Ifølge Den Store Danske er heuristiske regler ”erfarings- eller klogskabsregler og er ikke nødvendigvis rationelt begrundede eller begrundbare” og forskningen diskuterer bl.a. ”hvorvidt erfaring og tænkning følger regler (heuristikker), der er kendt af brugeren, og som kan formuleres entydigt.”

Ofte forhindrer disse biases os i at handle rationelt. Jeg tænker altid på det som, at hjernen kører på autopilot. Vi vælger simpelthen en forprogrammeret løsning. Også selv om det – rationelt set – ikke er den bedste.

Confirmation bias betyder f.eks. at vi, hvis vi ikke er opmærksomme på det, ofte vil søge efter oplysninger eller fortolke de oplysninger vi har, der kan bekræfte den opfattelse vi allerede har. Og status-quo bias der beskriver den menneskelige tendens til at ville bevare alt, som det er også selv om der er bedre alternativer.

Men hvad kan du så gøre ved det? Jo, det handler basalt set om at opbygge en evne til at genkende disse biases, når du oplever dem. For uden denne selvindsigt, kan du ikke ”bekæmpe” dem. En af de bedste måder, du kan gøre dette er ved at øve dig i at tænke kritisk.

Hvad er critical thinking?
I begrebet ”critical thinking”, eller på dansk; kritisk tænkning, ligger en erhvervet evne til at ”[…] kunne vurdere udsagn objektivt på baggrund af tilgængeligt materiale, at kunne se om det underbygger udsagnet, og man skal være parat til at genoverveje egne konklusioner.” (King, P.M. og Kitchener, K.S. (1994). Developing Reflective Judgement. Understanding and Promoting Intellectual Growth and Critical Thinking in Adolescents and Adults. San Francisco: Jossey-Bass.)

9 strategier, der gør dig til en bedre ”critical thinker”

På www.criticalthinking.org, har de udarbejdet ni strategier du kan arbejde med, øve dig i og langsomt implementere i din hverdag, som vil gøre dig til en bedre kritisk tænker. Som folkene bag de 9 strategier, siger, er der ikke noget magisk ved disse strategier. Og ingen af den er uundværlig, men ikke desto mindre, er det nogle konkrete ting, du kan gøre for at forbedre dine evner som kritisk tænker.

#1: Brug spildtid

Vi spilder alle tid hver dag. Enten foran TV’et, smartphonen eller i bilen til og fra arbejde. Andre gang spilder vi tid på at fortryde fortiden eller på at stirre ud i luften. Så hvorfor ikke bruge noget af den tid på at øve dig på at tænke kritisk. Nogle af de ting du kan tænke over, er:

• Hvornår klarede jeg mig dårligt i dag?
• Hvornår var jeg bedst?
• Hvad tænkte jeg rent faktisk over i dag?
• Tillod jeg negative tanker frustrere mig unødigt?
• Hvis jeg skulle gøre i dag om, hvad ville jeg så gøre anderledes? Hvorfor?
• Gjorde jeg noget, der støttede op om mine langsigtede mål?
• Handlede jeg i overensstemmelse med mine egne værdier?
• Hvis jeg de næste 10 år tilbragte alle dage på samme måde som i dag, ville jeg så have udrettet noget, der står mål med den anvendte tid?

Skriv gerne dine svar ned et sted, så kan du lettere være tydelig omkring, hvad du observerer (Se strategi #4). Efter nogen tid vil du begynde at opdage mønstre i din tænkning.

#2: Et problem om dagen

Som noget af det første du gør hver dag, vælger du et problem, du vil arbejde med, når du har et ledigt øjeblik. Og overvej, hvori problemet præcis består, hvordan kan jeg formulere det som et spørgsmål? Hvordan forholder det sig til mine mål, formål og hvad jeg har behov for? Gør følgende:

1. Når det er muligt, håndter problemerne ét efter ét. Så præcist som du kan.
2. Find ud af, hvilken type spørgsmål du har at gøre med. Overvej, om du har kontrol over problemet eller ej. Koncentrer dig om problemer du kan kontrollere.
3. Find ud af hvilken information du har brug for og gå ud og find den.
4. Analyser og fortolk grundigt den information du indsamler, samtidig med du drager de logiske slutninger du kan.
5. Hvilke handlingsmuligheder har du? Hvad kan du gøre nu og på langt sigt? Hvilke begrænsninger giver tid, penge og magt?
6. Evaluer dine muligheder, ved at overveje hvilke fordele og ulemper der er, ved den situation du er i nu.
7. Tænk strategisk over dit problem og gennemfør løsningen.
8. Hold derefter øje med hvilken effekt dine handlinger har. Vær klar til hurtigt at ændre din strategi, din analyse eller vurdering af problemet.

#3: Internaliser intellektuelle standarder

Fokuser hver uge på én af de universelle intellektuelle standarder: Tydelighed, præcision, nøjagtighed, relevans, dybde, bredde, logik, betydning og vigtighed.

F.eks. kan du, den uge du fokuserer på tydelighed, forsøge at lægge mærke til, hvornår du er utydelig, når du kommunikerer med andre. Og læg mærke til når andre er utydelige over for dig.

