Og du er ikke alene. Det er et problem vi alle har. Forskning siger, at det faktisk kun er op til 50 % af vores projekter, vi får fulgt til dørs. Og det selv om det er noget, vi virkelig gerne vil.

Men, tænker du nu, der er da folk, der opnår ting. Folk der taber sig. Folk der lærer at spille guitar eller som bager masser af brød. Og Ja, du har ret. For der er noget, der formår at følge deres planer og mål til dørs. Men hvad er det der er forskellen? Nej, det er ikke viljestyrke eller motivation, forskning siger, at det er noget helt andet. Og heldigvis for os, er det en metode, som vi alle kan benytte os af.

En ny måde at lave vaner på

Så jeg vil anbefale dig at læse videre, hvis du også har noget, du bare ikke kan blive færdig med eller holde fast ved. For denne metode, lover forskerne faktisk kan øge din chance for at nå dit mål med hele 300 %.

Og det er endda ikke engang en besværlig metode. Det kaldes if-then planlægning.

Gennem de senere år er der blevet forsket en del i if-then planlægning, og resultaterne er som sagt lovende. En af dem der har undersøgt metoden er Heidi Grant. Hun er bl.a. Senior Scientist ved NeuroleadershipInstitutet ved Columbia University, og har beskrevet metoden i Harvard Business Review.

Metoden handler basalt set om, at hacke den måde du laver vaner på. Som Heidi Grant afslutter med at sige: if-then planlægning gør det muligt for os at gøre mere, af det vi gerne vil “… by fostering ownership and essentially reprogramming people to execute“.

Sådan “omprogrammerer” du dig selv til at eksekvere

Jo, det er sådan set ret simpelt. Følg disse fire trin:

1. Hav et mål
2. Inddel det i delmål
3. Overvej aktiviteter, hvem, hvornår og hvor
4. Læg en if-then plan: Hvis X sker, så gør jeg Y

Nedenfor kan du se en visuel fremstilling af metoden. Bagefter gennemgår vi, hvordan du rent praktisk gør.

Metoden består, som sagt, af fire trin:

1. Du starter i modellens venstre side, med at opstille det mål, du gerne vil opnå. (Til at stille bedre/gode mål kan du bl.a. læse dette værktøj.)
2. Tænk herefter over, hvilke delmål du skal nå, for at dit overordnede mål kan blive en realitet. Der må gerne være mere end tre, hvis det er relevant. Nedskriv disse.
3. Tredje skridt er at tænke over,hvilken specifik og konkret handling der skal til for at opnå hvert enkelt delmål. Husk at nedskrive hvem der skal gøre hvad, hvornår og hvor.
4. Til sidst laver du dine if-then planer. Baseret på dine allerede formulerede aktiviteter, lægger du en specifik if-then plan f.eks. “Hvis klokken er 14 den første fredag i måneden, så sender jeg min rapport til min chef.“

Måden du formulerer if-then planen på, virker måske mærkelig og unødigt besværlig. F.eks.:

“Hvis [tidspunkt] så [handling], [hvem] [hvor] “.

Men, at det virker tvunget og kunstigt, er faktisk en pointe i sig selv, fordi det betyder, at du er mere opmærksom på det. Og husk også, at den måde du plejer at formulere dig på, sjældent virker.

Det kan være lidt svært at forestille sig, hvordan du i praksis bruger metoden. I følgende eksempel, kan du se, hvordan et team f.eks. kan bruge metoden til at forbedre deres interne kommunikation.

Indsætter du i stedet dit mål om at tabe dig 5 kg, kunne første delmål f.eks. være

Delmål: Træn hver søndag

Aktivitet: Løb en tur i skoven hver søndag inden morgenmaden

If-then plan: Hvis det er søndag morgen, så tager jeg som det første mit træningstøj på og løber en tur i skoven.

Download it-then skabelonen her