FN’s klimapanel har netop udgivet deres seneste rapport.
Den tegner et dystert billede for klodens fremtid.
Hvis ikke der bliver gjort noget nu, vil skaderne på kloden være uoprettelige.
De hidtil opstillede mål, om en maksimal temperaturstigning på to grader i 2050, er, i følge rapporten, slet ikke aggressive nok. For det første er to graders stigning for meget – vi bør sigte efter maksimalt halvanden grad – og for det andet ser det ikke ud til, verden kommer til at nå målet – ikke engang de to grader. Fortsætter vi som nu, er temperaturen på vej mod en stigning på tre grader.
Så det ser ret sort ud for vores blå planet.
Med mindre vi gør noget nu.
Videnskab.dk opsummerer Klimapanelets løsningsforslag på denne måde:
Det er i sagens natur et stort og ikke mindst dyrt projekt. På verdensplan skal der investeres omkring 15,55 billioner kroner.
Altså: 15.550.000.000.000 kroner.
For at nå målet, er det selvfølgelig ikke nok at stille krav til borgere, virksomheder og nationer.
Det skal også kunne løbe rundt økonomisk.
Til at hjælpe med det, vender mange sig i dag mod konceptet cirkulær økonomi.
I følge Europa-Parlamentets hjemmeside bruger hver europæer hvert år 14 ton råmaterialer. Råmaterialer, der i mange tilfælde ikke er fornybare. Og som ikke kan genbruges.
Det er hårdt for miljøet, og er en del af den ‘brug-og-smid-væk’ kultur, der hersker mange steder i Europa og i Danmark. Og betyder, at om få år så løber vi ganske enkelt tør for vitale råvarer, en effekt der forstærkes af en stigende befolkningstilvækst. Desuden påvirker det selvfølgelig klimaet. Udvindelse af råvarer øger både energiforbruget og CO2-udslippet.
Vi skal altså nytænke måden vi fremstiller og bortskaffer produkter på.
Og her kommer den cirkulære økonomi ind. Cirkulær økonomi inddrager hele produktets eller råvarens livscyklus, så den har den lavest mulige påvirkning på miljøet.
Samtidig med at produktionsprocessen skal være god for miljøet, så er et af kernepunkterne ved cirkulær ø konomi, at bæredygtighed også skal kunne betale sig for virksomheder.
En undersøgelse Miljøstyrelsen lavede i 2017 viser, at flere og flere virksomheder er opmærksomme på udfordringerne og mulighederne i cirkulær økonomi. F.eks. har 29% hørt om cirkulær økonomi, 56 % fokuserer allerede på at reducere mængden af råstoffer/materialer, spild og affaldsmængder og 51% af virksomheder mener, der ligger et forretningsmæssigt potentiale i cirkulær økonomi.
Der er mange forskellige måder at gribe udfordringen an på. To danske virksomheder, der har arbejdet målrettet med bæredygtighed i flere år, inkorporerer bæredygtighed gennem cradle to cradle-certificeringer.
Ifølge den danske virksomhed, vugge til vugge, der er hjælper virksomheder med i cradle to cradle-certificeringer er, “Cradle to cradle […] et designkoncept, hvor produkter indgår i biologiske eller tekniske kredsløb og skaber værdi for både mennesker, miljø og økonomi. Det er udviklet som respons på tendensen til blot at minimere de mange negative effekter på miljøet ved at spare på ressourcer og svine mindre.”
Troldtekt laver lydabsorberende plader og har arbejdet med cradle to cradle principperne siden 2012. I dag er 92% af deres produkter cradle to cradle-certificerede. Ege tæpper har arbejdet med bæredygtighed gennem cradle to cradle-certificeringen siden 2010. Deres mål er, at de i 2020 har udviklet et tæppe, der er 100% genanvendeligt.
Du kan læse mere om Troldtekt og ege tæppers bæredygtighedsarbejde her og her
Kilde: Vugge til Vugge, Annette Hastrup
Udfyld formularen for at booke en 30-60 minutters session.
Vi vil svarer inden for 24 timer
Kontakt os i dag og hør om dine muligheder