Kultur & adfærd

10 adfærdsændringer der gør dig mere effektiv

Vi kender alle til arbejdsdage, der ikke udarter sig, som vi har regnet med. Vi bliver distraheret, får ikke lavet nok, fokuserer på opgaver, der ikke er vigtige osv. Hvordan kan du tage kontrollen tilbage og blive mere produktiv og motiveret?

Kultur & adfærd

En god vej er disse 10 simple adfærdsændringer, som vi har samlet fra iværksætteri-ekspert Neal Jenson og The New York Times’ forretningstema om effektive vaner på arbejdspladsen:

 

1. Start dagen positivt

Spis en sund morgenmad. Du har givetvis hørt det tusind gange før, men der er altså noget om snakken. Et sundt morgenmåltid gør dig produktiv og fuld af energi fra morgenstunden af. Varier din kost og undgå at spise det samme til frokost hver dag. At passe på dig selv, din krop og din hjerne, giver en masse energi og fokus i løbet af dagen.

Start dagen med et positivt mindset. Du kan hverken ændre på vejret eller trafikken. Du kan kun ændre dit humør.

 

2. Vær kollegial

Glade medarbejdere er gode medarbejdere. Bliv venner med dine kollegaer. Du bruger i forvejen det meste af din dag sammen med dem, og det gør arbejdslivet mere værdifuldt og øger motivationen.

Brug derfor også tid på smalltalk på kontoret. Det er ikke spildtid, det er en investering i trivsel. Se det positive og værdifulde i dine kollegaer, og de vil respektere dig mere.

Del de gode oplevelser, der sker for dig. Få dem fortalt. Det vil ikke alene styrke dine sociale bånd, det vil også tvinge dig til at lægge mærke til de positive øjeblikke. Smil og vær altid imødekommende. Det smitter, og det vil automatisk bringe dit eget humør op.

 

3. Stop med at multitaske

Gør én ting ad gangen. At multitakse tre opgaver på samme tid betyder, at ingen af dem løses effektivt. Vores hjerner har simpelthen en naturlig grænse for, hvor mange tanker vi kan fokusere på ad gangen. Undgå fejl og koncentrationssvigt ved at tage én ting ad gangen. Det vil samtidig stimulere din kreativitet.

 

4. Fjern fristelser

Hvad enten det er sociale medier, mail, arbejde med mere end én skærm eller enhed, larm fra omgivelserne eller lignende. Gå evt. en lille tur på fem-ti minutter eller arbejd koncentreret i intervaller på fem-femten minutter ad gangen med et par minutters pause imellem.

Undgå overspringshandlinger ved at delagtiggør andre i dine forpligtelser. Det kan være en chef eller en medarbejder. Måske skal ansvaret ligefrem ledsages af konsekvenser og belønninger, hvis det kan motivere dig.

 

5. Lav en liste

To-do lister hjælper også mod overspringshandlinger. Lav f.eks. en liste inden du tager hjem fra arbejde, hvor du noterer fem mål, du gerne vil nå næste dag. Hav derudover en anden liste, hvor du noterer tre personlige mål, du gerne vil nå.

Det kan være at købe en fødselsdagsgave til din onkel eller at booke en togbillet til weekenden. Husk kun at sætte realistiske mål og undgå at lade listen dække hele ugen. Det risikerer bare at gøre dig stresset.

Gør hvert mål konkret, klart og simpelt: Ring til chefen ang. projekt X, send mail til Y ang. ny kunde, tal med salgsafdelingen omkring Z osv. Hvis listen bliver for upræcis, vil den stresse dig mere end at hjælpe dig. Hold listen kort og præcis, og brug ikke mere end fem minutter på at lave den.

 

6. Organiser dit bord

Organiser dit arbejdsbord. Der findes ikke en rigtig måde, men der er mange små ændringer, der kan hjælpe dig på vej mod bedre koncentrationsevne og motivation. Faktisk kan arbejdsbordet være afgørende for, om du får mere eller mindre energi på jobbet.

Hold øje med, om papirerne hober sig op. Er det de samme ark, som har ligget der uberørt i en måned? I så fald er det nok mere overvældende end hjælpsomt at have dem på bordet.

Hold bordet så frit som muligt. Hav evt. en indbakke til nye opgaver og en udbakke til dem, du er færdig med. Du kan med fordel afslutte hver arbejdsdag med at gøre bordet klar til næste dag. Det giver mere ro, når du møder op til et struktureret bord om morgenen.

