
Fokuser på det du er god til og bliv bedre til noget relateret


Er du igen blevet overset til en forfremmelse, du faktisk følte dig kvalificeret til? Måske endda til én, der har mindre erfaring end dig? Måske skyldes det, at du blot er god til det du gør, men at der ikke er nogen områder, hvor du virkelig excellerer.
John H. Zinger, Scott Folkmann og Scott Erdinger har undersøgt omkring 30.000 lederes 360-graders-undersøgelser og har ved at analysere disse fundet ud af, at der findes 16 nøglekompetencer, der gør, at dine kolleger, medarbejdere og chefer opfatter dig som en virkelig dygtig leder.
Ifølge forfatterne er der tale om disse 16 kompetencer:
Det viser sig, at du, for at blive vurderet som en virkelig dygtig leder/medarbejder, har brug for et eller flere områder, hvor du excellerer. Blot ét excellent område og vurderingen af dine lederevner stiger markant.
Har lederen ingen excellente evner, falder hun blandt den dårligste tredjedel af ledere. Opgraderer hun med blot ét excellent område, stiger vurderingen af hendes ledelsesevner til den 64. percentil. Hvor den 50. percentil er den gennemsnitlige lederes præstation. Har hun 2 eller flere stiger vurderingen yderligere. 5 excellente evner og hun ender blandt den 91. percentil. Altså blandt de bedste.
Se de komplementære kompetencer i forfatternes Harvard Business Review-artikel
Denne viden kan du bruge til at blive opfattet som en dygtigere medarbejder (hvilket du jo også er), hvis du finder ét område, som du gør dig bedre inden for.
Den mest effektive måde er ifølge forfatterne, at du vælger det de kalder en kompetence-partner til et af de områder, hvor du allerede er god, men ikke excellent. En kompetence-partner er en kompetence, der gør dig bedre til den kompetence, du har valgt at arbejde videre med.
Vælger du f.eks. at arbejde videre med at blive bedre til at udvikle strategisk perspektiv, så er kommunikation en kompetence-partner. Så hvis du arbejder på at blive bedre til at kommunikere med din kolleger, medarbejdere og chefer, vil dine evner inden for strategisk tænkning, blive opfattet som bedre. Simpelthen fordi du bliver bedre til at formidle dine tanker.
Udvikler strategisk perspektiv
Forfatterne kalder dette Cross-training. Eller på dansk krydstræning. Lige som man kender det inden for sport: Hvis man virkelig vil blive god til noget, så skal man, når man først har nået et vist niveau, brede sin træning ud til andre områder. En løber vil f.eks. kunne få fordel af at svømme, styrketræne, dyrke yoga etc.
For at kunne arbejde med denne metode er du nødt til at vide, hvordan andre opfatter dig og dine ledelsesevner. Hertil er en 360-grader undersøgelse en oplagt mulighed. Ligger en professionel undersøgelse ikke i kortene, kan du foretage en uofficiel undersøgelse, hvor du simpelthen beder dine nærmeste kolleger mfl. om at vurdere dine evner som leder.
På baggrund af de informationer du finder her, identificerer du de steder hvor du er god, men ikke excellent. Søg derefter i listen med komplementære kompetencer og udvælg en kompetence der samtidig tiltaler dig, og som er efterspurgt af din organisation.
Find ud af hvordan du kan arbejde med den valgte kompetence, og gentag så 360-gradersundersøgelsen 5-6 mdr. senere.
Udfyld formularen for at booke en 30-60 minutters session.
Vi vil svarer inden for 24 timer
Kontakt os i dag og hør om dine muligheder