
Hvordan navigerer man i en usikker verden, der bare bliver mere og mere kompleks og uforudsigelig? Svaret fra Paul B. Brown, Leonard A. Schlesinger og Charles F. Kiefer lyder: ”Just start”.


Just Start er også titlen på deres nyeste bog, med undertitlen: ”Take Action; Embrace Uncertainty and Create the Future”. Udgangspunktet i bogen er netop, at den verden vi lever i i dag, er uforudsigelig. Men den måde vi har lært at navigere i den, er baseret på erfaringer med en verden, der var langt mere forudsigelig. Så grunden til at det kan være svært for os at navigere i denne uforudseelige verden, er simpelthen, at vi bruger en forkert navigationsstrategi.
Men hvad skal man så gøre? Og hvem forstår at gøre dette succesfuldt? Forfatterne har vendt sig mod succesfulde serie-iværksættere, der om nogen formår at drive forretning i et landskab af usikkerhed og uforudsigelighed. Det har vist sig, at selvom alle iværksættere er forskellige og deres grunde til at starte egen virksomhed forskellige, så ligner måden de træffer deres beslutninger på i høj grad hinanden.
Forfatterne bygger bl.a. deres metode på forskning foretaget af professor Saras D. Sarasvathy, professor ved University of Virginia’s Darden School of Business, der har sammenlignet en lang række iværksætteres beslutningsproces. Processen de benytter beskriver hun sådan:
Forfatternes version af ovenstående proces lyder i al sin enkelthed:
Det lyder simpelt, men alligevel er det, ifølge forfatterne, ikke sådan de fleste af os gør. Som sagt adskiller denne metode sig, fra den planlægningsmetode vi har lært fra barnsben, hvor vi typisk antager, at fremtiden, i store træk, kommer til at være lige som fortiden. Og mens metoden virker i mange situationer – hvor matematik og statistik giver mening – er der andre, mere uforudsigelige situationer, hvor den ikke virker.
Metoden starter med et ”smart step”, som forfatterne beskriver, som ”en handling du foretager, baseret på de ressourcer du allerede har”. Og som aldrig involverer mere, end du har råd til at miste, dvs. dit acceptable tab. Dit ”smart step” kan involvere andre, selv om det ikke behøver at gøre det. Når du har taget dit første skridt, tager du dig tid til at reflektere over, hvad du har lært. Derfra tager du endnu et lille skridt.
Forfatterne kalder metoden ”creaction”, et begreb der er en sammentrækning af ”acting” og ”creating evidence”. Som navnet antyder, er metoden evidensbaseret. Dvs. at du ikke skal gøre mere, end beviserne (dvs. resultaterne af dine handlinger) viser dig, der er grobund for.
Creating processen består af tre trin.
13 grunde, til at handling er bedst, når fremtiden ikke kan forudsiges.
- Hvis du handler finder du ud af, hvad der virker
- … og hvad der ikke gør.
- Hvis du aldrig handler, finder du aldrig ud af, hvad der er muligt og hvad der ikke er. Det kan godt være, der er noget, du tror, du ikke kan. Men du ved det ikke, før du har prøvet.
- Hvis du handler, finder du af, om du kan lide det …
- … eller ej.
- At handle udløser en markedsreaktion, som måske styrer dig i en anden retning.
- Hvis du handler, kan du finde nogen, som kan følge dig. (En samarbejdspartner f.eks.)
- Når du handler, finder du måder at gøre ting, hurtigere, billigere og bedre.
- Hvis du handler, vil du ikke bruge resten af dit liv på at tænke: ”Gad vide, hvad der var sket, hvis …”
- Hvis alt du gør, er at tænke, kan du risikere at blive en mindre interessant person.
- Hvis alt du gør, er at tænke, så er alt du kender tanker.
- Handlinger fører altid til beviser.
- Hvis du handler, ved du hvad, der er rigtigt.
Kilde: Paul B. Brown, Leonard A. Schlesinger og Charles F. Kiefer: Just Start:Take Action; Embrace Uncertainty and Create the Future (2012)
Udfyld formularen for at booke en 30-60 minutters session.
Vi vil svarer inden for 24 timer
Kontakt os i dag og hør om dine muligheder