 

7. Kontroller din teknologi

Teknologi kan optage ligeså meget tid, som det sparer dig for. Hvis der er noget, du ikke kan få til at virke eller forstå, så spørg efter hjælp. Ellers går der en masse spildtid til. I den forbindelse er det en klar fordel, hvis virksomheden har klare retningslinjer for brug af teknologi og digitale redskaber.

Din e-mail er en typisk tidsrøver. Ofte bliver indbakken en overspringshandling, som frarøver koncentrationen fra vigtigere opgaver.

Sluk dine mail notifikationer, hvis du sidder med en vigtig opgave, som kræver fuld koncentration. Fastlæg evt. faste tidspunkter, hvor du tjekker og svarer mails. I det tidsrum arbejder du kun med dine mails. Organiser din indbakke efter dem, der kræver hurtig respons og dem, der kan vente.

Du kan installere en app, der blokerer for bl.a. e-mail notifikationer for at nedsætte dit stress niveau i løbet af dagen og øge din koncentration.

Nogle mails vækker en automatisk modvilje i vores hjerner, ofte fordi de kræver, at vi skal svare nej eller træffe en kompliceret beslutning. Derfor kommer vi let til at undgå dem. Et godt tip er at besvare disse mails med enten en opringning eller et fysisk møde. Her kan du bedre forklare dig uden at bruge en masse tid på at formulere den perfekte mail.

 

8. Bevæg dig mere og hold pauser

Ofte kan det hjælpe på en opgave, hvis du ikke arbejder på den i noget tid. At stå op eller gå rundt sender ilt til hjernen og giver dig ny energi og koncentration. Du kan f.eks. gøre det til rutine at sidde og arbejde i tyve minutter, hvorefter du står op og arbejder i ti minutter, hvorefter du bevæger dig i et par minutter.

Denne cyklus holder energiniveauet oppe. Brug f.eks. et stopur til at minde dig om de små nødvendige pauser mellem arbejdsintervaller.

De færreste af vores gode ideer opstår ved arbejdsbordet. I stedet kommer de ofte til os, når vi laver noget helt andet. Løber, kører bil, går i bad, spiser frokost osv.

Hold pauser, selvom du arbejder på et stort og vigtigt projekt. Uden kreativitet og energi bliver resultatet ikke optimalt. Pauser gør dig effektiv! Afkobling, og sågar en lille lur, giver hjernen mulighed for at se nye vinkler og sammenhænge.

 

9. Hold øje med kropsholdningen og vejrtrækningen

Vær afslappet og afstresset. Prøv at vær opmærksom på disse ting, når du sidder og arbejder. Det vil reducere dit stressniveau og øge hjernens mulighed for at være effektiv.

 

10. De alternative løsninger

Business Backer har på baggrund af forskning lavet en liste over bittesmå ændringer, du måske ikke lige havde regnet med, der kan forbedre din produktivitet. Du kan f.eks.:

  • Sæt en plante på dit bord. Det lyder måske banalt, men den grønne farve stimulerer faktisk din hjerne og din produktivitet.
  • Du kan også anvende dufte, såsom pebermynte olie, til at stimulere din hjernes evne til at arbejde effektivt. Dufte – og især pebermynte – forstærker nemlig din kognitive ydeevne.
  • Din koncentrationsevne bliver faktisk bedre af at tygge tyggegummi.
  • Brug evt. hovedtelefoner for at udelukke larm og støj. Vedvarende larm kan have alvorlige konsekvenser for dit helbred og ikke mindst din koncentration.

 

Det kan tage lang tid at skabe nye arbejdsvaner, men små forandringer kan lede til store resultater. Prøv dig frem og fokuser på de tiltag, der virker bedst for dig. Det vigtigste er, at du forpligter dig til indsatsen og kan se målet for dig.

Og husk, at du er et mennesker ligesom alle andre; engang imellem vil du glemme dine tiltag eller ikke have tid til at tænke over dem, og det er helt i orden.

Relaterede emner

saadan-uddelegerer-du-din-indbakke_cover (1)
Sådan uddelegerer du din indbakke
derfor-fejler-lean_cover
Derfor fejler Lean
mt-hoejgaard-produktivitet-i-byggebranchen_cover
MT Højgaard: Menneskerne bag maskinerne
styrkebaseret-lean_cover
Styrkebaseret Lean

Få et gratis tjek

Udfyld formularen for at booke en 30-60 minutters session. 

Vi vil svarer inden for 24 timer

book et foredrag

Kontakt os i dag og hør om dine muligheder

Tusind Tak

Vi har modtaget din henvendelse og vender tilbage hurtigst muligt