Ledelse

Økonomisk ledelse er en eftertragtet vare

Der stilles stadig større og større krav til lederens økonomiske indsigt, til hans forståelse af økonomiens indvirkning på virksomhedens drift, og på hvordan han kommunikerer omkring økonomien. I takt med de forandringer, der sker i virksomhederne, og de hurtige beslutningsprocesser en forandringskultur fører med sig, er det økonomiske overblik og ansvar rykket tættere på driften.

Det stiller krav til ledernes evner til at overskue og tage ansvar for de økonomiske konsekvenser af deres beslutninger. Og samtidig stiller det krav til en klar kommunikation omkring økonomien, og de beslutninger, der tages på baggrund af den. Lederen skal også være proaktiv i økonomiske sammenhænge. Sådan siger Jan Nørgaard, underviser hos konsulenthuset Mannaz i artiklen ”Troværdig kommunikation på ’økonomisk’”.

Det samme billede tegner sig på landets uddannelsesinstitutioner, som oplever en stigende efterspørgsel på uddannelsesmoduler i økonomisk ledelse. På Professionshøjskolen Metropol oprettede de for 3 år siden sjældent modulet i åbent udbud, pga. manglende tilmeldinger. Det blev kun oprettet, hvis kunder, bestilte direkte til deres egen organisation. Men i dag bliver økonomisk ledelse oprettet hver gang, det udbydes på deres åbne hold (dvs. to hold om året), og organisationer er også begyndt at efterspørge det.

Ledelse

Økonomi i alle afdelinger

Tidligere var holdningen, at økonomi er både vanskeligt og kedeligt for ikke-økonomer – og noget nær et nødvendigt onde, som helst overlades til økonomiafdelingen. Men sådan forholder det sig ikke længere, og ifølge Jan Nørgaard er det ikke kun økonomiafdelingen, der skal kunne håndtere tallene. Beslutningskompetencen på mellem- og projektlederniveau er blevet større og dermed også det økonomiske ansvar. For de fleste beslutninger giver på en eller anden måde genlyd i økonomien. Selv små beslutninger eller summen heraf kan have store økonomiske konsekvenser for virksomheden. Mellemlederne skal i højere grad end tidligere kunne forstå og rapportere om økonomien.

Manglende økonomisk kendskab giver dårlig kommunikation

Jan Nørgaard har som underviser i økonomisk ledelse og gennem sin baggrund med økonomistyring, administration, salg og ledelse i en række danske virksomheder erfaret, at mellem- og projektlederne kender de vigtigste økonomiske udtryk, men meget ofte ved de ikke, hvad udtrykkene dækker over, og de kender ikke sammenhængen. Og det giver, ifølge ham, ofte anledning til misforståelser og dårlig kommunikation med økonomiafdelingen og ledelsen.

Bedre økonomiforståelse skaber derfor ikke kun en bedre platform for at træffe de rigtige beslutninger og dermed få succes med sine dispositioner. Man bliver også bedre til at kommunikere omkring de beslutninger, der tages, og til at se tingene i et større perspektiv. Det er til glæde for den samlede organisation. Det økonomiske overblik sender også stærke signaler om professionalisme og personlig troværdighed, mener Jan Nørgaard.

Brug din controller som sparringspartner

Mellemlederen og projektlederen er hjulpet rigtig godt på vej, når han har en grundig økonomisk forståelse, men ifølge Jan Nørgaard kan det ikke alene gøre det, og derfor understreger han vigtigheden i, at ledere og projektledere bliver mere skarpe i deres ønsker og krav til økonomiafdelingen. Han oplever, at controllerne mangler et modspil, og det er ledernes opgave at definere, hvilke informationer de gerne vil have for at optimere deres beslutningsgrundlag. Derfor er det vigtigt, at man lærer at definere behovet for de økonomiske data, der er nødvendige, for at sikre et konkret beslutningsgrundlag ved ledelsesbeslutninger. Her kan controlleren med fordel inddrages som en værdifuld sparringspartner.

Her finder du den økonomiske værktøjskasse

Vil du vide mere om de økonomiske forhold, der er vigtige for lederen, mellem- og projektlederen at kende, og hvordan man kan medtænke økonomi i de daglige beslutninger? Find værktøjerne her

Jan Nørgaard er civiløkonom og underviser, der gennem mange år har fået kursusdeltagere til at medtænke økonomi i deres daglige beslutninger. Jan Nørgaard har været beskæftiget i en række kendte danske koncerner inden for økonomistyring, administration, salg og ledelse.

Kilde: “Kommunikation på ’økonomisk”

Relateret materiale

de-fire-ledelsesfelter_cover
De fire ledelsesfelter
budget-som-ledelsesvaerktoej_cover
Budget som ledelsesværktøj 
cover_motivation-og-virtuelt-arbejde
Motivation og virtuelt arbejde: Sådan holder du dine virtuelle medarbejdere motiverede
cover_virtuel-moedeledelse
Online mødeledelse

Få et gratis tjek

Udfyld formularen for at booke en 30-60 minutters session. 

Vi vil svarer inden for 24 timer

book et foredrag

Kontakt os i dag og hør om dine muligheder

Tusind Tak

Vi har modtaget din henvendelse og vender tilbage hurtigst muligt