontinuerlig læringsproces, som ikke ender med et færdigt “strategi-produkt”. Desuden er strategisk tænkning langt fra en nem eller enkel proces. De interviewede giver alle udtryk for at det er en følelsesmæssigt opslidende proces, der samtidig er intellektuelt udfordrende, svær og risikabel

Men selv om strategisk tænkning er en ustruktureret opslidende proces, er det Sloans påstand, at det er noget, vi alle kan lære. Det kræver dog, at vi forstår, hvilke egenskaber der støtter, den læringsproces der er en del af den strategiske tænkning. Først da kan vi begynde at forestille os måder, hvorpå vi kan udvikle vores evne til at tænke strategisk.

Fem kritiske attributter

På baggrund af interviewene med strategerne identificerer Sloan  fem egenskaber eller “attributter”, som er afgørende at have, hvis du vil lære at tænke strategisk. De fem kritiske attributter du skal have for at kunne lære at tænke strategisk, er:

  1. Fantasi til at kombinere tilsyneladende urelaterede erfaringer.
  2. Et bredt perspektiv, der gør det muligt at se mange ting samtidig, på en ny måde.
  3. En evne til at “jonglere” eller tage højde for information, der på en gang er modstridende, ufærdig og upræcis.
  4. Evnen til at håndtere ting, som du ikke har nogen kontrol over.
  5. Et ubøjeligt ønske om at vinde. Motivationen bag enhver vindende strategi.

For at styrke disse skal vi væk fra den formelle undervisning og se på, hvordan vi kan bruge uformel læring til at lære at tænke strategisk.

Hvad er uformel læring?

Uformel læring finder du sjældent i et typisk læringsmiljø, på kurser eller i et undervisningslokale. Uformel læring kan f.eks. være selvstyret læring, social læring, mentorering, coaching, networking, lærer af egne fejl eller når man prøver sig frem. Eller når du fordyber dig i mysterierne bag et smukt flaskeskib.

Uformel læring kan altså både være planlagt, som samme måde som coaching eller selvstyret læring er det, eller finde sted tilfældigt og uplanlagt, som når man prøver sig frem eller lærer af sine fejl.

Sådan udvikler du de fem attributter

Det til som Sloan slår højest på tromme for, at du skal kaste dig over, hvis du vil lære at tænke strategisk, er at du skal i gang med noget kunstnerisk eller kreativt. Ligegyldigt om du kaster dig over billedkunst, fotografering, dans eller flaskeskibe, så betyder din fordybning i det kreative, at du samler nogle af de evner op, som strategisk tænkning kræver.

Ud over at begynde at lave flaskeskibe kan du også:

  • Begynde at stille spørgsmål i stedet for at sige nej.

  • Stille spørgsmål der flytter dig fra overfladisk til dybere tænkning.

  • Nedskrive så mange tanker, følelse og nye spørgsmål som muligt i en dagbog eller log.Dette er brugbart i forhold til at begynde at identificere mønstre, afsløre antagelser og sætte fokus på fælder i din tænkning.

  • Brug tid på at nedskrive de følelser, der er tilknyttet dine tanker. Over tid giver disse dagbogsnotater dig data, som du kan bruge til at understøtte dine intuitive følelse af et mønster eller en trend.

  • Tegn eller design din strategi, frem for at nedskrive den. Brug farver eller faconer til at indikere temaer.

  • Brug flere forskellige metoder til samtale: dialog, debat, diskussion, interview og debat.

  • Nedskriv eller fortæl parabler og analogier som illustrerer dine antagelser og holdninger til strategiske udfordringer.

  • Få et nyt perspektiv på strategien, fra folk der ikke kender baggrund, politik eller indhold i en strategisk udfordring.

  • Undersøg indhold, proces og præmis for strategien hver for sig. Find herefter forbindelser mellem dem.

  • Undgå hurtige løsning af problemer. Vent i stedet med at træffe en beslutning. Undersøg på må og få ind til du bliver overrasket. Spørg herefter ind til og tænk over overraskelsen.

  • Tegn og fortæl om de perspektiver og mønstre du ser i data. Hvad betyder de, hvad kunne betyde, hvorfor, hvorfor ikke?

  • Sæt farten ned for at øge den senere.

  • Find rollemodeller som er gode til at tænke strategisk. Bed dem fortælle om deres følelser, tanker og oplevelser med læringsprocessen.

  • Find interne, eksterne, kolleger eller coaches til at samarbejde om aktionslæring, til at øve dialog og at stille kritiske spørgsmål.