Ledelse

God ledelse giver resultater på bundlinjen

Selv den bedste leder ser potentiale for at blive bedre. Men det kan være svært at vide, hvor man skal sætte ind. Hvilke dimensioner af din ledelse har størst betydning på din virksomheds bundlinje og dine medarbejderes tilfredshed? Og er det medarbejderne eller bundlinjen, der skal have første prioritet?

Svaret er måske lidt overraskende: Begge dele. Eller det vil sige, det hænger sammen. Hvis du formår at gøre dine medarbejdere tilfredse, så ser du sandsynligvis positive resultater på jeres bundlinje.

Ledelse

En dansk undersøgelse fra 2007 (tal indsamlet i 2004) konkluderer på baggrund af 397 danske lederes besvarelser, at den ledelse, der giver de bedste resultater på bundlinjen, er ledelse de betegner som ”helstøbt”.

Forskerne har i deres undersøgelse taget udgangspunkt i Denisions fire ledelsesdimensioner.
(Se faktaboksen herunder)

Denison fire dimensioner og 12 underordnede parametrer:

  • Adaptability – Tilpasning: ”Tag kravene fra den organisatoriske omverden i brug”
    • Forandringsparathed
    • Kundeorientering
    • Viden og læring
  • Involvement – Involvering: ”Styrk menneskelige kvalifikationer, ejerskab og ansvarsfølelse”
    • Kompetenceudvikling
    • Teamorientering
    • Empowerment
  • Consistency – Konsistens: ”Definér værdierne og systemerne, som danner grundlag for en stærk ledelse”
    • Koordination og integration
    • Enighed
    • Kerneværdier
  • Mission – Mission: ”Definér en meningsfyldt langsigtet retning for organisationen”.
    • Strategisk retning
    • Mål og målsætninger
    • Vision

Kilde: (Hooijberg, R. & Denison, D.R. (2003), What Makes Leaders Effective? A Stakeholder Approach to Leadership Effectivenes, Paper (January 2003), IMD – International Institute for Management Development, Lausanne, Switzerland).

Den helstøbte leder karakteriseres ved at score højt på samtlige af Denisons ledelsesdimensioner. Og den helstøbte leder (som altså også skaber resultater på bundlinjen) er altså ham/hende, der leder ud fra alle fire dimensioner.

Baseret på et spørgeskema, hvor der blev besvaret spørgsmål, inden for hver af disse fire dimensioner, konkluderes følgende:

  • Der er en meget klar sammenhæng mellem ledelseskvalitet og lønsomhed.
    Effekten af et kvalitetsløft i ledelse har direkte indflydelse på resultaterne. Både på toplinjen og på bundlinjen.
  • Gode økonomiske resultater kræver god ledelse.
    De virksomheder, der i gennemsnit skaber de bedste økonomiske resultater, har en betydelig højere ledelseskvalitet end de virksomheder, der i gennemsnit skaber de dårligste økonomiske resultater.
  • Alle dimensionerne for ledelse er vigtige.
    De fire undersøgte ledelsesdimensioner påvirker hver især alle resultatkriterierne. Alle fire dimensioner for ledelse har indflydelse på både medarbejderresultater, kunderesultater, toplinje og bundlinje.
  • Ledelsesdimensionen ”Mission” har den største indvirkning på de økonomiske resultater.
    Blandt de fire dimensioner for ledelse er ”Mission” den, som påvirker de økonomiske resultater med størst effekt.
  • God helstøbt ledelse giver dobbelt afkast.
    De virksomheder, der ligger i top 10% på bundlinjeresultatet, scorer betydeligt bedre på samtlige ledelsesdimensioner end de virksomheder, der ligger i bund 10% på bundlinjeresultatet. Og top 10% virksomheder klarer sig faktisk dobbelt så godt på resultatsiden.

Kilde: Stig Jørgensen & Partners A/S og Copenhagen Business School: ”Return on Leadership” (2007)

 Blød ledelse giver hårde resultater

At undersøgelsen er fra før krisen, kunne så tvivl om resultaternes holdbarhed i dag. Måske er det noget andet, der kræves for at skabe resultater under en krise? Men dette modsiges dog af en helt ny undersøgelse fra Norge.

