Ledelse

Jesper Elling: Stort dansk potentiale - men modet mangler

21. maj 2012

En af Europas efterspurgte ledelseseksperter, Jesper Elling, rådgiver danske topledere til at udfordre sig selv og deres ledelsesteam ved at sætte mål, de ikke aner, hvordan de skal nå.

Af Lars Rasmussen

Ledelse

– Finanskrisen har fået nogle topledere på tæerne, mens andre sidder fast i beton. Alt for mange administrerende direktører mangler modet til at tænke ambitiøst nok og invitere hele organisationen til et gennembrud, mener Jesper Elling fra Quantum Leap Consulting Associates (QL)

– Faktisk er danske ledere blandt verdens potentielt bedste, idet den danske ledelsestænkning med sin flotte balance mellem resultater og mennesker og sin “No-Nonsense” er tæt på den ideelle model. Det kræver blot at lederne tør komme ud af deres komfortzone, stille høje krav til organisationen og samtidig vise ægte interesse for hvad den enkelte medarbejder får ud af at brænde for visionen, siger han.

Jesper Elling har siden 1995 coachet topledere og guidet gennembrud i organisationer i 22 lande i Europa, og opgaver i Mellemøsten og Asien er allerede i kalenderen. Hyren er højere end hos de fleste konsulenter, men værdien er til at dokumentere. På initiativ fra Jesper Elling har tre koncerner i slutningen af 2011 og starten af 2012 iværksat handleplaner, som alene i år tegner til at give en samlet gevinst på 750 mio. kr. Den største af koncernerne omsætter for 180 mia. kr. og har over 35.000 ansatte.

Erfaringen koblet med moderne psykologi og undersøgelser af finanskriseårenes mest markante succeser, danner baggrunden for koncepterne i QL.

Start mellem ørerne

– Mennesker er skruet sådan sammen, at alle handlinger er styret af følelser som igen er styret af tanker og overbevisninger, og derfor må gennembruddet starte mellem ørerne på toplederen, forklarer Jesper Elling.

– Da en af mine kunder i Holland, som ønsker at være anonym, satte sig det mål at øge omsætningen fra en halv til halvanden milliarder kroner på tre år uden ekstra omkostninger, måtte toplederen stå fuldstændig sikkert, inden han inviterede ledergruppen og senere hele organisationen på den fælles rejse, forklarer han.

Quantum Leap modellen, som er udviklet af Jesper Elling, er en vindeltrappe, der kan føre til resultater på et helt nyt niveau. Modellen starter med topdirektøren, og forudsætningen for succes er, at hvert trin er solidt funderet, inden man tager det næste skridt opad.

“Grundfilosofien er, at når ledelsen leder, bliver alting muligt.”

Grundfilosofien er, at når ledelsen leder, bliver alting muligt. Målet skal mindst være 25 procents vækst i omsætning eller indtjening uden brug af flere ressourcer. Med et sådan mål er det umuligt blot at komme i nærheden af resultatet ved bare at justere lidt på vanerne. Det er nødvendigt at mobilisere hele organisationen for at finde nye veje til væksten, og for at undgå risikoen for tab er det afgørende at alle arbejder for at undgå omkostningsvækst.

Det indre lederskab

– Personligt gennembrud kræver sparring, og da mange bestyrelsesformænd svigter opgaven i at udfordre direktøren konstruktivt, er der brug for andre til at se de blinde vinkler, mener Jesper Elling.

– Jeg er hård ved dem, og de elsker modspillet, men jeg giver også rygstød og opbakning. Alle direktører i en gennembrudsproces bliver coachet en eller to gange om ugen, indtil de ambitiøse mål er formuleret ekstremt klart og giver mening, fortæller han.

Selvledelse er en kernedisciplin, fordi lederen hele tiden bevidst må være opmærksom på, om hver handling – lille som stor – bringer organisationen tættere mod målet.

Toppræstationer over lang tid kræver sund kost, motion og hvile. Det ved de fleste, men Jesper Elling mener, at mange overser værdien af refleksion.

– To timer om ugen fordelt på mindst 20 minutter om dagen er et minimum, og derfor har jeg mediteret med topdirektører fra Danmark, Tyskland, Schweiz, Sverige, Saudi Arabien og Østrig m.fl., fortæller Jesper Elling.

– Det er ikke religion, men de accepterer, at der i et fyldt hoved ikke er plads til nye ideer, og mange problemstillinger bliver mere overskuelige, når man tager sig tid til at fundere dybt over dem, konstaterer han.

