Innovation

Lær at tæmme den kreative proces og få mere ud af idéerne

Når en virksomhed lever af at få gode idéer, skal udviklingsprocessen have de bedst mulige vækstbetingelser. De skabes både ved at tage højde for miljøet, medarbejderne opholder sig i og ved at rammesætte udviklingsprocessen med nogle klare retningslinjer for, hvad der er tilladt. Sammensætningen af det rette team er også vigtig for, at I får det største udbytte af processen.

Innovation

Med værktøjet herunder, som er lavet med inspiration fra produktionsselskabet Copenhagen Bombay, og hvordan de arbejder med idéudvikling, får du grundskitsen til, hvordan man undgår at bruge for meget tid på idéudvikling, og hvordan man rammer rigtigt med sine idéer. Det er nemlig ekstremt tids- og ressourcekrævende at idéudvikle i et forsøg på at skabe et marked, som ikke eksisterer. Sæt derfor idéerne i system med markedsanalyser, og angiv rammerne for, hvordan idéudviklingen kan foregå. Det er en langt mere frugtbar forretning.

Her giver vi dig en opskrift på, hvordan du trin for trin når der til

Trin 1

Skab et innovativt, sprudlende og kreativt miljø, hvor I kan inspirere hinanden på kryds og tværs, samt bruge hinandens kompetencer professionelt. Indretningen betyder meget for kreativiteten, og der skal skabes plads til fællesskab i et åbent rum og til alenetid i aflukkede rum.

Men indretningen kan ikke gøre det alene. En udviklingsproces bør også i høj grad være styret rent forretningsmæssigt, så idégenereringen ikke løber af sporet og dermed ikke bidrager til bundlinjen.

Trin 2

Start med at finde ud af, hvad markedet efterspørger, og målret udviklingsprocessen efter det. Brug ikke tid på at opdyrke et marked, der ikke findes. Du kender formentlig markedet i din egen branche, og har følere ude og ved hvad, der efterspørges. Du kan også vælge at videreudvikle på en succes, I allerede har haft, hvis kunderne er klar til det. Vil du idéudvikle til et for dig ukendt marked, kan du starte med at lave en markedsanalyse, der kan bringe dig tættere på efterspørgslen.

Trin 3

Sæt rammen om de idéer, der kommer. Rammerne kan være forskellige, men den skal være vejviser for i hvilken retning udviklingen skal pege hen. Eksempler på rammer, som der kan idéudvikles indenfor:

  • En bestemt genre
  • En økonomisk ramme
  • En strategisk ramme

Trin 4

Så snart rammen er sat og målet er fundet, lægges der en strategi for projektet. Der findes mange strategiværktøjer, og du kan bl.a. gøre brug af Blue Ocean Strategy. En klar strategi for et projekt sikrer, at idéudviklerne får en større tilfredsstillelse ved at komme med deres idéer. I strategien kan man se, hvad der kan lade sig gøre indenfor rammen, og måske vigtigst af alt, i hvilken retning idéen og senere projektet skal, da processen er meget målrettet.

 

“Jeg kan konstatere, at rammesætningen fungerer godt og bidrager positivt til processen, og at man ikke kvæler talentet ved at trække grænser for, hvor langt det må gå.”

— Citat fra artiklen: ”Innovation, strategi og administration skal følges ad” Sarita Christensen, Copenhagen Bombay. >

Trin 5

Et vigtigt led i at arbejde med målrettet idéudvikling er at sammensætte et team af forskellige medarbejdere med forskellige kompetencer. Det er vigtigt, at de hver i sær bidrager med lige netop det, der er vigtigt for at udvikle på idéerne. Et velsammensat team, hvor alle er med i processen fra starten, sikrer, at der ikke kommer nogen ubehagelige overraskelser eller bremseklodser hen ad vejen. Alle får indsigt i projektet fra starten. Det giver en kortere udviklingsperiode, og det giver et langt bedre flow.

Teamet finder frem til om en idé kan fylde rammen ud, og hvis ikke den kan det, så kan den som udgangspunkt ikke sælges.

Teamet diskuterer idéerne, og må komme med ris og ros. Den fælles diskussion kan godt ”aflive” en idé eller komme med forslag til ændringer. Manden bag idéen er langt mere tolerant, når hans idé bliver afvist eller diskuteret i teamet, frem for det er chefen, der blankt afviser den. Det er sårbart at komme med en idé, og det kan tage modet fra de fleste, når det er chefen, der fører kniven. Men når det sker på baggrund af en saglig og faglig diskussion, hvor idémanden selv er med til at tage den beslutning, så er situationen anderledes og langt mere frugtbar.

En måde at sammensætte det rette team på, er at kortlægge, hvilke personprofiler medarbejderne har. Det kan bl.a. gøres med en DISC analyse, som kan give dig overblikket over hvilke teamroller (igangsætter, idémand, afslutter osv.) dine medarbejdere kan udfylde.

Når idéerne presser sig på, kan du nu sætte rammen for, hvordan de bedst udnyttes til fordel for forretningen.

Få professionelle øjne på DIN udfordring
Book en gratis session
Vores eksperter inden for strategi, bæredygtighed og innovation står klar til at sparre med dig om dine ideer og udfordringer.
Kontakt uforpligtende én af vores konsulenter
Book en gratis time her

Relaterede artikler

5-x-hvorfor-find-hurtigt-frem-til-problemets-egentlige-aarsag_cover
5 x Hvorfor: Find hurtigt frem til problemets egentlige årsag
logo- Billund Vand
Brugerdreven innovation formidler grøn viden videre
market-mapping
Market mapping
start-din-virksomhed-med-succes_cover
Start din virksomhed med success

Få et gratis tjek

Udfyld formularen for at booke en 30-60 minutters session. 

Vi vil svarer inden for 24 timer

book et foredrag

Kontakt os i dag og hør om dine muligheder

Tusind Tak

Vi har modtaget din henvendelse og vender tilbage hurtigst muligt