Rapporten viser sort på hvidt, at det de kalder blød eller opbakkende ledelse, giver gode resultater på bundlinjen. De undersøgte næsten 550 tankstationsmedarbejdes vurdering af deres chefers ledelse og sammenholdt disse resultater med de enkelte tankstationers bundlinje. Også her er resultaterne tydelige:

”Den fjerdedel af benzinstationerne, der havde den højeste score ved opbakkende ledelse, opnåede resultater, som i gennemsnit var 38 procent bedre end resultaterne i den fjerdedel, som havde den laveste score.”

– Kilde

Professor Bård Kuvaas undersøgte ledernes opbaknings-niveau ved at bede medarbejderne vurdere disse fire udsagn på en skala fra 1-5:

  • Min nærmeste leder tager mine meninger seriøst
  • Min nærmeste leder viser interesse for, at jeg har det godt på jobbet
  • Min nærmeste leder tager hensyn til mine mål og værdier
  • Min nærmeste overordnede bryder sig egentlig ikke om mig

5 gode råd til ledere fra den norske professor

På baggrund af undersøgelsen har Bård Kuvaas udarbejdet følgende råd til ledere:

  • Ledelse påvirker ikke bare den enkelte medarbejders produktivitet og velvære på jobbet, men også organisatoriske resultater.
  • Opbakkende, blød, imødekommende ledelse giver mere tilfredse medarbejdere og bedre rentabilitet. Når sådan en form for ledelse blandt andet giver mest salg og bedst kundeservice skabt af medarbejdere på benzinstationer, er det naturligt at tro, at en sådan ledelse er endnu mere vigtig blandt såkaldte vidensmedarbejdere.
  • Organisationer kan have gode eller dårlige ledelsessystemer, men ligegyldigt hvad, er det den enkelte leder, som er afgørende for systemets effektivitet.
  • Rekruttér og udvælg ledere, som bekymrer sig om mennesker (og som selvfølgelig forstår branchen) og som er i stand til at give deres medarbejdere en oplevelse af at være vigtige for organisationens resultater i dag og i fremtiden. Medarbejderne får det bedre, mens de er på arbejde, kunderne bliver mere tilfredse og ejerne tjener flere penge.
  • Det behøver ikke være så vanskeligt at identificere opbakkende ledere. Måleværktøjet, som er beskrevet ovenfor, er let at bruge. Studiet viser, at der er meget stor enighed blandt medarbejdere om, hvor påbakkende den enkelte leder var.

Vil du selv teste, hvor tilfredse dine medarbejdere er med din ledelsesform (og få en ide om, hvor god du er til opbakkende ledelse), så kan du, ifølge Bård Kuvaas, ret hurtigt selv lave en undersøgelse udfra de førnævnte spørgsmål.

Vi ta’r dem lige igen:

  • Min nærmeste leder tager mine meninger seriøst
  • Min nærmeste leder viser interesse for, at jeg har det godt på jobbet
  • Min nærmeste leder tager hensyn til mine mål og værdier
  • Min nærmeste overordnede bryder sig egentlig ikke om mig

Læs mere om god ledelse og præstationer >>

Relateret materiale

den-vigtigste-indikator-for-en-leders-succes-emotionel-intelligens_cover
Den vigtigste indikator for en leders succes: Emotionel intelligens
cover_motivation-og-virtuelt-arbejde
Motivation og virtuelt arbejde: Sådan holder du dine virtuelle medarbejdere motiverede
cover_new-ways-of-working
New ways of working 
kritiser-mig-det-bliver-jeg-bedre-af_cover
Kritiser mig, det bliver jeg bedre af

Få et gratis tjek

Udfyld formularen for at booke en 30-60 minutters session. 

Vi vil svarer inden for 24 timer

book et foredrag

Kontakt os i dag og hør om dine muligheder

Tusind Tak

Vi har modtaget din henvendelse og vender tilbage hurtigst muligt