For at brænde ud skal du først brænde.
På stresstalk.dk beskriver de udbrændthed sådan:
”Hvis du gennem en længere periode har oplevet, at det, du gerne vil og måske skal, ikke kan lade sig gøre, uanset hvad du forsøger og hvor meget du forsøger, så kan du langsomt få det dårligere og til sidst blive udbrændt eller få en udmattelsesdepression.”
Udbrændthed er ikke en klinisk diagnose som sådan, og der findes derfor forskellige definitioner. Den mest brugte definition stammer ifølge arbejdstilsynets folder om psykisk arbejdsmiljø fra forskeren Christina Maslach, der knytter udbrændthed direkte til arbejdet med mennesker. Tilstanden ”viser sig som:
- Følelsesmæssig udmattelse, hvor medarbejderen fx ikke orker at forholde sig til andre menneskers problemer
- Negative, kyniske holdninger og følelser over for de mennesker, man skal hjælpe
- Reduceret selvværd og arbejdsevne, herunder oplevelse af, at man er blevet dårligere til sit arbejde.” [kilde]
Personer, der arbejder med andre mennesker, engagerede mennesker, der stiller høje krav til sig selv. Den dygtige, engagerede medarbejder er altså i højrisiko for at blive udbrændt. Det skyldes, igen ifølge arbejdstilsynet, at:
”Mange medarbejdere i fx social- og sundheds- eller undervisningssektoren har netop søgt ind i disse erhverv, fordi det forekommer dem meningsfuldt at arbejde med andre mennesker. I praksis kan medarbejderne dog have svært ved at finde mening i den professionelle rolle, de er nødt til at indtage over for patienterne, klienterne eller eleverne. Medarbejderens følelse kan forstærkes af de konkrete arbejdsforhold, mangel på ressourcer mv., som kan gøre det svært for ham at give “den gode pleje”, “den gode sagsbehandling” eller “den gode undervisning””
Typiske professioner:
Tilstanden er dog ikke begrænset til disse personalegrupper. Ifølge iform.dk, rammer udbrændthed også folk i IT-branchen, selvstændige, lærere og chefer.
Oplever du en eller flere af disse tegn, er det vigtigt, at du søger hjælp med det samme. Enten hos egen læge, en psykolog eller din arbejdsgiver. Udbrændthed er en alvorlig lidelse, som det kan tage meget lang tid at komme sig over.
Udfyld formularen for at booke en 30-60 minutters session.
Vi vil svarer inden for 24 timer
Kontakt os i dag og hør om dine muligheder