Ledelse

Aligned Leadership (Koordineret ledelse)

Af Michael Møller

Vil du være knivskarp til at se problemerne meget tidligere, end du gør i dag? Og løse dem mens de er små? Vil du være endnu hurtigere til at finde de rigtige løsninger? Vil du være endnu dygtigere til at dele erfaringer og skabe læring? Kunne du tænke dig at skabe endnu bedre resultater med dine medarbejdere?

Ja, ikke? Og svaret findes i en effektiv forbedringskultur. En kultur som du skal skabe sammen med dine kollegaer.

Ledelse

Hvor stærk er forbedringskulturen i dag?

Du kan starte med at stille dig selv et par enkelte spørgsmål:

Hvilke forbedringsmuligheder så jeg i sidste uge?  

Hvilke forbedringer bidrog jeg med i sidste uge – som øger performance i virksomheden fremadrettet?

Har jeg et system, der hjælper mig med at se forbedringsmulighederne og løse dem systematisk? 

Er svaret ikke helt skarpt? Eller tvivler du på, kvaliteten af dine kollegaers svar? Så bør du rette opmærksomheden mod at skabe en endnu mere effektiv forandringskultur.

Nøgle

Luk døren op og gå ud

Rejsen starter på dit kontor. Luk døren op og kom ud blandt dine medarbejdere. Det er nemlig dig som leder, der skal gå forrest for at styrke forandringskulturen. Du skal bruge endnu mere tid sammen med medarbejderne på at få problemerne løst og drive en forbedringskultur, frem for på møder bag lukkede døre. Du skal hver dag kunne svare højt og tydeligt ”ja” til, at du har bidraget til at øge dine medarbejderes kapacitet til at vælge de rigtige indsatser og skabe forbedringer, der gør organisationen stærkere i morgen.

Brandslukning spænder ben

For at forbedringskulturen bliver effektiv, skal den systematiseres, for der vil altid være ting, der kan spænde ben for arbejdet med forbedringer. Jeg-skal-lige-aktiviteter frarøver dig tid til at forbedre din del af organisationen. Mails, unødigt tunge administrative opgaver, deltagelse i tilbagevende ugentlige møder, som stjæler værdifuld tid fra de aktuelle forretningsmæssige udfordringer. Blot en tanke. Hvis kalenderen er fyldt med møder 3 – 4 uger frem, hvornår der det så, at du skaber forbedringer på dagens/ugens største udfordring? Er du virkelig så skarp, at du 3 – 4 uger frem kan forudse, hvordan du skaber størst værdi?

Alt for mange ledere er blevet brandmænd. Mellem møderne er der lige tid til at slukke en brand og så videre til det næste møde.

Alt for mange ledere er blevet brandmænd. Mellem møderne er der lige tid til at slukke en brand og så videre til det næste møde. Der er ikke tid til at finde årsagen til, hvorfor branden opstod i første omgang og gøre medarbejdere dygtigere.

Find den rette adfærd

Du skal derfor finde ud af, hvad det er for en adfærd, du og dine medarbejdere skal have for at forbedre organisationen.  Hvilken adfærd vil understøtte, at I får branchens stærkeste forbedringskultur, hvor I hver dag bliver endnu dygtigere til glæde for jeres kunder og brugere. Brandslukningskulturen skal vendes til en kultur, der i langt højere grad laver brandhæmmende aktiviteter. Du kan finde god hjælp hos rejsekammeraterne..see, solve og share.

SEE – SOLVE – SHARE

Du skal som leder være endnu bedre til at se (SEE) og identificere problemerne så tidligt som muligt. Det gøres bl.a. ved hjælp af driftstavler (performance boards) på de forskellige ledelsesniveauer og ved hjælp af en koordineret kalender i organisationen. En koordineret kalender, hvor der fx mandag til torsdag er mødefrie-zoner til at arbejde med forbedringer. Der skal med andre ord sættes tid af til det daglige arbejde med forbedringer. Tiden skal bl.a. bruges på identifikation af problemer i samarbejde med medarbejderne, prioritere dagens aktiviteter og få løst problemerne (SOLVE).

Du skal som leder drive en systematisk problemløsningskultur (SOLVE) og fjerne roden til problemet. Det gøres bl.a. gennem udvælgelsen af problemløsningsværktøjer. Værktøjer som alle i virksomheden skal kende og kunne mestre.

Endelig har du som leder en central rolle i at være rollemodel i forhold til at dele (SHARE) den læring, dine medarbejder får. Du skal i endnu højere grad være opmærksom på at udbrede guldkornene – alle jeres erfaringer – og gemme dem til senere brug.

Sæt ambitionen. ”Vi skal i Champions League, når det glæder vores evne til løbende at forbedre vores ydelser/produkter. Vi vil skabe et system og en kultur der sikrer, at vi ser vores problemer endnu tidligere, løser problemerne så vi ikke ser dem igen og sikrer en systematisk læring i organisationen.”

Koordiner og sæt i gang

Koordiner med dine lederkollegaer. Hvilke systemer skal hjælpe os til at se problemerne hurtigere? Hvilke problemløsningsværktøjer skal vi træne organisationen i? Hvilken adfærd skal vi have for at lykkes? Og endelig hvor i kalenderen skal forbedringsarbejdet være?

Det bliver fantastisk at være på dit hold.

Se mere om forbedringsprocesserne i Michael Møllers videoer om emnet her

Relateret materiale

cover_kriseledelse
Hvad er kriseledelse?
cover_virtuel-moedeledelse
Online mødeledelse
marshall-goldsmith
Ledelsescoach Marshall Goldsmith: Om engagement og høj IQ
hvad-er-selvledelse_cover
Hvad er selvledelse?

Få et gratis tjek

Udfyld formularen for at booke en 30-60 minutters session. 

Vi vil svarer inden for 24 timer

book et foredrag

Kontakt os i dag og hør om dine muligheder

Tusind Tak

Vi har modtaget din henvendelse og vender tilbage hurtigst muligt