Brug disse fire teknikker, til at blive mere tydelig:

1. Formuler dit budskab tydelig og præcist.
2. Uddyb dit budskab med andre ord.
3. Giv eksempler ud fra dine egne erfaringer
4. Brug analogier, metaforer, billeder eller diagrammer til at illustrere hvad du mener.

#4: Før en intellektuel journal

Nedskriv hver uge et antal dagbogsnotater efter følgende format (hold hvert af de nummererede stadier adskilt).

1. Situation. Beskriv en situation, der er eller var følelsesmæssig betydende for dig. Dvs. som virkelig betyder noget for dig. Fokuser på en situation af gangen.
2. Din reaktion. Beskriv hvordan du reagerede i situationen. Vær specifik og præcis.
3. Analyse. Analyser herefter, på baggrund af det du har skrevet, præcis hvad der foregik i den situation. Gå i dybden.
4. Vurdering. Vurder betydningen af din analyse. Hvad har du lært om dig selv? Ville du gøre det anderledes, hvis du skulle gøre det igen?

#5: Omform din personlighed

Vælg et intellektuelt karaktertræk – intellektuel vedholdenhed, autonomi, empati, mod, ydmyghed etc. –  at stræbe efter at forbedre hver måned.

Hvis du f.eks. vælger at koncentrere dig om intellektuel ydmyghed, kan du begynde at lægge mærke til, hvornår du indrømmer at du tager fejl. Og hvornår du nægter at indrømme at du tager fejl, selv når der er klare beviser for det. Læg mærke til, hvornår du bliver defensiv, når en anden person forsøger at påpege en mangel ved dit arbejde eller din tænkemåde. Vær opmærksom på om intellektuel arrogance forhindrer dig i at lære. F.eks. når du siger: ”Jeg ved lige så meget som han gør. Hvad bilder han sig ind på påtvinge mig sin mening?” Eller: ”Jeg ved allerede alt, jeg har brug for at vide om dette emne”. Kun ved at stå ved din egen uvidenhed, kan du begynde at gøre noget ved den.

#6: Få styr på sin egoisme

Egoisme er en automatisk og ubevidst proces, der ligger i os alle. Men du kan begynde, at lægge mærke til eksempler på din egen egoisme ved at oveveje spørgsmål som:

• Under hvilke omstændigheder har jeg en tendens til at tænke på mig selv først?
• Er jeg nogensinde blevet irriteret over små ting? Sagde eller gjorde jeg noget irrationelt, for at få min vilje?
• Forsøgte jeg at påtvinge andre min vilje?
• Har jeg nogensinde undladt at sige min mening, for siden at føle nag?

Når du har identificeret egoistisk tænkning, kan du begynde at erstatte de egoistiske tanker med mere rationelle.  Ved at tænke noget i retning af:

• Hvad ville en rationel person føle i denne situation?
• Hvad ville en rationel person gøre?
• Hvordan handler jeg i sammenligning med det?

#7: Omdefiner hvordan du opfatter ting

Alle situationer er defineret på en bestemt måde. Dvs. givet en bestemt betydning. Hvordan en situation opfattes, handler ikke kun om, hvordan vi har det med den, men også om hvordan vi handler ”i” den og hvilke betydninger det har for os. Men heldigvis kan stort set alle situationer. Det er, i princippet, muligt for os alle at bruge denne magt til at blive mere lykkelige, og leve mere berigende liv. Mange af de negative definitioner, som vi tillægger situationer, kunne i princippet omdefineres til positive situationer.

F.eks. behøver du ikke definere første kontakt med en potentiel partner, med ”hans/hendes reaktion vil afgøre, om jeg er en attraktiv person”. Du kan i stedet definere det med: ”lad mig teste, om denne person er tiltrukket af mig ud fra personens første reaktion”. Den første definition, betyder du bliver personligt dømt, hvis personen ikke er interesseret i dig. Med den anden anerkender du specifikt, at tiltrækning er en subjektiv ting.

#8: Kom i kontakt med din følelser

Hver gang du føler en negativ følelse, så spørg dig selv: Hvad præcis er det, der er årsagen til denne følelse? Hvis du f.eks. er vred, spørger du dig selv, hvilke tanker, der gør dig vred. På hvilke andre måder kan du tænke på denne situation? Er det f.eks. muligt at se det sjove eller ynkelige i situationen?

Hvis du kan, så fokusér på disse tanker. Dine følelser vil (efterhånden) komme til at matche.

#9: Analyser gruppens indflydelse på dit liv

Analyser grundigt, hvad der opmuntres til og frarådes i de grupper, du er en del af. Overvej i forhold til alle de grupper du er en del af, hvad der er en underforstået konsensus om, at man ”skal” mene. Og hvad det er forbudt at sige? Enhver gruppe opretholder et vist niveau af konformitet.

De fleste mennesker lever alt for meget, i det billede andre projicerer af dem. Find derfor ud af, hvilket pres du finder dig under og overvej over, om du vil finde dig i eller afvise presset fra gruppen.

Regn ikke med at du kan implementere alle ni strategier på én gang. Start med den strategi er virker mest naturlig for dig og byg så videre, når du er klar til det.