Har du svært ved at holde overblikket over det kommende års begivenheder i din virksomhed? Her er et retro-trick, der stadig virker.
Skriv det kommende års vigtige begivenheder ned ét sted. Fastlæg datoer, indhold og evt. ansvarlig. Det giver dig overblik, samt mulighed for at planlægge smartere, så du f.eks. ikke holder strategimøde, inden rapporter fra virksomhedens forskellige afdelinger er klar (så slipper du for at skulle vente på det) og du kan sørge for, at der afsættes tid til årsregnskabet – i god tid – inden deadline.
Her finder du fire skabeloner til et årshjul med forskellige detaljeringsgrader. Skabelonerne er lavet som et regneark, men det er ikke sikkert, det fungerer bedst for dig. Måske skal alt skrives op på en stor vægkalender, der hænger i fællesområdet, eller måske virker det bedre for jer at have det hele liggende i jeres interne kalender? Vælg den løsning, der passer til dit temperament og behov.
Ting du f.eks kan lægge ind i jeres årshjul:
Fastlæggelse af budget
Opfølgning på budget
Udarbejdelse af årsregnskab
Medarbejderudviklingssamtaler
Julefrokost
Personalekonference
Bestyrelsesmøde
Ledermøde med kvartalsstatus
Personalemøder
Budget
Strategi
Resultatkontrakt
Businessplan
Driftsmål
Krav fra myndigheder om tidspunkter for indberetninger etc.
Udmeldinger fra evt. Overordnede instanser, som man er nødt til at afvente, før man kan træffe visse beslutninger.
Indtjeningsmål fra koncern til selskaber i koncernen
Politiske krav til resultater eller til prioritering af indsatser i en kommunal forvaltning etc.
Sæsonbestemte forudsætninger som fx:
Højsæsonperioder (rejsebranchen)
Internationale messer (modebranchen
Kvartalsskifte (finansiel sektor) etc.
Årsafslutning eller halvårsafslutning lige før en sommerferie.
Kick off aktivitet lige efter sommerferien
Udarbejdelse af næste årshjul
(Når du har downloadet og åbnet excel-filen, finder du alle fire skabeloner ved at klikke på de nederste faneblade)
• Filnavn: Virksomhedens årshjul skabelon.xlsx
Download
Download en skabelon af årshjulet som du kan printe ud i stort format - lige til at hænge op og skrive på.
• Filnavn: Årshjul_plakat.pdf
Download