Kultur og adfærd

Styrk dine medarbejdere med yoga

Spændinger i nakke og skuldre, problemer med ryggen og stress er de primære årsager til sygemeldinger i de danske virksomheder. Men hvordan kommer man problemerne til livs, når de fleste tilbringer det meste af arbejdsdagen foran en computerskærm? Kontor-Yoga giver et godt bud på enkle løsninger. Dine medarbejdere kan komme af med spændingerne, forebygge stress og få flere gode år på arbejdsmarkedet med et sæt øvelser, som er lige til at gå til.

 

Tema: Yoga på kontoret
Af: Louise Lundgreen

Kultur og adfærd

Britt Mellergaard har specialiseret sig i yoga, der kan dyrkes på kontoret i arbejdstiden. Hun har taget sin yoga-uddannelse i Indien, og nu deler hun disse teknikker i erhvervslivet.

-Jeg har selv siddet på kontor og mærkede, hvad det gjorde ved min krop. Det kostede flere ture til kiropraktor og fysioterapeut, indtil jeg begyndte at gå til yoga. Her oplevede jeg en mærkbar bedring. Mine spændinger og myoser forsvandt ret hurtigt, og jeg oplevede også mindre stress, en bedre søvn, mindre hovedpine og bare en generelt bedre helbredstilstand fysisk og psykisk. I starten var det almindelig yoga på måtte, som vi kender det, men jeg opdagede hurtigt, at en virksomhed ikke nødvendigvis har plads til 20 yogamåtter, tid til at sætte 90 minutter af, klæde om, evt. bade osv., siger Britt Mellergaard.

Sammensætningen af øvelser, og at det foregår omkring medarbejderens arbejdsplads gør, at konceptet er tilpasset virksomheder. Øvelserne laves primært på stolen, man skal ikke klæde om, og hele seancen varer kun 30 minutter. Det kan de fleste virksomheder være med til. Udfordringerne for virksomhederne er sædvanligvis stress og spændinger, træthed og hovedpine blandt medarbejderne, og ifølge Britt Mellergaard virker yoga hurtigere end nogen pille.

-Man kan faktisk komme det meste af kroppen igennem, og alle – tyk, tynd, mand, kvinde, gammel og ung kan deltage uden problemer. Men man kan spørge: ”Hvorfor skal vi sidde ned? Det gør vi jo så rigeligt”. Der er masser af motionstilbud derude, og mit ønske er, at medarbejderne i det lange løb selv udfører øvelserne i løbet af arbejdsdagen, og dermed får en bedre arbejdsdag og ultimativt flere gode år på arbejdsmarkedet, fortæller hun.

KONTOR-YOGA KAN:

  • Nedsætte sygefravær
  • Øge effektivitet og fokus på dagens opgaver
  • Forebygge og reducere nedslidning
  • Mindske stress
  • Skabe ro i Krop & Sind
  • Reducere spændinger, træthed og hovedpine
  • Øge fokus
  • Skabe arbejdsglæde

www.kontor-yoga.dk

Øvelserne er skræddersyede til at reducere stress og spændinger. Øvelserne foregår som sagt primært siddende på en stol og er rettet mod tastaturfingre, skærmøjne, musearme, spændinger i nakke og skuldre, stress og hovedpine.  De består af stræk, åndedrætsøvelser, mindfulness, meditation og afspænding.

-Virksomhederne er altid på udkig efter tilbud, som kan forbedre arbejdsmiljø og trivsel. Fordelene ved yoga er, at alle kan deltage, det er en fælles oplevelse og dermed også mere økonomisk rentabelt end massage og lign. Og især at det er øvelser, som medarbejderne kan lave selv – også når instruktøren ikke er der, siger Britt Mellergaard.

Britt er stødt på skepsis rundt om i virksomhederne, når de hører ordet yoga, men med det øgede fokus, der er på meditation og mindfulness i medierne og alle de videnskabelige undersøgelser, som nu eksisterer, er fordommene heldigvis på retur.

-Så snart folk mærker effekten af øvelserne på egen krop, bliver fordommene helt manet i jorden. Det er nogle meget kraftfulde og effektive teknikker, som vi altid har ved hånden, og som kan hjælpe os både professionelt og privat. Når øvelserne er indarbejdet, får man det fulde udbytte.

Yoga bidrager også til et godt arbejdsmiljø, og Britts kunder understreger betydningen af at de har fået yoga ind i deres arbejdsdag.

-Kontor-Yoga kunder melder om fornyet energi og mere glæde, og at det er en dejlig fælles oplevelse, som der tales ivrigt om blandt deltagerne, og der er bestemt også plads til grin – det er ikke så højtideligt. Tanken om, at ens arbejdsgiver gør noget for deres medarbejdere, skaber bestemt mere arbejdsglæde, fortæller Britt Mellergaard. Og hun tilføjer:

-Med Kontor-Yoga arbejder vi meget med mindfulness og koncentration, og det påvirker ikke bare arbejdsglæden men også effektiviteten. Og der er ingen tvivl om, at glade medarbejdere uden stress, hovedpine og spændinger i kroppen, arbejder mere optimalt, siger Britt og henviser til en undersøgelse, der viser, hvor meget en sygemelding pga. stres og spændinger koster.

De primære årsager til langtidssygemeldinger er: Muskel- og skeletbesvær og stress.

En sygemelding grundet stress og spændinger koster som minimum fra:
2 uger
63.040 kr.
4 uger
117.272 kr.
8 uger
210.415 kr.
Denne slags sygemeldinger varer i gennemsnit 40 dage.
Kilde: AS3
Kilde: ©MedHelp A/S 2011

Kom i gang med yoga her og nu >

Helle Westmark, sekretariatsleder Cassiopeia, House of Computer Science. Aalborg Universitet.

Jeg vil gerne skabe medarbejderpleje på min arbejdsplads, og her ser jeg Kontor-Yoga som en oplagt mulighed. Vi har fornylig startet et forløb sammen med Britt Mellergaard, og jeg fornemmer stemningen omkring yoga har en positiv effekt på deltagerne. De virker glade over at deltage i noget dejligt og være fælles om det. Personligt synes jeg, at det giver mig et energi-kick, og jeg har godt af at få bevæget mine led osv. på yoga-måden. På sigt tænker jeg, at det kan have en god effekt på ømme museskuldre, – arme og -fingre.

Kontor-Yoga er tilgængeligt. Vi skal ikke af matriklen, det tager ikke lang tid og det kombineres pt. med det ugentlige sekretariatsmøde. Jeg tror på, at vi via yoga kan fokusere bedre på de ting, der er vigtige. Dvs. jeg forestiller mig, at øvelserne kan bruges præventivt eks. i forbindelse med usædvanlige belastningsperioder.

I det hele taget er dette mit første møde med yoga, og jeg har modtaget det positivt, og kan mærke en øget energisk afslappethed.

Relaterede emner

market-mapping
Market mapping
smart_cover
SMART
saadan-minimerer-du-fedtsylens-lommesmerter_cover
Sådan minimerer du fedtsylens lommesmerter
hvad-hjerneforskning-kan-laere-dig-om-kundefastholdelse_cover (1)
Hvad hjerneforskningen kan lære dig om kundefastholdelse

Få et gratis tjek

Udfyld formularen for at booke en 30-60 minutters session. 

Vi vil svarer inden for 24 timer

book et foredrag

Kontakt os i dag og hør om dine muligheder

Tusind Tak

Vi har modtaget din henvendelse og vender tilbage hurtigst muligt