I nogle virksomheder er man begyndt at gøre noget ved det.

Ledere og CEO’s er nemlig begyndt at vende tilbage til det hele basale i, hvordan en virksomhed er organiseret. Man er f.eks. begyndt at stille de helt grundlæggende spørgsmål som:

• Hvem bestemmer?
• Hvordan holder vi gode møder?
• Hvordan kan vi få ”purpose” frem for kynisme ind i organisationerne?

Frederic Laloux beskriver i sin bog ”Reinventing Organizations”, hvordan menneskets organisationer har ændret sig lige fra jæger/samler samfundets familiegrupper, over bander og mafia-gruppernes magt-fokus til landbrugssamfundets stater, bureaukratier og organiserede religioner. I dag ser vi ifølge Laloux flere forskellige organisationsformer eksistere side om side. Den materialistiske Achievement-organisation, der er fremtrædende i kommercielle virksomheder, hvor effektivitet og resultater erstatter et fokus på moral. Senest har vi set det, han kalder Pluralistic organisationer. Altså virksomheder og organisationer, der fokuserer mindre på succes og resultater. Det vigtige i denne type organisationer er derimod begreber som respekt, fairness, harmoni og relationer.

Hver af disse organisationstyper har sine fordele og ulemper. F.eks. fører Achievement organisationernes fokus på resultater til grådighed og overforbrug, mens Pluralistic organisationer har vist sig ikke at være succesfulde i større grupper/organisationer, fordi det er umuligt, at alle skal være enige i alt.

Menneskets måde at organisere sig på har udviklet sig gennem hele vores historie, og det bliver den ved med. Laloux’s arbejde har de sidste 15 år gået ud på at undersøge en ny form for organisationer: Dem han kalder Evolutionary.

Og det er denne nye typer organisationer, vi skal beskæftige os med her. De kan nemlig noget nyt. Noget, der i mange organisationer, har vist sig at bringe passionen tilbage i arbejdet.

Hvad kan denne nye type organisationer?

Når man først begynder at læse om disse organisationer, kan det godt lyde new age, rundkreds og alternativ-behandler agtigt, hvilket vil få nogle til at stille sig på bagben i forhold til at prøve det af. Dertil kommer, at Laloux i en video udtaler, at man ikke skal give sig i kast med en organisationsændring af denne slags, medmindre man som CEO er klar til at gennemgå en ændring med sig selv først.

Er man dog klar til det, er der store fordele at hente.

Laloux peger på tre gennembrud denne nye type organisation bringer med sig

1. Selvledelse: I de evolutionære organisationer har man opdaget, at der ikke er behov for hierarkier og at virksomheder arbejder mere effektivt når systemer er baseret på kollega-relationer.
2. ”Wholeness”: Evolutionære organisationer har udviklet systemer, der gør det muligt for alle ikke blot at dukke op som deres professionelle selv, men hele ens autentiske selv.
3. Evolutionær mening: I stedet for at forsøge at forudse og kontrollere fremtiden inviteres organisationernes medlemmer til at lytte og forstå hvad organisationen ønsker at blive og hvilket formål, den ønsker at opfylde.

Eksempler på Evolutionary organisationer

Buurtzorg

Hjemmepleje―Holland―7,000 ansatte―Nonprofit

Buurtzorg blev grundlagt som en nonprofit i 2006 af Jos de Blok og et hold af sygeplejersker. Det er siden blevet den største lokale plejeorganisation i Holland.

Patagonia Apparel

―USA―1,350 ansatte―Kommerciel

Yvon Chouinard, grundlagde virksomheden, der senere blev til Patagonia i 1957 for at producere klatreudstyr. Virksomheden er siden blevet en af de førende fabrikanter af ”outdoor” beklædning.

Samfundet ændrer sig

Også i Danmark ser vi ændringer. Bl.a. kommer vores samfund til at ændre sig på grund af b.la. digitaliseringen. Ifølge en rapport fra McKinsey er det f.eks. muligt at automatisere op til 40% af al arbejdstid i Danmark. Og de vurderer, at det er noget, der kommer til at berøre alle sektorer i højere eller lavere grad.

Hvordan danske virksomehder og organisationer klarer sig gennem disse nye udfordringer afhænger af hvordan de vælger at gribe udfrodringen an. Det er langt fra alle virksomheder, der går lige så drastisk til værks som de Evlolutionary. Mange virksomheder holder fast i de gamle organisationsformer og forsøger sig i stedet med andre metoder. F.eks. kunstig intelligens, Internet of Things, machine learning, robotter, selvkørende biler og meget mere.