Som hjemmearbejdende medarbejder, hvad enten man er det på hel eller halv tid, kan man fra tid til anden godt få en følelse af, at man er blevet glemt af resten af organisationen. Har du det sådan, så er der faktisk noget, du kan gøre ved det.
Du kan arbejde med at gøre dig mere synlig i din virksomhed, også selv om du ikke sidder på kontoret hver dag, ved at bruge PVI modellen.
Den er blevet udviklet af Joel Garfinkle og består af tre trin.:
Er du hjemmearbejdende, er det især andet trin ”Visibility”, du skal være opmærksom på. Selv om alle vil have nytte af at arbejde med trin et og tre også.
Ved at tage kontrol over, hvordan andre mennesker opfatter dig, kan du aktivt arbejde på at blive mere synlig på dit job.
Det første du skal gøre, er at få dig et overblik over, hvordan dine kolleger, chefer og underordnerede ser dig. Og det er der basalt set, kun en måde at gøre på: Spørg dem.
Det lyder måske som en lidt svær udfordring, men det kan faktisk godt gøres, uden at det virker upassende.
Spørg f.eks. hvordan du klarede dig, efter du har holdt en præsentation eller afleveret et projekt. Og spørg ikke kun ind til faglige præstationer. Det du har brug for her, er lige så meget en viden om, hvilke personlige/sociale egenskaber dine kolleger vurderer du er god eller mindre god til.
Garfinkle understreger, at du dog skal være opmærksom på, at du også kan modtage negativ feedback. Dette håndterer du bedst ved at tage imod den, uden at diskutere med personen der giver den, og vurder når du er alene, om der er hold i kritikken.
For at kunne arbejde med de rigtige elementer, er det også vigtigt, at du er opmærksom på, hvilke karaktertræk, der sættes særligt pris på i din organisation. Hvilken adfærd har de mest succesfulde medarbejdere? Ankommer de altid tidligt på kontoret? Forslår de hyppigt innovative ideer? Tager de mange chancer? Identificer, på hvilket af disse områder du kan gøre dig bedre.
I forhold til dit mål om at blive mere synlig på jobbet, er der som sagt mange guldkorn at finde i PVI-metodens andet trin: Visibility:
For at blive mere synlig i din organisation, er der en række ting, du kan gøre, selv om du ikke sidder på kontoret hver dag.
Garfinkle fremhæver f.eks. følgende tre trins-raket:
En meget håndgribelig måde at gøre det på, er hver uge at sende en statusrapport til din nærmeste chef og andre interessenter. Beskriv hvad du har arbejdet på i løbet af ugen og hvilken status dine forskellige projekter har.
I LederIndsigt sender jeg f.eks. hver uge en mail til mine kolleger, hvor jeg beskriver, hvilke tekster jeg har arbejdet på denne uge, og hvor langt de er fra at blive offentliggjort på LederIdnsigt.dk.
Mailen er inddelt i tre sektioner:
Uge for uge kan mine kolleger på denne måde følge med i, hvor langt jeg er med forskellige artikler og værktøjer.
Derfor er det vigtigt, at du husker også at fremhæve de gode ting, dine kolleger opnår. Så sørg for at rose kolleger, når de gør et godt stykke arbejde, bliver færdige før deadline, tænker nye innovative tanker etc. Gør du dette jævnligt, bliver du ikke blot kendt som hende eller ham, der er så god til at rose andre, men du øger også chancen for, at andre en dag gengælder det. Hvilket bringer os til tredje trin.
Ønsker du virkelig at sætte skub i din synlighed, er der yderligere et par håndtag, du kan trække i.
Vær dog opmærksom på, hvordan traditionen for denne slags er i din organisation. Især i ”ældre, mere konservative” organisationer, kan der blive set skævt til den slags. Spørg der for gerne, hvis du er i tvivl, en af dine kolleger eller din nærmeste chef, om hvordan der ses på den slags i netop din organisation. Et work around, kunne være at bede din nærmeste chef overbringe din viden, til topledelsen. Du kunne også arbejde på, at få en person fra topledelsen på din ugentlige status-mail.
Tredje trin handler om, hvordan du bliver opfattet på jobbet, og hvordan du kan ændre på dette. For mange mennesker handler det at have indflydelse om, at have indflydelse på nogen der er ”under” en i virksomhedens hierarki. Men ifølge Garfinkle kan du faktisk også yde indflydelse i forhold til dine ligemænd og din overordnede.
5 træk alle indflydelsesrige personer er i besiddelse af
- Et godt rygte. Hvordan andre opfatter dig udgør dit rygte. Indflydelsesrige personer har et pletfrit rygte.
- Fremragende evner. En person der har fremragende evner er ikke bare god til sit job, hun er eksperten. Og sætter en dyd i altid at yde sit bedste.
- Den rette udstråling. Selvtillid, kontrol og styrke er vigtige evner at udstråle.
- Let at holde af. Holder folk af at være sammen med dig? Skaber du tryghed og bliver folk inspireret af at være samme med dig?
- Overbevisende. Du er god til at argumentere og indgyder selvtillid i andre ved at få dem til at føle, at du ved, hvad du gør, og at du altid har deres interesser med i overvejelserne.
Udfyld formularen for at booke en 30-60 minutters session.
Vi vil svarer inden for 24 timer
Kontakt os i dag og hør om dine muligheder