Når direktøren efter ca. tre måneder er parat, kommer turen til direktionen. Før mødet, hvor visionen om et gennembrud første gang skal præsenteres, råder Elling til at holde en generalprøve på talen og tænke grundigt over, hvordan rammerne skal være.

Få organisationen med

Gode råd til gennembrudsledelse

Udpeg “Must win Battles”

Her er en typisk Top-8 plan:

  1. Samle, udvikle og mobilisere ledelsen
  2. Genskabe tilliden i organisationen
  3. Sikre likviditet og cash-flow
  4. Reducere omkostninger
  5. Simplificere virksomheden, f.eks. færre produkter
  6. Øge attraktiviteten af virksomhedens løsninger over for kunder
  7. Accelerere fokus på salget
  8. Diverse forretningsmæssige gennembrud.

Gennembrud fra idé til handling

  1. Etabler et gennembrudskontor
  2. Udpeg en af firmaets unge løver eller løvinder til at lede det
  3. Lad vedkommende referere direkte til den administrerende direktør
  4. Sæt klare mål og rammer
  5. Begræns fokus, så det samlede potentiale giver størst gennembrud
  6. Når banen er kridtet tydeligt op, er toplederens rolle at være spillende træner

Bog: Når ledelsen leder – Bliver alting muligt (udgivet 2010)

Da direktionen i den tidligere nævnte hollandske virksomhed var godt forberedt, blev medarbejderne præsenteret for visionen om at tredoble omsætningen på tre år uden flere kolleger. Det skete med balloner, champagne og flotte serveringspiger. Alle medarbejdere blev inviteret indenfor i den festlige forestilling om, at målet allerede var nået, og på dagen tog ledergruppen en snak med hver enkelt medarbejder om, hvad de personligt så som gevinsten ved at være med til at stræbe efter visionen. På den måde blev gennembrudsideen generelt modtaget med begejstring.

– Det gælder om at skabe optimal frustration, som betyder at alle i organisationen er sultne efter læring, forklarer Jesper Elling.

– Kunsten i gennembrudsledelse kan ses som to fremstrakte hænder, som magnetisk holder en kugle svævende imellem dem. Den øverste er blå og udtrykker den ambitiøse vision, den nederste er rød og illustrerer den coachende ledelsesstil. Fjerner man en af dem, giver det ingen mening, og er de for langt fra hinanden, svinder magnetismen, og kuglen falder, forklarer han.

Store muligheder

Ifølge Jesper Elling er dansk ledelse en god mellemting mellem tysk og amerikansk stil, som i princippet er optimal for at gøre et kvantespring.

– Alle virksomheder har potentiale for et gennembrud, og jeg har set det lykkes flere gange, fortæller Jesper Elling.

Han peger på Coloplast, der med Michael Pram Rasmussen som bestyrelsesformand og Lars Rasmussen som administrerende direktør gik fra en overskudsgrad på 11 procent i 2009 til 23 procent i 2010.

Nordea har på samme måde med koncernchef Christian Clausen i spidsen udviklet sig efter finanskrisen til at være fire gange mere værd end Danske Bank.

TDC Fastnet gennemførte en forvandling på fire måneder. 2200 produkter blev til 16, og efter lanceringen 26. januar 2009 solgte det nye triple-produkt med telefon, tv og internet så godt, at organisationen knap kunne følge med.

Jesper Elling var involveret i udviklingen i Coloplast og TDC, og forklarer kvantespringene ved at citere den afdøde østrigske filosof, Ludwig Wittgenstein:

“Mit sprogs grænser er min verdens grænser”.

– Gennembruddet må komme indefra, og hvis energien slippes løs i en veldefineret “bane” og med et klart mål, giver det en eksplosionseffekt som en nytårsbombe i en postkasse, konstaterer han.

Senest opdateret 21. september 2022

Få professionelle øjne på DIN udfordring
Book en gratis session
Vores eksperter inden for strategi, bæredygtighed og innovation står klar til at sparre med dig om dine ideer og udfordringer.
Kontakt uforpligtende én af vores konsulenter
Book en gratis time her

Relaterede emner

The_Golden_Circle
Bliv mere inspirerende, succesfuld og betydningsfuld – find dit WHY
smart_cover
SMART
forudsig-fremtiden-og-laeg-en-bedre-strategi_cover
Forudsig fremtiden og læg en bedre strategi
tows_cover
TOWS

Få et gratis tjek

Udfyld formularen for at booke en 30-60 minutters session. 

Vi vil svarer inden for 24 timer

book et foredrag

Kontakt os i dag og hør om dine muligheder

Tusind Tak

Vi har modtaget din henvendelse og vender tilbage hurtigst muligt