Vidste du, at af alle medarbejdergrupper, så er den mest stressede gruppe mellemlederne? En undersøgelse DJØF lavede i 2015 viste, at helt op til 45 % af mellemledere følte sig stressede.
Og det er der ifølge Annette Klausen Bengtson, der er forfatter til bogen “At lede opad”, god grund til. For som mellemleder befinder du dig lige midt i krydsfeltet af forventninger fra dine medarbejdere og krav fra din chef.
Klausen Bengtson fortæller offentligledelse.dk i denne artikel, at der er én meget central ting, du kan gøre, hvis du vil noget af presset til livs. “Du skal agere bindeled mellem ledelseslagene og sikre, at væsentlig information er tilgængelig på den mest hensigtsmæssige måde i alle lag“.
Du skal med andre ord lære at lede opad.
Det lyder måske både skræmmende, svært og ildeset at lede din chef. Men det skyldes, at du ser ledelse som udøvelse af magt. Hvis du derimod, som Annette Klausen Bengtson, ser ledelse som udøvelsen af indflydelse, giver det mere mening.
Din fornemmeste opgave er at gøre din virksomhed succesfuld. Og det kan du bl.a. gøre ved at hjælpe din chef. Se på “ledelse opad” som din måde at “spille din chef god på”. Ved at du holder din chef opdateret på dine projekters status, og hvad der rør sig blandt dine medarbejdere, gør du hende i stand til at træffe bedre beslutninger til gavn for dig, dine medarbejdere og til syvende og sidst hele virksomheden.
Dette er ikke en let opgave. Langt fra. Det kan være meget angstprovokerende, siger Annette Klausen Bengtson i samme artikel, at skulle henvende sig til sin chef og fortælle, at nu vil man begynde at lede opad.
Men inden du afviser tanken helt, så tænk på de fordele det har – også for dig.
Når din chef er opdateret omkring dine forhold, kan hun træffe beslutninger, der passer bedre ind i din hverdag og den måde du forstår virkeligheden på. Det betyder, at du bliver bedre i stand til at træffe beslutninger, der er mere i tråd med det, dine medarbejdere ønsker sig. Og presset både oppefra og nedefra lettes på denne måde.
Nu vil du nok gerne vide, hvordan man så gør. Det kommer vi til om lidt, først skal vi dog lige være enige om, hvad ledelse opad er. I artiklen koger Annette Bengtson Klausen det ned til disse fire vigtige budskaber:
For at du kan gøre dette understreger Bengtson dog, at noget af det allerførste, du skal gøre, er at lægge egoismen væk. Når du leder opad, handler det ikke længere om dig og dine behov, men om din chefs behov.
Og her er det vi kommer til, hvordan man gør. Anders Stahlsmith deler på Lederweb fem trin til at lede opad, som er relevante i denne sammenhæng. Hans fem skridt til at lede opad lyder som følger:
Lykkes du med at lede opad, er der, ifølge IDA, flere positive resultater, du kan se frem til. En stærk relation til vores chef betyder nemlig, at:
Udfyld formularen for at booke en 30-60 minutters session.
Vi vil svarer inden for 24 timer
Kontakt os i dag og hør om dine muligheder